298 datasets found
Danish Keywords: bestille Place of Narration: Farsø
Den vise, stodderkongen gik om natten og sang, den var om alting, hvad han skulde sådan gå og bestille. Ras Pedersen, Tåstrup.
da.etk.JAT_05_0_00294
Pastor Cold i Lerring havde 3 taxter for ligtaler, nemlig 5, 7 og 10 rdl. Så var der en mand ovre at bestille en ligtale over sin fader, og de akkorderer længe, men enden bliver, at han skulde give 7 rdl. Da så begravelsen var til ende, og manden gik ned i præstegården for at betale, siger præsten: “Nå, hvad syntes De så om talen, min gode mand?” Ja, han...
da.etk.JAH_06_0_00770
En kone var syg og ønskede at få sødsuppe. Men da der skulde kjøbes noget ind til den. sagde manden: “Dersom a vidste, du kunde komme op igjen og bestille noget, så skulde a endda nok gå hen og kjøbe noget.” J. M. Jensen. Stenum.
da.etk.JAH_06_0_00008
En bonde modtog sin ny karl med de^ord: "Jeg har da ikke ret meget til dig at bestille for øjeblikket." — "A, det gjør ingen ting," svarede karlen, "jeg kan længe have gavn af lidt." At. N.
da.etk.JAH_03_0_00474
En mand var 3 gange gift. Den første kone knyttede al ting sammen, den anden rimpede, men den tredje bestilte ingen ting. Da sagde manden: "Gud glæde Knyttesjæl og Rimpesjæl, men Fanden fare i den, der inte gotte gjorde." N. Ckr.
da.etk.JAH_03_0_00409
Nar man tager en rævpies og vil røre med den i kaffe eller mælk og så giver en pige det at drikke, skal hun, hvis hun har haft med mandfolk at bestille, ikke kunne holde hendes vand. Det gjøreæ altså for at se, om hun er mø. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.DS_07_0_00963
Der var en mand, han kunde ikke få hans kone kureret. Så rejser han til Vindhlæs og siger, hvor huu var fra og al ting. Den kloge kone gik sà ind i hendes studerekammer. »Ja, det kan a godt sige dig råd til. Hvad bestilte du, inden du drog af?« A véd ikke, hvad han svarede. »Det skal du lade være; når du gjør det, sà kerer din kone 8ig nok.« Jørgen...
En mand iVolstrup havde med Fanden at bestille. Han havde læst meget i Cyprianus, og det gjorde ham sær. Konen sagde, at der lå en sort hund ved siden af sengen om natten. Præsten i sognet den gang, hr. Weiss, var slem til at bide af folk, men den mand kunde komme til ham, hvad tid det skulde være, endog midt om natten. Manden hed Lars Bæk. Jens Jensen,...
da.etk.DS_06_0_00553
Der pløjede én her sønden for byen på Nørre-Bølle mark om natten. Han råbte: "Tre furer tilbage." En aften kom en anden mand til ham og spurgte efter, hvad han bestilte, for han pløjede. Så fik de snak med hverandre i sneen. Når nogen ellers kom forbi det sted om aftenen, blev de vilds. bertel krog, v.- hassing.
da.etk.DS_05_0_01570
En enkekone i Hanstholm gjorde en ugedag til Sø. Hendes mand hed Anders Alsted, og mens han var levende, spurgte han altid, når han kom til hove, om han kunde få forsagt1). "Nej, i dag kan du ikke få, for sidst, da du fik forsagt arbejde, da blev du færdig til middag, og så gik du hjem." Nå ja, så fik han arbejde som de andre, og skulde blive til aften,...
Den gang a var en ung klør, var a til en forsamling, hvor Anders Rose også var til stede. Han var en broder til Lars Rose og var én af deher troldkarle. A sad nu og gjorde nar ad dether troldskab, men så siger han, at dersom a vilde give ham to daler, så vilde han vise mig Fanden, a skulde ride med på den ene af hans heste til Voer kirke, og der skulde a...
Når man ser et menneske, på hvem øjenbrynene er voksede sammen over næsen, skal man tage sig i agt for at få noget med ham eller hende at bestille, ti dette er et tegn på, at vedkommende kau hekse. H. Pedersen.
En gammel mand grov efter en skat og kom også ned til den. Da lå der en stor sort, lådden hund på pengene. Manden var i en gammel grå kjole, og den trak han af og lagde hunden på, mens han tog pengene. Så tog han hund og kjole og lagde nok så pænt i bunden af graven. Da sagde hunden: "Havde du ikke taget mig så net og lagt mig så let, så havde du fået...
da.etk.DS_01_0_01259
Her nede i Østergård i Brovst havde de en søn, der kom ind i Osterbjærgct her osten for byen. Hau hed Peder. Han skal være kommen op en gang og kommeu til hans moder på vejen, og så vilde hun have ham med hjem, men det vilde han ikke, han vilde atter ind i bjærget, de så ham aldrig mere. Der var en bitte grøn plet, hvor han gik ned. Den gamle Ane Johanne...
Søren Hemsen er født den 3. november 1809 i Hårup ved Silkeborg, og fik stedet efter faderen, så han har aldrig været andre steder, og har heller aldrig været ude at tjene, idet ban al sin tid, så længe han har kunnet bestille noget, har lavet træsko, og det driver han p? endnu. Både bans fader og moder var gode til at fortælle, men faderen har dog...
Holme præstegård ligger øst for kirken, og det ene hjørne af stuehuset er bygget ind på kirkegården, medens byen ligger vest for kirken. Der var en smøge mellem stuehuset og det andet hus og en låge i kirkegårdsdiget; så når vi vilde i byen om aftenen, gik vi gjærne tværs over kirkegården i stedet for at gå uden om. En aften a havde været i byen og vilde...
En kone var lige bleven enke, og da det ikke så helt godt ud for hende i fremtiden, så går én af sognerådet hen til hende og siger- “Nu vil vi give dig nogle penge én gang for alle, og så må du nu se at hjælpe dig med dem. A vil råde dig til at flytte en fire mil hen og der nedsætte dig som klog kone, og nu skal a rejse hen og anbefale dig til folkene”....
Der var en mand, a tjente ved, han vilde bryde Eosenørn på Nørholm. Han havde mange heste, men a skulde alligevel altid til hove med en dårlig hest og en kvie til forspand, og det skulde a kjore halvanden mil morgen og aften med. Når en en mand mødte personlig til hove, kunde han ikke kasseres, om han end ikke kunde bestille noget. Kristen Daugård, Fåborg.
Pa de to sidste dage i december og i januar skal det træ, som ikke skal fordærves, enten i vandet eller over jorden, og det af sådanne personer afhugges, som ikke den nat tilforn haver haft med noget kvindfolk at bestille. Det samme kan man og gjøre di1 to sidste fredage in martio. 179 og 180, Borge P.
Lars her i byen er en underlig fyr. Når han lægger tojet på hans stude, så rejser de halen i vejret, folde kjender ham og kan have hans kram. Så tager han tojet af og trækker dem ind igjen, idet han siger: >Hvordan vilde det gå, hvis 1 var ved en anden mand? så gik det jo ravgalt”. Sådan bliver de fri for at bestille noget. Knud Jørgensen, Nørbeg.