Døve-Dorte har boet på Hanstedgård, og hun har ejet den og godset og givet til hospitalet alt det, hun ejede, da hun blev gammel og mærkede, at hun nu ikke skulde leve længe. Hun var jo så slem i hendes unge dage og bøddelagtig ved hendes arbejdsfolk. De måtte også af og til ride træhesten. Tillige med var hun så skrækkelig til at udsuge bønderne. Så...
Der var en Mand i Tyregodlund, der hed Anders Oddersbæk, han var slem til at spille Kort og gik meget ud og handlede. En Dag sad han og spillede Kort og kjøbte i det samme en Hest. Så betalte han den kontant, og den anden Mand puttede Pengene i sin Tegnebog. En Tid efter beder han Manden se efter, om han nu havde Pengene. Det gjør han også, men de...
Der var en Greve på Gram, som hed Knud Bille. Han var altid ugift og meget rig. En Dag han stod og så på Baghøllet ved Møllen, spurgte de ham ad, hvad han tænkte på. Så sagde han, te han tænkte på, at når han nu fik hans Sager og Værken gjort i Penge, så kunde han nok fylde det Hul. Men han førte et vildt Levnet og var hengiven til Spil, så den ene Gård...
I gamle Dage betalte Fjandboerne Bropenge, hver Gang de skulde kjøre over den store Bro ind til Skive. Folkene i Salling og Fur betalte derimod med en fast Kj endelse i Byg. Bromandens Hus ligger der endnu østen for Skomager Eriksens. En Kjøbmand havde Monopol på Broafgiften. Så hændte det en Dag, der kom en Furbo kj ørende ned til Broen, og han kjørte...
Det har Else Jens Søvrens fortalt og ellers også andre, når vi har været til kartegilde, at i deres unge dage da skete det på Orø, at en kone, Barbara hed hun, som ejede den ene af gårdene ude i flegnet, hun forheksede en pige, så hun brækkede både skruptusser og langhaler og bændler op. Pigen havde før tjent, og da hun en søndag kom og besøgte hende,...
I Nybølle var en kone, som skyldtes for, at hun kunde hekse, og mange var bange for hende. Skytten på Nybøllegærcl sagde altid, at det kuns var overtro, men en dag fik han troen i hænde. Han skulde nemlig på jagt, og da møder han den gamle heks. Hun tog hen ora løbet på hans bøsse, og efter den dag kunde han aldrig træffe noget, ihvad han så sigtede på....
I Sønder-Omme var der en gammel heksekone, hun hed An' Else. Da hun lå og skulde dø, var præsten der og skulde tage hende til alters. Så havde hun en toft, den vilde hun tage fra en søn og give til hendes datter, og så betalte hun præsten nogle penge for at få det ordnet. Han tænkte jo, te når hun døde, så var hun død, og så var der ingen, der vidste, at...
I den gård, der var lige vesten for Vokslev kirke, var karlen ude en julemorgen at give hestene. Det var i den tid, de havde ingen stueklokker, og de gik i kirke om morgenen ved lys. Så kommer han ind og siger : «Vi har sovet for længe, det er snart en skam, for nu synger de i kirken.» Konen hun snapper hendes kapperollik og sætter den på hendes hoved,...
På en herregård var en gang en gammel rogter, der skulde passe køerne. En aften skulde en ko kælve, og rogteren skride våge for at se til koen en gang imellem. Da han kom ud, havde koen kælvet. «Bø!» siger kalven. «Det var pokkers rart,» tænkte den gamle, tog kalven nok så behændig og bar den hen i kalvestien, men til hans store forbavselse beg\odte...
En kone var i marken at rive ho sammen. Da så hun en meget stor skruptusse, som var så tyk, at den næppe kunde gå. Hun siger da: "A, Gud hjælpe dig, din stakkel! når du trænger, kan du sende bud til mig, så skal jeg nok komme." Nogen tid der efter var det en nat, at der blev banket på hendes dør ; hun stod da op for at se, hvad det var. Da stod der en...
Der var en mand i Høstrup, der bed Per Hansen, han var noget slem til at drikke. Han gik også for lidt i kirke, og så skulde han betale 15 skilling til præsten, og Per Hansen blev så dømt til at gå op og betale dem. Da han nu kom, så lod præsten, der hed Ole Hjerrild, ham forstå med, at hvis han gik i kirke, så kunde han blive fri, og han skulde da spare...
Mads Thomsen Bæk er fodt den 3. juni 1835 i Agerbækbus, Mejrup- sogn. Han var et lokket barn og kom meget tidlig til sin moders forældre, hvor han blev opfødt. Faderen derimod har han aldrig besøgt, han boede i Kjøbenhavn som arbejdsmand. Han var ude på heden at se til drengen, da denne var 7 år, og da gav han ham et æble. Det er det eneste, han nogen...
På herregården Kvistrup i Gimsing sogu tjente en arbejdsmand, der havde fået bygget et hus på en jordlod, som tilhørte gården. Der gik han så på dagleje om sommeren og arbejdede som tærsker om vinteren. Det skulde være på akkord, og så akkorderede han med herremanden om, at han skulde tærske der i ti år for de rugkjærner, der den første vinter fløj i...
Hans Oksen i Forballum var en meget rig mand og ejede 4 gårde i Forballum og 2 i Hybjærg. Han opdrættede mange stude og førte til Kjøbenhavn, og han var en gang der ovre med 100 på én gang. Alligevel kunde han for resten snart hverken skrive eller regne. En gang havde han tre stude i græs for en præst henne ved Haderslev, som var lidt i familie til ham....
Min bedstefader tog jævnlig ind til Kjøhenhavn med sæd og kartofler. Han var fra Hørups mark ved Slangerup, og det var i trediverne, han en gang nær var kommen galt fra det med nogle rovere, han var den gang tyve år. En aftenstund kom han fra Kjøhenhavn og holdt for en kro, jeg tror nok, det var Ballerup, for at få sig noget drikkelse. Der sad to karle...
En mand fra egnen nord for Slagelse skulde til byen med et læs torv. Han havde nylig slagtet en ko og kom da i tanker om at tage huden med for at sælge den til kjøbmanden. Han lagde huden på bunden af vognen og torv oven på og mente da, at betjenten ikke kunde finde den. Da han kom til siseboden, spurgte de, om han havde noget at sise af. Nej, jeg har...
Her har vi drevet meget på fiskeri, for min fader var sømand og pløjede nok et lille stykke jord hist og her, men det kunde ikke forslå til noget. Vi havde kun ét gulv rug i laden, og det var græsset (0: fuldt af græs) og gav kanske ikke uden fire tender rug. Men der var en svær mængde fisk den gang. Vi tog både aftensæt og morgensæt, og det var især...
Kolling på Kàs skyldte Per Madsen på Vellumyård 14000 daler. Han kom her hen i besøg en jul, og da siger Kolling: Jeg har regnet på til snapsting at betale min gjæld til dig. Så siger bedstemoder: Jammen bitte faer, er det ikke bedst, du siger pengene op. Dertil svarer Per Madsen: Nej, det behøves ikke mellem sådan to gode venner som vi to. Da så...
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
Strømpebinden synes de her at bruge alt for meget, idet de aleneste er henvendte dertil og derved forsommer andre fornødne ting af ulden og linned at forfærdige, men giver den fordel bort, de har ved strømperne, til andre, af hvilke de kjober slige fornødne ting for dyre, samt ved deres binden forsommer at drive og dyrke deres gårde til den...
