Til Gregorius får alting liv. p. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00682
Pers dag (22. febr.) kaster st. Peder den varme sten i vandet. P. Jensen.
Om løverdagen er aldrig så vred, sa lader Vorherre os dog lige godt solen se. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00553
Når et tællelys sprætter, har støberen ladet én gæ pà sokkerne under stobningen. p. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00518
Hvad de ønsker dem i et stjærneskud. det får de. Hvad de tænker på, mens en stjærne falder, går i opfyldelse. J. B., P. J.
da.etk.JAT_01_0_00489
Holder det ved med ladden frost (rimfrost) i tre dage uden at bliv' tovejr. så kan vi vente langvarig frost. p. Jensen.
Lægger vinteren sig skiden (o: der falder sne, før jorden er frossen), så bliver den langvarig. P. Jensen.
Nav solen trækker vand eller drikker, sa får vi regn og uvejr. 1>. Jensen.
Vi kan somme tider om aftenen se, at ilden brænder uden for vinduerne (gjenskin fra kakkelovnen), det siger os. at vi næste dag får stormvejr. 42123. P. Jensen.
I samme retning, som vi ser mælkevejen vise om aftenen, vil også vinden komme til at blæse næste dag.
Det varsler om storm, Når det knager eller smækker i gamle egetræsmøbler.
Er himlen sa klar. at der ikke er den mindste sky at se, tyder det på, at vi netop snart vil fa regn.
Når vinden begynder at dreje avet om, får vi ustadigt vejr.
Når vi bar haft stormvejr i tre dage. så forandrer vejret sig.
da.etk.JAT_01_0_00363
Når det er imod andet vejr, ryler og skriger grisene langt værre end ellers.
Det betyder andet vejr. når den fede sod fra skorstenen og ildstedet giver sig til at løbe.
Slår skorstensrøgen ned i gårdet, så får vi snart andet vejr.
da.etk.JAT_01_0_00359
En bov om sol eller mane er forbud på uvejr. Er hoven lille og tigger nær om solen, kan vi vente uvejret snart. Jo større ringen er. des længere vil det vare. før uvejret bryder los. P. J.
