Tak for de]gode gaver, som I har ydet os, vi eder vil indbyde til dands og lystighed, vi eder nok skal more, det kan I sikkert tro. Således synges af de ridende, efter at gaven er modtagen. De fik en skilling og blev beværtede med en dram og en æbleskive. Mændene blev så indbudt til ridegildet med deres familie. De fik puns, som betaltes af de indsamlede...
Se, her, veninde, hvad jeg har i sinde, at tilsende dig; en lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot. Vil du op til mig, skal du op ad Skorstensfejergade nr. 8. Jeg kiger stjæruer gjennem et støvleskaft, Jeg bor på en gård syv...
En mand og hans karl sad og spiste tyk mælk. Konen havde strøet brød og sukker på, men mest ved karlens side, for ham hovede hun bedst. Så tager manden og snoer fadet om til sig, idet han lige som i forbigående siger: Det fad har kost mig en daler. Da tager karlen i fadet og drejer det tilbage igjen, idet han siger: Så er det også betalt. Dermed var...
En eneste toldbetjent skulde kontrollere Lokken og til Tisted, og derfor blev der også stjålet voldsomt ved havet. Havde de ingen vogn med, gjemte de det, og var de ridende, bandt de det i halen af hesten. Min fader traf en gang en mand, som havde bundet sådan en jævn skibsmast i halen på sin hest, og sådan slæbte de den op i klitterne for siden der at...
En mand i Fjends herved havde en kjøn ung hest. som herremanden gjærne vilde have. Da han skyldte ham flere fusende på gården, tilbod han, at han vilde eftergive ham gjælden, hvis ban måtte få hesten. Men bonden vilde ikke, for det var i den gale pengetid, da hesten var flere tusende værd, og han skyldte ham kun et par tusend. Så kom atter den gode tid,...
Anders Foged kjøbte et Hus i Mol/cr/tp, men manden, han kjøbte det af, vilde ikke have pengene. Sagen var jo, at det var i den gale tid, og sælgeren ventede efter, at der skulde blive forandring. Anders gik og græd for sig selv runden om Ry kirke, for det han kunde ikke strags fa den gjæld betalt. Handelen blev nemlig sluttet en markedsdag i Ry. Han kom...
I Nygård ved Løjstrup, Lavrbjærg sogn, boede en mand, som kunde have betalt hele hans gjæld med to blågrå bæster, om han vilde have solgt dem, for den kulør var mere sjælden den gang end nu. Men han og konen blev enige om, at de vilde ikke sælge dem, for de var så stads kjorende. Så slog tiderne om, vel kom han ikke fra gården, men var siden så forknyt...
I Astrup har de haft dobbelgilde i min ungdom, når en eller anden mand havde mistet et kreatur. De forsamlede bymænd sad og spillede om en hakkelse til 24 skilling, som den mand, hos hvem gildet holdtes, havde kjøbt hos bageren i Grenå. Enhver gjorde nu en indsats, og alt, hvad der sådan kom ind, tilfaldt den skadelidte, der da betalte spillemanden, for...
I Koldt sogn holdt de kogilde hen i maj. når køerne var komne ud. Dertil mødte alle børnene i byen, og det holdtes omkring i gårdene eller husene, hvor de kunde få lov. Værtinden lavede risvælling til dem, og de havde selv meldmad og æbleskiver (21 til hver) med. Til meldmaderne fik de mjød at drikke, og den betalte drengene, og så dandsede de. I Harlev...
Gjølboerne gik altid i hvide klæder og med sorte lådne huer. De havde enge i fæste fra Birkelse, og når de så kom og betalte engpenge, så det morsomt ud med alle de hvide mennesker med store sorte hoveder, som kom der ovre fra. På fødderne havde de istræsko, det var blot nogle stumper fjæl, der var bundne på fødderne som skøjter og med skarpe brådde...
