Hvad har du nu bestilt?" "Egentlig intet, jeg har kuns sådan gået omkring og trillet hjul." For at få en mand til at se lidt efter i gården og forekomme den megen uorden, rådedes ham som et hegsemiddel at trille et hjul hver morgen omkring i alle husene. Hist og her traf han uordenen, påtalte eller afhjalp den og kom til velstand. H. Br.
Mens der var herskab på Tjele, skulde de somme tider ride træhesten. En karl ovre fra den anden side Langsø havde biet for længe om morgenen og skulde så ride den. Hans moder sad enke, og da hun fik at høre, at hendes søn sad på træhesten, gik hun til Tjele og sagde til ham, om han havde ikke andet at bestille end at sidde i Tjele på træhest, nu kunde...
Holm Præstegård ligger øst for Kirken, og det ene Hjørne af Stuehuset er bygget ind på Kirkegården, medens Byen ligger vest for Kirken. Der var en Smøge mellem Stuehuset og det andet Hus og en Låge i Kirkegårdsdiget. Så når vi vilde i Byen om Aftenen, gik vi gjærne tværs over Kirkegården i Steden for at gå uden om. Men en Aften, a havde været i Byen og...
da.etk.DSnr_05_0_00480
Oppe i Bovl Sande kjørte der en Mand med et Par sorthjelmede Stude for en halv Vogn. Der er flere, der har set ham, men ingen anden end Store-Per har talt til ham. Han boede i BøvlNorge Gårde, og han kommer en Aften, det var mørkt, nede fra Sonder-Omme, og lav han så kommer forbi Studemanden, så siger han: »Du skulde have noget andet at bestille.« Men da...
En karl kunde stille blod o. s. v. med ord. Så kom han en dag op at kjøre med en præst, og de kom netop i tale om den ting. Så spurgte præsten ham, hvad han da sagde ved sådan lejlighed. Det sagde karlen. »Véd du, hvad de ord betyder?« Nej, han vidste det jo ikke. »Da skal jeg sige dig det. På dansk vil de omtrent lyde således: Søde Fanden, hjælp du mig,...
Jakob Dal i Dagbjærg var noget klog. Han tjente en gang i Viborg, og der skulde han slå lyng, meu så klagede nogen ham ud til hans husbond, at han ingen ting bestilte. Så vilde han ud at se efter. »Ja, det må du godt«, sagde Jakob. Da han kom ud i heden, lå Jakob og sov, og lyngleen gik alt det, den kunde. Så jog husbonden ham hen, den karl turde han...
En mand fra Bajlum havde ingen tro til Maren Håning, men tog alligevel der ned. Hun gik ind i et mørkt kammer og snakkede med én der inde. Han listede sig på hosesokker hen til døren for at lytte. Lige efter at han var kommen tilbage på siu plads, kom hun ud. »Nå, du er endda kommen til sæde igjen«, siger hun. »A kan sige dig, hvad du bestilte i går...
Den kloge kone i Vindblæs vidste, hvad tid hun skulde dø. Noget før hun døde, var der en mand hos hende for at få råd for en sygdom, han havde, og til ham sagde hun, at hun kuude vel give ham noget, hvoraf han kunde blive rask, men de skulde dog dø begge to inden jul, hvilket også slog til. Hun var meget gammel, da hun døde, og folk der i egnen vilde...
Jeg trorat have mistet min lykke ude i Haderslev. Jeg havde nemlig en gang lånt nogle få skillinger af en mand der ude, og da jeg fik dem, sagde han, at jeg skulde bringe dem på deu og den dag, ellers mistede jeg min lykke. Jeg kom ikke med dem i rette tid, og besynderligt nok, fra den tid har jeg ingen lykke haft. Manden havde vist med Mester Erik at...
I et sted ovre i Hørmested, de kalder Tørholmhuset, var en kone, de kaldte Kirsten Tørholm. Hun havde en søn, der hed Kristen, og en dag hun var fiaværende gået i byen, havde han fået fat i hendes bøger og vilde se i. Da kommer der én ind til ham og spørger efter, hvad han skal bestille. Ja, det vidste Kristen ikke af, han havde ikke haft bud efter...
