En kone oppe på Agersø var en slem heks og gjorde megen fortræd. Hun havde en datter, der tjente i Hvidbjærg på Morsland, og hun havde lært en del af moderens kunster. Samme pige lærte det fra sig til en anden pige, hvis fader hed Sem. Så gik Sem til præsten og beklagede sig over, at hans datter havde lært sådan noget skidt. Præsten svarede, at pigen...
De skal passe på det første æg, ravnene de gjør i reden, og skrive et kors på det. Det første æg bliver også først udruget, også snart det æg sprækker, og ungen kommer ud, så må de passe at være til rede og tage den og hænge i en tråd lige oven over redet. Så flyver ravnen hen og henter en Stensurt og putter den i næbbet af ungen. Så er den usynlig. Den,...
En gammel, nu afdød mand, der var født 1793, har i sin tid fortalt mig følgende: Da jeg i året 1816 lå i Kjøbenhavn som soldat, traf det sig en sommeraften, da mit kompagni havde været til marschøvelse på Amager, at vi på hjemturen standsede ved et tømmeroplag ude på Kristianshavn. Der var en stærk mand, som gjorde kunster; løjtnanten såvel som vi andre...
Der sad fire og spillede kort i Vejen kro, og så blev de uens om deres kortspil og sad og bandede og holdt et forfærdeligt hus. Da kommer der en mandsperson ind og siger, om han kunde ikke komme i rned at spille kort. Jo, den ene var gået væk, og så kunde han komme i hans plads. De spillede noget igjen, men så falder der et kort ned fra den ene, og da...
På Hjortshcjlwid var der ikke godt at være. Man kunde se ejeren, Thomas Secher, færdes ude på marken uden dog at komme til nogen, og samtidig forsikrede både staldkarl og stuepige, at han ikke havde været uden for en dør. Han skod sig selv, og så blev præsten hentet. Han havde forbudt alle at komme derind, men så var der en kone, der så gjennem...
Der var en pige, der tjente nede ved Møldrup for kokkepige, og hun var fra den anden side af Randers. Hun undlivede et barn, mens hun var der, og så blev hun syg. De vilde nu ikke have hende længere, og så kjørte de hende til hendes hjemmen. Kort efter døde hun og blev begravet, men så gik hun igjen og kom til Møldrup hver eneste aften og gik og ragte om...
Der var en præst i Egtved for mange år siden, han blev syg, og lav han lå, sagde han til hans datter, at når han nu døde, måtte de ikke byde degnen med til hans begravelse, for han og degnen var en gang bleven uklar, og kunde siden ikke godt enes, og da sagde degnen, at de nok en gang skulde komme til at hente ham. Præsten lå ikke syg så grov mange dage,...
Det var i 1812, da Kosakkerne var her, at der kom to Jøder til Fårhus kro en aften sildig. De var kjørende og havde alenvarer med sig. Kroen ejedes af to brødre og en søster, og de betalte snart deres store gjæld af, ligesom der også tre dage efter Jødernes ankomst blev solgt to gode heste af krofolkene på Flensborg marked. Tre år derefter solgte de...
Ryumgård var i gamle dage en langt anseligere gård end nu, var prydet med kobbertage og havde et anseligt gods. Der boede en mand, som optoges i adelsstanden og blev gift, men ægteskabet var ulykkeligt, og konen indgik forbindelse med herremanden på Vedø. Vilster på Ryomgård blev lidt efter lidt mere i vejen for de to, og så indespærrede de ham i et...
Der kom en dag eu gammel Nordmand til Dronninglund. Han var vagt klædt og så fattig ud i alle måder, en kunde nok forstå, han gik på en måde og tiggede, flan stillede sig så ved den brede dør og blev der stående. Endelig kom Brigaderen: »Hvad vil du her? vil du gå fra min dør, dit bæst!« »Nå, så er De mere stor på det, end den gang vi trak plov...
Der var en mand. der havde en høj på sin mark. Så en dag, han var ude at pløje på den ager, der lå næst ind til højen, og han havde en dreng til at kjøre ploven for sig, som var meget næsvis, da kunde de høre, at bjærgmanden var ved at kjærne smør der nede. Så er det, drengen råber: Når I får kjærnet, giv os så en kjånbryggi (o: meldmad med nyskjærnet,...
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Helt tidlig en pintsemorgen før forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Mens a var en dreng og tjente her ude i Ovnsgård ved Hvalpsund, da betalte de deres skatter i korn. Så var de ude i Ålborg før jul med skatten, og da var der nogen, der fandt en opsadlet hest på landevejen, men manden var borte, og der var intet spor at finde af ham. Det var nok det første mord, Bitte-Fanden og hans komplot begik. De blev sådan ved i...
Et Par År eller tre sad a ugift her på Gården og havde en Søster til Husholder. Så var det en Vinter, vi kunde ikke kjærne Smør. A snakkede både med Per og Povl om det, hvad der var ved den Ting at gjøre, og allesammen rådede de mig til at tage ud og hente Hans Amlund. En skjønne Dag, så kommer han jo også, og vi skal så til at forsøge med denher...
I Hellevad er en Kro, som hedder Klør-Es. Det Navn har den fået fra følgende Tildragelse. En Gang sad her en Del Folk og spillede Kort, og de drak og bandede og holdt et stygt Hus. Hen på Natten kom en fremmed Mand ind, der så lidt underlig ud, men han havde Penge nok og betalte så megen Drikkelse til dem, der sad og spillede, som de vilde have. Han...
Gamle Kristen fortalte en Aften, at i hans Hjemegn var der en dyb Hwållvej, hvor det spøgte da så meget ræddelig. Ingen vidste, hvad det var, men når Folk kom kjørende der ved Nattetid det var al Tid, når de var kjørende, at de mærkede det , så blev Bæsterne køjsen og gav dem til at snøør og stod til Vejrs, og det havde hændt både en og flere Gange,...
