Der var både en rakker og en gjaller i Hvalløs. Rakkeren var en ærlig mand, men når han om hosten tjente hos min fader, sad han lige godt ved den ene ende af bordet for sig selv. Gjalleren var derimod en stor kjæltring. Han hed Ole Hestegjaller, og boede i et lille hus midt i Hvalløs by, rakkeren derimod på en bakke, og der var et helt gjærde af ene ben...
Der var en gang en ny smed, og han var så ræd for, te han skulde ingen smedegjæster få. Da der endelig kom en, som vilde have ham til at gjore noget pilleri for sig, og han var bleven færdig med det, så spørger manden jo om, hvad han så blev ham skyldig for dether. A, det skal a ikke have noget for, siger han, smeden. Ja. så skal du have så meget...
Der var to gadebasser, der blev loftet op i en legestue om efteråret, og så blev der også løftet to piger, der skulde være gådinder. Gadebasserne stod for at bestille legestue og musikantere og holde regnskab over udgifterne. Men gådinderne havde ikke med andet at gjere end at bytte nytårsgaverne ud om julen og så stå for en pigelegestue, som vi havde i...
De havde jo bindestuer, og når de unge kom sammen, så målte de af to og to, pige og karl, dem, der var lige gode til at binde. De var rede til at pukke på hverandre, så der blev noget bestilt. Rinkningerne lå på bordet, og garnet derfra gik over krogen i loftet. Hver 20 eller 30 favne blev der slået knude for, så kunde det ikke så let komme i urede, og...
Når kvindfolkene kunde komme ud fra de bitte børn, sad de sammen om aftenen og bandt, og så kappedes de om, hvem der kunde få mest bestilt. Enten måltes de tråd, eller de "bandt byen rundt". I første tilfælde slog de en løkke på garnet der, hvor de skulde kappes til. I andet tilfælde bandt de 4 pinde for hver gård i byen, begyndte på den første og endte...
Mads Aler i Borris og så Per Agård og Mads Dalagergård de var kjørende til Horsens. Da de nu kjører hjem ad, snakkede de af med hverandre, at de skulde vel til at bede. Der lå et lille hus undervejs, og der kunde de nok selv få noget at leve af også, for han kjendte folkene, sagde Mads Dalagergard, og de var meget flinke, han havde bedet der før, men...
To prangere kom ind i et værtshus og vilde have noget at spise. Så går den ene hen og bestiller også kogte æg, for dem holdt han meget af; men da maden blev sat ind, kom der ikke ret mange æg, og han vilde nu gjærne have dem alle. Så finder han på at fortælle sin kammerat, at da han for gik igjennem kjøkkenet, var konen beskjæftiget med at pille æg og...
Der var en skrædder i Viborg, han havde sådan et par gamle halvdøre til gadedør. Så havde en snedker og en maler i flere år talt med ham om, at han skulde koste sig en ny dør. Men det kunde jo ikke blive til noget. Så en aften et stød for jul, da han kom ud og vilde lukke hans døre, da var de blevne væk. Han satte af om til snedkeren, om han vilde komme...
Den ene foged på Lerkenfeldt hed Stejlbjerg, den anden hed Borregård. Så havde generalen en kusk, der var (lod en tre dage, og da han nu blev levende igjen, vilde generalen have at vide af ham, hvor han havde været. Ja, Himmeriges døre var lukte for ham, men han stod uden for og borte, at der var sådan en glæde derinde, te det var ikke til at beskrive....
Der har en gang været en ejer af min fødegård Skrumsager i Sønder-Bork, som var ret et slemt skarn, de kaldte barn "den røde ridder". En dag, hans hovbonder ikke kunde bestille nok for ham ude på markerne, blev han så gal, at æ galle (o: galheden) slog i hovedet på ham, og han måtte have en af pigerne, der gik og tog op, til at sætte sig ned, for at han...
