Der var en præst i Hads herred, han havde lusesyge. Der blev fortalt, at han havde to skjæpper lus i hans sko. Det var jo lådne fåreskindssko, han gik i. Stationsforstander S. P. Sørensen, Ellidshøj.
Provst Deichmann i Ferslev var meget pengebegjærlig og samlede der i embedet 80000 daler. Hans vædder og Lavst Lundgårds vædder stødte en gang sammen, og Lavstes blev stukken ihjel. Så vidste Lavst nok, at provsten nødig vilde erstatte vædderen, og han gik da derop og fortalte, at deres væddere var stødt sammen, og hans vædder havde stødt provstens...
Provst Albrektsen i Ellidslwj holdt kun én eller to skriftetaler, den ene til de gamle, den anden til de unge. Han var meget præcis og gnaven, når nogen kom for sent. En dag kom tre for sildig til skrifte, og da lød det sådan i talen: I unge, som farei fra én forlystelse til en anden, stands dog og betænk, hvor vejen monne føre hen så, der kommer tre...
En mand fra Ålborg rejste tit til Nørholm og på tilbagerejsen kom han om ad Svenihtrup mølle, hvor kroen ligger tæt ved siden af. Han var nu ikke ræd af sig eg red tit ved nattetid. Så siger kromanden en gang til ham, det er netop min farbroder Mads: Hvad ligger du og rakker der i Norholm for, a var tilfreds, Fanden kom efter dig en gang. Det svarte...
Der var en Gård, som de aldrig kunde være på for Spogelser. Det var en Frue, der havde beboet Gården forhen. Der var tre Præster bestilt til at komme en Aften og tage imod hende, men i det samme kom der en fattig Præst, som de andre ikke regnede og ingen Snak vilde have med. Da de kom ind i Stuen, sad han og tællede tre Pinde, og dem sætter han på...
En Mand fra Ræbild-Husene var bleven en halv Tønde Korn skyldig til Mølleren i Tingbæks Mølle. Men så gik han fra det, og Mølleren måtte da lade ham stævne. Han fik så Lov til at gjøre Ed på, at han skyldte ham ikke noget. Men så sagde Mølleren: »Det skal a aldrig give dig til.« Da Manden var død, var Mølleren en Aften kjørt fra By, og som han nu kjørte...
Da de en Gang byggede en Kirke i Kjøbenhavn (?), kunde de ikke få den til at stå, for Grundvolden sank. Så blev de råd til at sætte et levende Barn derned, og det blev så sat ind i en usle Kryle ved et Bord og med Lys på og Legesager, imens Murerne murede omkring det. Der var tolv Murere om at mure det sammen, for det skulde ske i en Hast, og det er...
En Degn her i Elleshøj, som hed Barklay, blev ordret til at gå med Provstetasken her fra og til Hornum. Det var 1827 om Vinteren vistnok i Januar, og på Grund af det onde Vejr vægrede han sig ved det, men det hjalp ikke. Næste Dag fandt man ham i en Sig oppe på Guldbæk Hede, hvor han lå og var frossen ihjel. Ellidshøj S., Hornum H. Lærer Nielsen,...
Karlen, der går ud for at ræde Præsten. Han siger: »Er du en Kristen, da svar, er du en Djævel, da far.« Men Karlen turde ikke give sig til Kjende. Han fornam ingen Ting til, inden han var i Jorden til over Knæerne. Nu kunde Præsten ikke redde ham. Han hentede Sakramentet og gav ham, og så satte han ham ned der. Ellidshøj S., Hornum H. Johan Pingel,...
Ellehøj i Ellidshøj var forhen en Stævnehøj. Den ligger jo inde i selve Byen, og de stod da på den og råbte til Stævne, når der skulde noget forhandles i Byen, og Bymændene samledes på den og gjorde deres Regninger op. Den Gang vidste man ikke, at der var et Kammer i den, det opdagedes først ved, at der kom en Høne ud af den med en Flok Kyllinger. Forhen...
På Skjellet imellem Råkildegårds Mark og Ellidshøj Mark står to høje hvide Sten, der kaldes de hvide Piger, og de bliver kalkede op hvert År. Der fortælles, at to Søstre var blevne frugtsommelige ved én Karl, og så gik de begge hen og ombragte dem selv, da det kom op, hvordan det rigtig forholdt sig, på den Plads, hvor Stenene står. De blev da oprejst...
I Ellehøj, der ligger i den nordre Ende af Ellidshøj og nordøst for Kirken, har der været Eliefolk, og når de skulde bage, så gik de op og lånte en Skåde i Gården lige vest for den. Når de så havde afbaget, satte de den oventil med en Skoldkage på den. Konen i den samme Gård var født ad Midnat, og hun kunde se deher Folk. En Gang de havde Bryllup, red de...
Der var en mand i Årestrup. han havde hverken lykke eller held i hans nøds, og så fik han det råd at tage et levende kreatur og kaste ned der. Det skete så. Alle benene blev bundne sammen på det bedste kreatur, han havde, og et hul blev lavet inde i kohuset, hvor kreaturet så blev put levende ned. Bodil Thomasdatter. Ellidshøj.
Der var to mænd i Rold, der svirede sådan. Den ene var snedker, og den anden blev så syg og døde. Snedkeren havde lovet, han skulde lave hans ligkiste, men han tænkte ikke mere over det, og brød sig ikke om at gjøre noget ved kisten. Lige to dage før manden skulde begraves, hører de inde i huset ved siden af, te det giver sig til at hævle og arbejde med...
Der var en fru Kirsten på Nørlund, og hun kom i trætte med Jon Madsen på Torstedlund om skjel ude i skoven imellem gårdene. Der var en lille strækning, der hedder Skjeldalene, og der påstår folk, at de har hørt dem gå og råbe endnu om natten. Hun råber med hendes klingre stemme: "Her er reb og ret skjel!" og han råber med en grov rost og på en andenplads...
Lange Ole Nielsen i Søndersø var balstyrig, når han var fuld. Hver gang han kjorte til Odense og kom tilbage, kjørte han ind hos en kone i Næsby, der holdt halvt kro. og drak sig fuld, slog så alting i stykker og kjorte så galt, at han tabte vognen i stumper. Når han næste gang kom der, betalte han for forrige gang. Jakob Rasmussen, Stensby.
Af vejen, drenge, og lad karlene komme til, som har penge og betaler straks. Sagt at en mand i Soderuj', Klokkere-Anders, der drev en smule smugkro.
Major Lewetzau på Tjele havde bejlet til en Jomfru, og hun modte en Dag efter Bestemmelsen, og da overred han deres Komodding med hende. Det måtte han betale 200 Rigsdaler for, men dem betalte han i ene Enligskillinger. Tjele S., Sonderlyng H. Morten Simonsen, Kvorning.
da.etk.DSnr_04_0_00246
Yderup hører nu til Lyngby og har der sin Kirkegang, men den betaler endnu sin Kirketiende til Brabrand Kirke, hvilket er et Bevis på, at den i sin Tid, da True havde sin Kirke, havde Kirkegang der, for hele True Sogn kom da til at høre til Brabrand. Brabrand S., Hasle H.