En adelig dame bestilte ikke andet end at læse og bede og lod sin gård ligge hen uden at røre en hånd ved den. Efter at hun var død, gik hun igjen og deltog nu i alle forretninger, vuggede de små børn o. s. v. Herren på gården spurgte hende nu om, hvad hun gik der efter. "Ja, ethvert menneske er skabt til arbejde, og da jeg i levende live har forsømt...
Min fader og degnen i Falslev, Kræn Skyt, gik meget på jagt om natten efter brokke og ildere. En nat havde de slet ingen ting fanget, og da de så kom forbi Vindblæs kirkegård, kom hundene efter en ilder, der smut ind på kirkegården. De bag efter, men så gav det et rabalder i kirken, te det var, ligesom hele kirken skulde have vælt. Så siger Kræn Skyt:...
Pastor Niels Fangel i Gudum havde omgang med mørkets magter. Hver aften, når han sent kom kjørende hjem, steg han al tid af ved kirkegården og gik der op og lod kusken, der lever endnu og har fortalt det, kjøre hjem ; hvad han bestilte der, véd ingen. Søren Kristensens moder blev, da hun så ham første gang, så forskrækket over hans djævleagtige udseende....
I et nonnekloster var der tre nonner, og i den forreste stue hængte deres portrætter, for at hvem der kom der, kunde se på billederne og påpege, hvem de vilde have i tale. Ingen af den slags folk må jo have med mandfolk at bestille. Så kom der en ung kavaler og pegte på et billede, og nonnen kom og faldt ham om halsen og kyssede ham. De andre spurgte...
Mads Hamborg i Rind var snedker og kludrede noget med at lave ligkister. En mand i sognet lagde sig til at dø, og svigersønnen kom så og bestilte en ligkiste til ham, men lagde selv træet til. Det syntes Mads var for godt til kisten, og så lavede han sig et åsæt af det, og ligkisten lavede han så af det gamle åsæt. En tid efter mødtes Mads og den unge...
I min drengetid gik en gammel mand, der hed Jens Hansen, på omgang her i Galten sogn. Lige så mange tønder hartkorn, lige så maugc dage skulde de have ham. Han havde været i tugthuset og skulde forsørges her, da han kom ud. Det var altid ved forårstid, han kom her til Vinterslev på omgang, og det var netop ved den tid, vi skulde ud at skove, han kom til...
Lav marken var bleven skift, vilde mændene fra Sneum og Tjæreborg kaste et markskjel op mellem begge sognes marker. Derover blev Wenzel Bothkirch vred og sagde: Om de manglede noget at bestille, skulde do komme op til ham, så skulde han give dem arbejde. De fik også bestilling, for der findes endnu to svære volde nordvest for Krogsgård, og dem satte han...
Jullingsholms vestre skjel var. forend mollen blev fraskilt, meget uregelmæssigt og gik ligefrem i siksak. Dette var gåel sådan til, at bønderne, der havde jord ind til herregårdsmarken, efterhånden stjal af den. De pløjede for nær til skjellet, Når de dyrkede op af lieden, og da det toges i mindre stykker hist og her, mens andre stykker blev liggende...
De havde en præst her oppe i Avlum, der hed Morsing. Han vilde give hans avlskarl en grå vædder, når han kunde trække godt med hostfolkene, det vil sige, gå rask foraf for at få dem til at skynde sig også. Men karlen havde jo aftalt med folkene, at de skulde netop ikke følge ham, de skulde komme drindt drandt, for han vidste jo nok, at gamle Morsing...
Pastor Vissing i Dronninghind var en dag kommen i handel med en pranger om en hest. Så sagde præsten: Ja, nu forlanger De nok 500 daler for den, men hvis den nu ikke er mere end 300 daler værd, så kalder jeg Dem en kjæltring. Dertil svarede prangeren: Jaja, men dersom a nu bestiller en ligtale hos Dem til 25 daler, og De så holder en. der ikke er en...
