Mange Indsøer her i Landet kræver et Offer hvert År d. v. s. et Menneskeliv. Anton Nielsen.
Gamle jærnhanke af ligkister, der opgraves på kirkegården, var gode til at smedde bidsler af til lobske heste. At. N.
Mod gigt. Enten du er halsjejt eller hovedjejt, enten du er rygjejt eller lændejejt, flyvende eller krybende, så byder jeg dig at fare på stok og på sten, på kvist og på gren i navn G. F. o. s. v. Aut. N., Munkebjærgby.
I Veåæe, MunJie-Bjærgly, var en huskone, som i lang tid ikke kunde få smør. Hun havde jo mistanke om, at nogen tog det fra hende, og gik til en klog kone. Denne sagde: »Ja, jeg véd godt, hvem det er, og du skal også få det at vide. Når du nu kjærner igjen, kommer der nok et fruentimraer og vil låne ét og andet. Det første hun kommer ind ad døren, skal du...
Når kvæget skal på græs om foråret, må der slåes ild over det (med stål og sten). Når det skal tages ind om efteråret, bor det ske på en solskinsdag, og den, der drager med det, skal have vanter på. Ved sådan behandling trives det bedst. At. N.
I ufredens tid 1807 skete det, at en kone i Døjringe fik sådan en aparte dårlighed, som ingen kunde helbrede. Man antog derfor, at hun var forhekset. For at få at vide, hvem der havde forvoldt skaden, besluttede hendes familie at sende en mand op til Munke-Bjærgby kirke ved midnatstid. Hanskulde daspørgo gjennem nøglehullet på kirkedøren, hvem...
da.etk.DS_07_0_01020
Man kan få sin fraværende kjæreste at se, enten han er i senge, eller hvor han er, ved at sætte sig kl. 12 foran et spejl og se i det. Men den har så ondt af det. a. n.
da.etk.DS_07_0_00968
Man skal spytte, uår man passerer en korsvej. At. N.
En mand i Rude ExkUdstrup kunde ikke få uog t smør af sin ko. Man hentede da en bekjendt kleg mand i Søltofte. Denne spurgte, om ban vilde have alt det smør. der var taget fra ham, eller han vilde nøjes med det, som kunde nikømme ham for fremtiden. Manden vilde nok nøjes med dette sidste, også fik han det også. A. N.
da.etk.DS_07_0_00655
En husmand i Bromme kunde ikke få mælk af sin ko og hentede derfor den kloge mand i Søltofte. Denne gik ind i stuen, slog en sytråd ved hjælp af en syl fast i bjælken, satte sig på gulvet og begyndte at malke mælk af tråden i en strippe. Derpå spurgte han folkene, om de havde lyst til at se deres skadesmand. Husmanden brød sig ikke større om det, men...
Skjærtorsdag sidder alle troldheksene i kiiken uden hoved. Æg i lommen. Ant. N.
da.etk.DS_07_0_00199
En smed i Døjringe blev eu gang forlangt til at slå et øje ud på et fruentimmer, som levede et uanstændigt levnet. Da flere af konerne havde grund til at være skinsyge på hende, vilde de nu straffe hende på den måde. Men smeden svarede, at det var ham umuligt, da hun aldrig havde stjålet. Imidlertid vilde han gjærne føje konerne, det vidste han nok, at...
Atslåøjneud. Det skulde gå for sig om natten. Smeden skulde være splitternøgen og smedde sømmet baglænds. Den fjerde torsdag nat kunde han slå øjet ud ved at drive sømmet ind i en stolpe. Men hvis smeden døde, inden han fik handlingen udført, skulde han høre Fanden til. Ant. N.
Flere nulevende kan dølge hunde, både de bundne og de løse, ved at sige nogle hemmelige ord til dem. Det skal være de samme ord, som Kristus sagde til slangen. Når en hund således er »dølt«, kryber den ind i sit hus og vil i lang tid hverken gjo eller gabe. Anton N.
Man har en spiritus i en æske, der enten sættes på panelet eller i en klædekiste. Ånden skal se ud som en sort orm og frembringer penge hver dag, i almindelighed 4 sk., men undertiden en rigsort om dagen. Den, som har en.spiritus, står i en slags forbindelse med Fanden, og besidderen kan ikke slippe af med den uden at sælge den. Hvis han giver eller...
At suge spyttet frem og tilbage imellem tænderne er at vaske klæder for Fanden. A. N.
Når en dør går op af sig selv, må man ikke sige : Kom ind, ti da kommer Fanden. Anton Nielsen.
da.etk.DS_06_0_00363
Der var en gang en bonde, som forskrev sig til Fanden på den måde, at når han ikke kunde skaffe ham mere at bestille, så skulde han høre ham til. Bonden, som havde en reven gård og en dårlig lod fuld af sten, banker og dale, moser og kjær, mente, at Fanden skulde ikke komme til at mangle arbejde. Men da det gik strygende med arbejdet, så varede det ikke...
