Tor en 40 år siden blev st. Povls dag betragtet som en helligdag på Samsø. Der blev ikke arbejdet, og om aftenen havde de unge dands, hvor pigerne måtte beværte karlene. Samme dag forsamledes bymændene et sted for at bestemme byens vedtægter for det kommende år. Her blev der gjærno drukket dygtigt, og gildet endte ofte med slagsmål, hvortil Samsingerne...
Når et barn græder i sovne, skal man nævne det ved navn og sige, det er løgn. 786 og 787. J. B.
Helligtrekongers aften brændes kelligtrekongeiTys. Det består af et tregrenet tællelys, og tre personer bestemmer, hvilket af lysene der brænder for hver især. Den, hvis lys først brænder ud, døer først. Lars Fred.
Hellig-tre-kongers aften brændes hellig-tre-kongers lys. Det består af et tregrenet tællelys, og tre personer bestemmer, hvilket af lysene der brænder for hver især. Den, hvis lys forst brænder ud. dør forst. Lars Frederiksen.
Da de skulde til at bygge Hillerslev Kirke, kom Kjæmperne her ned fra Østen af (o: fra Han Herred) og vilde bestemme, hvor den skulde stå. De standsede i Bro Mølle fsterst i Sognet og holdt Råd om det. De tog så hver en Sten og vilde kylle dem ned i Sognet, og hvor den Sten faldt, der kom længst frem, der skulde Kirken stå. Der er en stor Bakke øst for...
Da Elling kirke skulde bygges, var beboerne samlede tiere gange for at bestemme pladsen, men de kunde ikke blive enige. Beboerne nør vilde have haft den i Nietstrup. Omsider blev de enige om at binde tre væddere sammen, én for hver herregård i sognet Bannerslund, Lerbæk og Ellinggård og så lade dem gå. De lagde sig og fandtes næste morgen, hvor...
Der ligger en stor Eng og Græsmark i Lysabild Sogn ud til Østersoen, og der fortælles, at Beboerne af Skovby og Lysabild kunde ikke enes om, hvem der skulde eje den. Så bød Herremanden på Kejnæsgård, at de i Fællesskab skulde sætte et højt og bredt Stengjærde om den, og han vilde da afsige Dommen, hvem Marken skulde tilhøre. Da de var færdige med...
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Hjapitråw: én, som hjapper og farer i alting, også om én, som forhjapper sig i talen. Skrommelhue om en klodset, kluntet person, én, som er tung i sine bevægelser. BæZe. Skjældsord til en dreng, din kjælle hæle. Adslev. Mikkel Sørensen.
Æ ivi udråb af foragt, når man rører ved noget stygt. Samsø. Mikkel Sørensen. Æ føj. Adslev.
Går man forbi én, som arbejder, hilses der: Godaw å Guj hjælp. Kommer man ind et sted, hvor der spises, siger man: Sing gåt, eller: Godaw å sing gåt, eller: Walbekom jær. Dor svares tak. Adslev. Mikkel Sørensen.
De gamle sagde altid: Gudsfred! og så blev delsvaret: Tak! Samsø. ,
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
