Det var jævne på en midsommersaften, da var en karl henne at spille til en høtte, og som han nu går hjem ad, så kommer han forbi en stor flok nede i engen, som gik til alters der nede, og de drak vin af et helmisben. Han gav sig jo til at spille for dem, og så kom der en kone hen til ham og sagde: "Det skal du få skam for i morgen." Så kunde han jo...
En kone, der en aften just havde brygget 61 og nu stod og drak sig en kop kaffe, hører en smaskende lyd bag ved sig. Da er det tre røde hunde, der læskede deres torst. Så kom kong Vollermand ind ad doren, og ham gav hun et sikar mælk for hans egen mund, da han trostede hende godt og betalte hende ved med ildskuffen at øse af de gloende emmer i hendes...
Der var et sted, der var ellefolk under deres ovn, og de kom og lånte brød, men betalte det godt nok igjen. Så en aften kommer der en rendende til manden ude i gården og siger: "Du skal hilsen Atis, te Watis er død, når du kommer ind." Manden kunde ikke forstå, hvad det var for noget pjåk. Men da han kom ind, sagde han det alligevel, han vilde jo...
En gang kjørte en mand til staden, og da han kom forbi Svejlundbjcerge, så råbte han derop: "Smed mig en le og skriv på den, hvad den skal koste, så betaler jeg den, når jeg kommer tilbage.* Da han så om aftenen kom tilbage, lå der ganske rigtig en le, og der stod skrevet, hvad den skulde koste. Endvidere stod der skrevet, at den turde hverken slibes,...
To gamle gårdmænd var efter brugelig skik bedt til middag hos heriemanden, og så blev de der også og spiste til aften. Hen på aftenen, da de sad og fik en puns, blev der foreslået, at de skulde have sig et slag kort. De spillede, men den ene gårdmand var så uheldig at tabe 24 skilling og blev aldeles rasende derover, sprang op og sagde: Nu har jeg...
Kristen Hjort fra Hunderup skulde en dag til Ribe. Det var i den tid der var sisebod. og betjenten kom så ud og sagde, om han havde nogle torvesager, for det skulde der betales af. Han vilde gjøre bdt løjer og sagde nej, han havde ikke andet end et hjorteskind. Nu kunde de nok blive fri for at betale af deres sager, in.ltil de kom ud igjen af byen, for...
Et par halvgamle folk i Bælum havde forgrebet sig og stjålet et får. De blev overbevist, og herredsfogden Selmer hed han. og en galsindet karl var han holdt forhør over dem og afsagde dommen, der lød på, at manden skulde have 25 stokkeprygl, og en husmand i byen blev betalt for at tildele ham dem. Konen skulde have en fåreklokke bunden om halsen og...
Vesten for Toftlund by og nordvest for Toftlund kirke er toldbrætten, som udhænger ved alvejen fra Ribe til Åbenrå, hvor der skal betales en liden told én. to. Ire sk. af læsgodsct, kjøbmandsvare og andet som potter, fisk. træ etr. fra Åbenrå til Ribe, som er den alfare vej. og en halv sk. fer hver stk. stude af Nor-Jylland til Holland eller Hamborg....
I den gale tid kom min moder af hendes gjæld. Hun gav 600 rdl. for stedet, og der solgte hun en stor torvestak, hun havde, og to stykker smør og fik pengene, og det var en mand, der hed Jep, som kjøbte det. Hun fik 1^0 rigsdaler for hvert stykke smør. Min moder var den gang enke og var siden så glad ved, at hun resolverede til at sælge de dele og få...
På Skuderløse gade ligger to majsten. Der sad mændene forhen på dem og drøftede byens sager. De sad rundt omkring på kanterne og havde en ølkande stående imellem sig på midten af stenene. Når der skulde betales mulkter, betaltes de i form af øl. Majgreven stod på majstenen og holdt sin tale til folket, når der skulde rides sommer i by, og derfra steg han...