Der var en mand inde i Bjerre herred, der skulde kysse den blå jomfru, han hed Lyhne. Han havde en stor gård og havde gjort kanaljestreger, det var nærmest falsk gjæld. Apparatet blev stillet op, men så trådte han op på det andet trin, og da spændte hun armene og øjnene på ham. I det han nu stod på brædtet, og hun skulde have været ved at slå hovedet af...
Når deres korn blev tjenligt, så skulde de sende bud til herren om at komme og tage tiende, og så kom tiendetageren efter det på ageren. Men det vilde Kræn Hyldgård i Årestrup (?) ikke vente efter, han tog hans korn, når han havde lyst. Så kom der bud fra fru Bjørn, at han skulde komme ned til Buderupholm, hun vilde tale med ham. "Hvordan er det, bitte...
De har her fra gammel tid haft bytyr og har endnu. Hver mand giver årlig 1 fjerdingkar byg for hver ko. Det er for den ene som for den anden. Tyren skifter plads hvert ar. Nar a nu har den i ar, far a af enhver ko, mændene i byen har i klove, et fjerdingkar byg. Det skal betales hver hellig-tre-kongers dag, og da holdes der tyregilde. Hver mand moder med...
Vi har staftonde her endnu. Nar der var blevet indhostet, blev en tid bestemt, de skulde holde stubtonde. Da gik byens karle omkring i byen, og det var en vis ret, at de fik en skjæppe malt i hver gård, og sa kunde de samle en snes skjæpper malt. Det bryggedes i øl, og der blev noget rigtig godt øl af det, det var så tykt og safedt, te iipperne kunde...
Deher Nordmænd, der kom sejlende til Fyen for at kjøbe Korn af os. de skulde jo have Vand, inden de sejlede tilbage. Så boede der en Kone i et enligt Hus i Nærheden af Stranden, hvor de lagde til, og hende vilde de have Vand hos, for der var ikke andre Huse i Nærheden. Men hun tog Betaling for Vandet. Så sagde Nordmændene: »Ja bi kun, til vi kommer hjem...
Søren Væver i Lysholt kunde helbrede ved Frisnit. Når en enten havde hugget sig eller skåret sig, så skulde den enten til ham, eller han blev hentet. Så havde han nogle Pinde, der blev smurt i Blodet af den, der var kommen galt af Sted, og siden smurte han dem i noget andet hver Dag. Han kunde så se på Pindene, om Stedet kom sig, eller det bollede. Per...
Der var en Præst i Egtved, der hed Hr. Pæjer, og Degnen kaldtes Svarredegnen, han boede i en Toft, der i min Faders Tid endnu kaldtes æ Svarretoft. Præsten forbød, at Degnen måtte komme med til hans Begravelse, og af den Årsag blev han da ikke bøjen. Men lav de så havde begravet Præsten og kom hjem, da sad Pæjer for Bordenden. Så skikkede de Bud efter...
Ovre i Omme var der en gammel Kone, der hed Else Nister (Nisdatter), hun havde taget en Aftægtsplet ud fra Gården med et Aftægtshus på, og der boede hun. Nu vilde hun på ingen Måder, den Plet skulde komme til at høre til Gården efter hendes Død, for hun kunde ikke lide Folkene, der havde den, og så gik hun til Præsten og bad ham om at gjøre det i Orden....
Der var strandet et Skib ud for Kragskov (i Jerup), og Manden fandt et Skrin med Papirspenge i. De var våde, og de kunde ikke tørre dem, uden der skulde én ligge på dem. Så lagde Manden sig ovenpå dem i Sengen. Kapitainen havde dem mistænkt for Tyveriet, og han truede dem med, at de skulde nok få det betalt. En Tidlang var de rige Folk, men så gik det...
I Pastor Gjeldstrups Tid var der en Kapellan her, som hed Corydon. Så døde der én i Sognet, de kaldte den enøjede Thyssen, og han var en velhavende Mand, så han nok fortjente at få en rigtig god Ligpræken, for de blev i den Tid betalt meget godt. Den Dag, Thyssen blev begravet, og Corydon var færdig med Ligprækenen, hvori han ret havde fremhævet Thyssens...
