Der ligger en Sten i Syvvidal (Sivdal) ved Tyverøgel. Hver Gang, den findes af nogen, skifter den Plads. Der ligger en Guldkalv under den. Andre siger, at det er en Kongeløsning, og nogle siger, al Skatten er så stor, at Danmarks Gjæld kan betales dermed flere Gange. Thomas Hansen i Gjedsolund gik en Gang og ledte efter en Hest, der var loben væk, og han...
Min Moder fortalte os, at en af deher Nisser en Gang sad oppe i en Luge og drillede Gårdhunden ved, at han spjættede efter den med Tæerne. Så var der en ung visnæset Knægt, der listede op og skød Nissi ud af Hullet. Hunden fik ham nu alligevel ikke, men han vendte sig og truede ad Drengen, han skulde nok få det betalt. Så om Nattetider lagde han to gamle...
En rig Mand bestilte en hel Vogn fuld af Jydepotter af en Pottemager, og da de så var færdige, og han afleverede dem, befalede den rige Mand ham at kjøre op med dem på en Skrænt og styrte dem ned der. Da han havde kjøbt og betalt dem, blev Pottemageren nødt til at gjøre det, men han var meget bedrøvet over det, for han havde lagt hele sit Arbejde deri og...
I Fhidstrup ved Kjærteminde har der også før været en heks. Det hændte sig nu, at heksens høns og hane gik ind på naboens jord, da tog naboen fat på hanen og vred halsen om på den og kastede den ind til heksen. Så svor denne højt og dyrt, at naboen skulde få det betalt, og natten efter blev der et forskrækkeligt spektakel med hans katte oppe på loftet,...
En kjælling, formodentlig fra Tværsted. var berygtet for at kunne noget mere end hendes Fadervor, og en vinter, det var strængt vejr og dygtig med is, betalte de hende nogle penge, for at hun skulde skille dem af med ulvene. Så samlede hun dem og red over til Norge med dem på is. Hun samlede dem i Remmene, for der havde de jo deres tilhold. Peder Krist....
Jens Kornelius fra Bælum var inde som husar i Horsens, men blev endelig kasseret, for han vilde ikke gjøre hans ting. Når han fik hug, slog de på en halmbrøuge. Så vilde de have ham til at gjøre en kunst, inden han rejste af. Ja, de skulde trække hans ene støvle af, og så trak de benet af i knæet. Nu satte de vagt ved alle fire porte, og så kom han ud af...
Atin fader var en bestemt mand, der aldrig løj. En dag var han i Århus han havde nu hans kjøbmand, han brugte bestandig og så kjøbte han en gryde ved ham og sætter den bag ved sig på gulvet, mens han står ved disken og betnier den. Stueu var alfuld af mennesker, for det var en markedsdag. Da han havde betalt gryden og vender sig om, er den væk....
En gang var der en mand i Søes, som fandt et gammelt nVeskillingsstykke ved en stente, og det kunde han ikke blive af med igjen. Han mærkede det en gang i staden, da han kjøbte for fire skilling tobak, og da han så var inde et andet sted at handle, havde han endda go' fireskillingsstykke i lommen. Han forstod aldrig, hvordan det var gået til, men vilde...
To døde kom op af graven her på Tåning kirkegård og sloges så gevaltig. Man så dem tit gjøre det. Så lejede folkene én til at sidde i et træ og se efter, om han kjendte, hvem det var. Så kommer først den ene rendende hen til træet, og så siger han: "Sidder du der, Tøndehavre". Men han bliver ved at sidde og siger ingen ting. Så render den hen igjen til...
En forvalter fra herregården Kalvø gik igjen. Der blev lovet mange penge ud til den, der kunde mane ham ned, og præster vidt og bredt fra gjorde mislykkede forsøg derpå. Endelig kom en student og tilbød sig. Folk spottede ham, de mente ikke, han fik held til det. Men før studenten nåede stedet, kom det ham i møde. "Hvad vil du, din ufødte?" sagde...
