En gang kjørte en mand til staden, og da han kom forbi Svejlundbjcerge, så råbte han derop: "Smed mig en le og skriv på den, hvad den skal koste, så betaler jeg den, når jeg kommer tilbage.* Da han så om aftenen kom tilbage, lå der ganske rigtig en le, og der stod skrevet, hvad den skulde koste. Endvidere stod der skrevet, at den turde hverken slibes,...
En gang var der en mand i Søes, som fandt et gammelt nVeskillingsstykke ved en stente, og det kunde han ikke blive af med igjen. Han mærkede det en gang i staden, da han kjøbte for fire skilling tobak, og da han så var inde et andet sted at handle, havde han endda go' fireskillingsstykke i lommen. Han forstod aldrig, hvordan det var gået til, men vilde...
Liegsvende kaldes de ungkarle, som ved bryllupsfærd indbydes til at ledsage bruden til kirken, hvis hun kjører og kommer fra en anden by. ti ellers går hun. Så ledsager de hende til hest, og én af dem på hver sin side af vognen. Hvis hun går, går de også på hver side af hende. Liegsvende kaldes desuden alle de andre ungkarle, som ledsager brudetoget til...
Man må ikke holde garn for et kvindfolk, sa taber man krediten. Nis C.
Man må aldrig spise i et fattigt barns eller i en hunds nærværelse uden at give dem noget, ti ellers bløder deres hjærter. Nis Callesen.
En pige var henne at besøge sin kjæreste, og da hun kom hjem, spurgte de hende om, hvordan hun huede det henne hos ham. "Jo," svarede hun, "det var rigtig nogen rare folk, for de lod mig sidde midt på gulvet på en stol og fejede rundt om mig." For det hun ikke kunde rejse sig, mens der blev fejet, slog kjæresten op med hende. X. C.
Pá Fovsletgárd star endnu en gammel stor lade, og pæ en af sparrerne af den findes en del blodpletter. Ea jomfru stjal en nagle fra tømreren. Han fik intet for sit arbejde og tilhuggede den manglende nagle, hamrede den ind og hængte sig på den. Deraf skal blodpletterne være komne, og jomfruen skal endnu gå igjen på Fovslet. Nis Callesen.
Jes Outsen i Risjarup fortæller, at en dag han gik til Brumle, da så han noget som et stort spindelvæv ellerr forklæde af bla farve komme flyvende fra Brande og fare ned i Nis Andholms gård i Jarup. Nogle få dage efter udbrod kvægsyge i denne gård. Således dode også en gang en kone i Haverslund af nervefeber, efter at der noget i forvejen var faldet...
Når et Svin dør hastig, tror man forvist, at der vil følge en endnu større Ulykke efter. N. Callesen. Øster Løgum S., Åbenrå A.
I gamle Dage, da Lerskov endnu var en By, da skal der i Åndholm have stået et Slot, hvorpå der boede en fornem Frue. Der fortælles også, at den Gang førte en Stenbro eller brolagt Vej fra Lerskov til Åndholm. N. Callesen.
Ligild skal være et hvidligt Lys, som bevæger sig fra det Hus, hvor én snart skal dø, og hen til Kirkegården. Nis Callesen.
da.etk.DSnr_02_J_00078
Ved et Vad her i Øsler-Løgum har det forekommet flere Gange, at når nogen er kommen for at skulle over, og de så har klaget sig for, hvordan det skulde gå til, de da har fået Øje på en hovedløs Hest, som stod i Engen. De er da klavrede op på den, og den er da bleven længere og længere, indtil de alle er komne op at sidde der. Den er da gået ud med dem,...
Gamle Per Hansen i Brunde var meget sikker til at tumle heksene, flan hjalp således en pige vester ude, der var forhekset af sin bedstemoder, dog først efter megen umage. Han fik et råd fra Haderslev, hvilket han indviklede i et skident polt og hængte pigen om halsen ved hjælp af en snor, således at pjalten hængte midt for hjærtcgruben. Men det gjaldt...
En karl, der vilde se hekseridtet Voldborg aften, lagde sig på en korsvej under en harve, og så nu sin egen oldemoder iblandt heksene, hvorover han blev så bange, at han løb ud under harven, men kom dog til al lykke under tag, inden de nåede ham. N. C.
To karle sad under en harve på Voldborg aften for at se heksene dandse. Iblandt andre kom der også en halt én, som hed Gjertrud. Hans Pedersen kuude nu ikke dy sig længere, men sagde: »Kan du se, hvor laram Gjertrud kan svands'.« Aldrig så hastig han havde sagt det, før alle heksene kom susende om dem, og de smed harven af dem og løb ind i en rugvang,...
Pastor Petersen i His tilbød konfirmanterne at sige dem, hvorledes de på konfirmatiousdagen skulde bære dem ad med at få heksene at se. De skulde nemlig tage kirkegårdsjord i skoene eller støvlerne, så vilde de kunne se dem sidde med horn i panden og ryggen mod præsten. Heksene vilde nok også kunne se, uår konfirmanterne så dem, men hvis nogen vilde...
En gammel kone kunde hekse. En dag da hun var henne at tigge mælk, lagde en mand sig i en digegrøft, og da hun nu kom, så hoppede hendes mjælkralld (o: mælkespand) foran hende, og hun gik selv bag efter og bandt på en bindehose. Så stod han op og gav sig i samtale med hende og spurgte hende da også om, hvoraf det kom sig, at hun var så fattig, da hun dog...
Jeg trorat have mistet min lykke ude i Haderslev. Jeg havde nemlig en gang lånt nogle få skillinger af en mand der ude, og da jeg fik dem, sagde han, at jeg skulde bringe dem på deu og den dag, ellers mistede jeg min lykke. Jeg kom ikke med dem i rette tid, og besynderligt nok, fra den tid har jeg ingen lykke haft. Manden havde vist med Mester Erik at...
Lars Johansen i Frørup forfulgtes altid af Djævelen, og dog vidste man intet ondt at sige om ham, undtagen at han var en slem kortenspiller. En gang han red hjem fra Haderslev, sprang der et sort ét bag op på hesten, og en aften han red hjem fra Øddis, så han en stor ild foran sig, som spærrede ham vejen, så at han måtte vende om og blive i Øddis orn...