Min bedstemoder fik en gang af hundepisken, fordi hun ikke vilde tage en karl fra Østrup. Hun var her fra byen og sådan en dygtig pige. Men nu var det jo herrens skik, at hvor der var en stærk karl og rigtig slider, der skulde han se at have en dygtig pige, og så skulde de have en øde gård. Der bliver altså sendt bud efter hende, hun skal komme ned på...
Gamle Maren Kiholm kunde sætte Tandpine hen og kurere for Koldfeber. Min Fader havde Ristsygen, som den Gang var meget almindelig, og Moder begyndte at snakke om, at han skulde prøve Marens Kunst, men han sagde nej dertil. Endelig gik hun en Dag på egen Hånd derhen og fortalte Maren, hvordan det stod til med ham. »Ja, gå du kun hjem igjen,« sagde hun,...
Det sydvest Tårn på Engelsholm det er Fandens Tårn. En Gang var der så mange fremmede, at de kunde ikke huse dem, uden der skulde én ligge i en Seng inde i det Værelse. Pigen fik så Befaling til at gå ind og danne Sengen, og hun kommer også derind med Lys, men da lå der en stor sort Hund midt på Sengen. Den sagde ingen Ting, men gjorde heller ikke Tegn...
Min Mand fortalte, at hans Broder var kommen ud at tjene ude ad Kulsvierkanten på Nordsjælland. Ved Juletid var Spøgeriet jo værst, sådan har de gamle altid sagt, og da han så skulde have Stalden gjort rigtig ren til Juleaften, og han var nær ved at være færdig, da ser han en Skikkelse, der kunde ligne efter at være den forrige Mand, stå netop på det...
A var henne i Tronsgård en Dag for at hjælpe Konen, og det blev noget silde for mig, inden a gik hjem. Der gik en Sti tværs over Agrene op til en Vej, og Konen følger med mig ud og siger, a kunde nok finde hjem ad den. A skulde gå lige nord på, og a går og kommer også til en Vej, men den kjendte a ikke. Så ser a, der står en Mand henne ved en Plov, og...
Der var en Gård, som de aldrig kunde være på for Spogelser. Det var en Frue, der havde beboet Gården forhen. Der var tre Præster bestilt til at komme en Aften og tage imod hende, men i det samme kom der en fattig Præst, som de andre ikke regnede og ingen Snak vilde have med. Da de kom ind i Stuen, sad han og tællede tre Pinde, og dem sætter han på...
En Snedker i Hjerk, der hed Søren Larsen, og så hans Kone, de fortæller, at der går Varsler for alle Ligkister. En Dag horte hun et stort Rabalder oppe på Loftet, og dernæst var det, som en Stabel Tørv faldt ned. Der sad mange runden om Bordet i Stuen, og de hørte det allesammen. Nogle Dage efter kom en Mand og bestilte en Ligkiste. Snedkeren manglede et...
En rig Mand bestilte en hel Vogn fuld af Jydepotter af en Pottemager, og da de så var færdige, og han afleverede dem, befalede den rige Mand ham at kjøre op med dem på en Skrænt og styrte dem ned der. Da han havde kjøbt og betalt dem, blev Pottemageren nødt til at gjøre det, men han var meget bedrøvet over det, for han havde lagt hele sit Arbejde deri og...
En, som hed Julius, ejede et Sted, som kaldes Siberien, og han gav sig til at grave Jord af en Bakke og fylde ned i en Lavning. Der træffer han en stor bred Sten, og den løfter han op, og så finder han et dybt Hul ind i Bakken. Han kalder på min Mand, der gik forbi, lige idet han havde løftet Stenen fra, og siger: »Kom herhen, Per Jensen, og se.« Der var...
En Mand, det bæres mig for, han skulde være fra Kjætrup i Ingstrup, han kjørte til Løkken, og så kom han omkring en Høj, hvor de smedede inde. Så råber han og siger til dem, de kunde vel smede ham et Langjærn, til han kom igjen. Da han kom tilbage og lige for Højen, kom de rendende hen til ham med et Stykke rødt Jærn, og han bliver forskrækket og giver...
