Der var bjærgfolk i Glenthøj i Lellinge, som gik ned i en gård lige ved siden af banken og lånte brød og andet. Der var rigtig en sti, som de gik ad fra gården og op dertil, og jeg har set stien. Hvad de lånte, betalte de godt nok igjen. Hans Nielsen, Todbjærg.
Efter sagn skal Fussing vase være bygget på ene bøgestammer fra Fussing skov. Vi har betalt vaserug for at passere vasen. Hele Nørbegs pastorat betalte vaserug. Men den gang det så kom, at bropenge og brokorn skulde afløses, blev vi helt fri. Der stod nemlig ingen steder omtalt, at vasekorn skulde afløses, der var blot tale om brokorn. Det var ved at...
Vor indtægt her var nærmest pottelaven og smeden af holeer og hakkelseknive. Den sidste forretning betalte sig, da de lavedes om vinteren, og en mand kunde lave for en 400 daler i et år. De kjorte til Ribe, Ringkjobing og Holstebro med de smedesager. Vi kan af og til endnu se kulmilerne blusse op om aftenen inde i Andsager og Starup. Niels Tranbjæg....
da.etk.JAH_05_0_00037
tieneralen havde en forvalte?-, og han blev (lodsens syg. Så kalder han herren til sig og siger: "Nu har jeg gjort hans vilje så tit imod Guds vilje, og nu må jeg træde persen." "Ja, se du dertil, fa'rlille," svarede generalen, for han mente jo, at hvad han havde gjort, det havde han betalt ham for. Anders Krist. Smed, Vesterbølle.
Ham, a er nævnet efter, han boede i Jebjærg, og han gjorde hove til Nørgård i Salling. Han betalte hans landgilde og gjorde hans hove punktlig, og derfor gav manden ham tit noget efter. De andre klagede over, at de gav for meget, og Kristen Jepsen for lidt. "Ja, han er akkurat," sagde så manden, "og han har så mange børn." Når han og hans kone kom hjem...
Når man går vild om Aftenen og vil have Lygtemanden til at følge sig hjem, skal man kaste en Skilling fra sig, og han vil da være villig til at gjøre det. Lover man ham en Skilling og ikke betaler den, så bliver han stående uden for Huset og vil ikke gå bort. Kr. Østergård.
Der ligger en høj lidt fra Svejstrup på Dover mark, der kunde bjærgfolkene heller ikke være. De kunde ikke være her for de Dover sogns hunnd, og så flytt' de ad Jegsen dåls munnd. De tog et par stude fra en mand henne i Svejstrup og kjorte deres tøj derfra med, og så kvælld de den ene stud, så den dut aldrig siden. Der fortælles, at de skulde have betalt...
Pastor Sommer/ddt i Skjolde skal en dag på pra;kestolen have råbt højt til menigheden: Gjorer ikke, som jeg gjører, men gjorer. som jeg siger, for han vidste godt, at folk kjendte hans uhæderlige omgang mod kvindekjønnet. En anden gang fortalte han fra samme sted, at der kun var tre eller fire i hele sognet, der tænkte på ham i slagtetiden. En dag...
En aften, mens pastor Kom var kapellan i Hvorslev, vilde han gå hen og holde en bibellæsning, men aftalen blev, at præsten skulde lade sin vogn kjøre ham hjem. Da det blev ved tiden, spændte karlen for, og præsten sagde til ham: Lad mig nu se, du får fat i Korn. Karlen kommer så ind i forsamlingen, for Korn var ikke helt færdig, og hvisker der så med...
Man siger så tit til et menneske: Det kan være, du skal have Endrupskovs aftægt. Endrupskov ligger tæt ved en å, og der er en høj skrænt ned imod åen. Hver gammel mand i byen fik en kridtpibe og et halvt pund tobak, så snart han afstod gården, og så blev han sat på en halv vogn, og så skod de til den, så den rendte ned ad skrænten ud i åen. Det var...
Niels Murmester, der boede i Domdal ved Søbyvad, var kjørendo i Århus, og konen var med. Da de kommer til porten, bliver de anholdt og bliver tilspurgt, om de har noget, der skal fortoldes. Ja, de havde, og han betalte. Er der så mere? Ja, der er den høne, der sidder under min kones skjørt. A nej, den vilde de ikke tale mere om. Da sad der en høne...
Denne underlige skik skal anfores, at når klokkei ringer for en lig, som ingen ligprædiken får, betales til kirken otte skilling danske, men bliver der ligprædiken, får kirken inte;. Højrup 1766. Præsteindb. til Bloch. N. Muller.
Kammerråd Speisser på Lundegård var så meget djævels mod bønderne. Do satte sig op imod ham, lagde hans højre hånd på en sten og knuste den med en anden sten. Ophavsmændene blev sat i hundehullet. Så kom der nogle og brod ind om natten og forte dem ud, og så vilde de have haft fat i ham, men han krøb ind under en seng og lå der skjult, så de fandt ham...
I hoveritiden blev folk ordrede til en bestemt dag at levere deres skattekorn i Panders eller Århus. Efterærsskatten skulde betales før jul, og det længste det kunde vente, var i halvhelligdagene. Tre tønder var et stærkt læs. Søren Favrholt, Sønder-Ørum.
En dag kom en kone her i huset for at afhente en kattekilling, der var lovet hende. Hun spurgte min moder, hvor meget den skulde, koste. Hun vilde intet have for den. Men konen pånødte dog min moder en stor knappenål. Jeg spurgte om, hvad dette havde at betyde. Konen svarede, at det var en gammel skik, at der altid skulde betales noget for hundehvalpe...
I Vorbasse har de meget mangel på vand. Præsten har en god brønd, og så havde han en gang ladet bekjendtgjøre, at de kunde komme til ham og få vand, men hver spandfuld, de trak op, kostede en skilling i gamle penge. Der kommer så en karl og trækker en spand vand op og betaler den, og han havde en 4 piger med sig, der drak alle sammen af det. Men så...
I Dybe var det sådan, at til den. der havde hingsten, blev der betalt en tonde havre af hver drægtig hoppe, og for en tyr blev der gjort et bed mogkjorsel til den mand, der holdt den. E. T. K.
Enevold Jensen her på Herskind Hede havde en Hest, som fik den ene Fod forvreden, så den blev meget lam. Han søgte Dyrlæge til den, men det hjalp ikke. Så boede der en gammel Mand ovre på Voldby Hede, han hedder Mikkel Pedersen og er så dygtig til at læse over Vred og Lamhed og sådan noget, og ham fik lian da Bud etter. Da han kom, satte han sig ned ved...
Der var en klog Mand i Groftebjærg, Vissenbjærg Sogn, de kaldte ham Holdmanden, men han hed ellers Kristen Nielsen. Han gav sig meget af med at kurere for bulne Fingre og brækkede Ben og deslige Sager. Han havde en temmelig stor Pragsis og måtte flere. Gange betale Mulkt derfor, men han betalte den aldrig, Beboerne der omkring skod jo sammen og betalte...
Der døde en Kone i Hostrup, og da de så sad om Aftenen på den Dag, der var Æreøl, da kom hun og lukkede hendes Høns ind. Der blev jo en stor Ståhej, og da Præsten var til Stede mellem Gjæsterne, så skulde han jo til at mane hende, men han kunde ingen Magt få med hende. »I får ikke Bugt med mig,« sagde hun, »inden den lille sorte Mand kommer over æ Hede.«...