Den gamle greve på Frisenborg var på en udenlandsrejse kommen til Paris. Der tabte hans hest en sko, og en dreng løb hen og samlede den op. Da gav greven ham et rap af pisken, så han blødte. I det samme kom drengens gamle bedstemoder ud, og da hun så det, ønskede hun, at det for fremtiden måtte gå ham sådan, at han hver dag skulde se blod. Efter sin...
Ved Tubæks mølle i Skippinge sogn ved Præstø ligger Taplidthuset, der forhen skal have været den til Tubæks møllested hørende kro. Navnet skal være kommet af, at der en gang boede en krokone, der var meget kneben; når nogen begjærede en snaps hos hende, så satte hun ikke glasset eller tinbægeret hen på bordet og skjænkede, men holdt det skjævt i hånden,...
Der var en herremand på Torstedlund, Nørlund, Albæk, Store-Restrup, og han hed Anders. Han slog hans husholderske ihjel, og det fortrød han. Så skrev han til paven om at få hans synd forladt og lovede at skjænke den store gård Sinårup til præstegård til bod derfor. Den skulde blive ved at være det, så længe de vilde afbenytte den som præstegård. Men når...
Da kong Chr. d. 5te (?) stod fadder til en søn af ejeren på Lyndeiupgård, baron Rosenkrantz's søn, Palle, skjænkede han ham i faddergave forstrandsret til nordsiden af Hjarbæk fjord. Forsirandsrelten og fiskeriet ved udløbet af Fiskbæk å bade pà Kvols- og Hjarbæksiden tilhører Torupgård. Endnu giør ejeren af Lynderupgàrd fordring på ovennævnte ret. Hvert...
Når og af hvem Spøtrup i Salling er bygget, vides ikke, men der fortælles, at en fornem frøken skal have smidt hendes fingerring ud i et morads med de ord til hendes tilbeder, at dersom han på det sted, ringen lå, vilde opføre en anstændig bopæl, skulde hun blive hans. Adelsmanden lod nu opdæmme med mange tusende læs sten, der var tilførte af egnens...
På Skjørping bymark, Sydsjælland, nord for byen og tæt ved vejen, som går ad Slagelse til, står et trækors, om hvis oprindelse der går to sagn. Det ene beretter, at en fornem frue her en gang skal have født et barn og betalt manden, på hvis lod vejen går, og hvor korset nu står, en vis sum for at oprejse et sådant. Det andet mere almindelige sagn er, at...
da.etk.DS_03_0_01041
Der er et sted her oppe på marken, der kaldes Smårisled (småris: småbuske), det er skjel imellem fæstebøndernes jorder og herremandens på Bratskov. Her lå et hus, som kaldtes Smårishuset, og deri boede en mand, som hed Kristen Pedersen. Han havde været i kongens tjeneste, og da han kom hjem, tvang general Lange på Bratskov ham til at tjene sig. Kort...
Et sted havde de en gårdbuk, der al tid sad på bronddiget. En dag, da drengen vandede kreaturerne, sad han der som sædvanlig. Da tog den kåde dreng et ris og svirpede ham over benene med. «Haba, håhå!» lo gårdbukken, «det kan vel blive betalt, når du mindst tænker der på.» Det stod nu hen til vintertid. Da hændte det sig en nat, at drengen stod op af...
Det var i den tid, der var gårdbukker, da var en karl gået ud en aften at give deres øg. Så sidder gårdbukken oppe på overbjælken i deres lade og legte med hans patrilaller. Så giver karlen øgene, og da han var færdig, tager han deres laderive og slår til ham, så han bliver hændesløs og virmer ned. Så sagde gårdbukken, idet han gik ud, at det skulde...
Det var i den tid, som landet var besat af deher bjærgfolk, da kommer der én til færgemanden ved Sallingsund og forlangede af ham at ro den hele nat fra Mors til Pine. Det gjorde han også, hans karle roede så uafladelig. Den gang han havde fået ham betalt for det, så tager han hans hat og sætter på den andens hoved, og da var bakkerne skyvlende fulde med...