I ældre tid fik de mange melgrod her på egnen. Men dem holdt karlen, der tjente hos Jens Jensen i Vrensted, ikke af. En aften, da de havde spist deres nadver, gik lian straks i seng. Han lå i en alkove inde i stuen, og den gang undså man sig jo ikke ved at lade kvindfolkene se på, at man trak af sine klæder, det gjorde han heller ikke, for pigerne gik...
Der var en god og en ond sygning, lav kræpesten var. Når den gode sygning var på egnen, så gik folk hen på det sted, hvor den var, og fik det syge kræ til at tygge på en lok hø og gav deres eget kræ, og når de så åd den, fik de sygenen, og kom dem snart igjen. Så blev de gjemmelgangs, det vil sige, de fik ikke den onde sygning. En gjemmelgangs ko betalte...
Her holdt de grandestævne. Grandefogden havde en kjæp for hver mand i Jerup, og når en mand havde tøjret over på en andens mark, skulde han have en knæpping (o: skure) pi hans kjæp, eller han skulde knæppes, som det kaldtes. Den gjaldt fire skilling, hvad enten det var i korn eller græs. Så skulde de samles på en bakke her midt i Jerup by, der kaldtes...
En bondemand var indstævnet for retten, fordi han havde kaldt en sognefoged en æsel. Da han så havde betalt den idømte bøde, siger han til herredsfogden: Mo a så alder sæj æsel te såwnfåwden? Nej! Jammen må a så sæj såwnfåwed te en æsel? Ja, det måtte han da nok, om det kunde hjælpe noget. Så gik han hen og gav sognefogden hånden med de ord:...
Folk var meget fjale (tilbageholdne), når de kom fra by. Iver Knivbjærg i Gullestrup blev driver for Jens Østergård, og da han kom til kvarter om aftenen, blev der sat meldmad ind for dem, men han spiste kun en halv meldmad. Hans moder havde hjemme fra formant ham til, at når han kom fra by, skulde han være pæn. Da han så var færdig med den fortæring,...
Politiet visiterede kun, hvor de brændende var blevne spidst ud. En væver havde givet nogle an, spidst dem ud, og så kom politiet og havde 5 dragoner med. Så kom de til et sted i Kysing, hvor alt var i fuld gang, og manden betalte bøden, som bestod af 30 daler. Men for degn, præst og møller var det 100 daler. Et sted kom der en på en hingst og red ud...
Omtrent lige til 1818 tik vi ikke lov til ved bryllupper at tage hvad musikanter, vi vilde. Der var en i Ribe, der havde retten, og han lejede den ud. Det var mest de Ølgods spillemænd, der lejede det her i Østerherred, og sa betalte de jo deres skat til ham i Ribe. Der lever endnu en mand i Tirstrup han er født 1802 der var en dygtig musikanter, men...
Her var både høslætgilde og gadelamsgilde, og det gik ligedan til ved begge gilder. Hver mand gav et topfjerdingkar malt til det, og somme gav en halv skjæppe. Det gik alle karlene sammen og malte på en håndkværn, og så skulde oldermanden brygge øllet. Gildet holdtes ved ham, og det varede i to dage. Til høslætgildet var mændene også med, og de...
En gang om vinteren samledes de unge folk i byen, hvor pigerne gav brændevin, og karlene betalte kaffe og brød. Så dandste de. Den, der havde legestuen, fik ingen ting. Hen på natten fik de meldmad, og de betalte værten, hvad det kostede ham i indkjøbspris. Det kaldtes pigebrændevin og gik på omgang mellem mændene. Gullestrup.
Generalens kone var bedre end han, og derfor klagede mændene tit til hende, når de syntes, at hendes mand havde været alt for stræng ved dem. Men så sagde hun til dem: "Nej, min mand er så mænd ikke stræng, når I bare betaler, hvad I skal, og gjør. hvad han befaler eder." Så hjalp hun dem gjærne lidt til rette, men det var jo nåde alligevel. Ja, han var...
