Ude sydvest for Skjærbæk lå en by, der hed Husumog bestod af 12 gårde, som lå på opkastede volde. Man sagde om de folk der ude, at de havde fået for meget jord, og det var gået sådan til, at de havde aflagt falsk ed, idet de havde taget jord i støvlerne og svor på, at de stod på deres egen jord. Så kom stormfloden 1658 og skyllede dem væk, så de alle...
En fjerdingvej vest for Astrup kirke ude i heden og ned mod Sneum å er en hel mængde gamle skandser, bestående af et par længere jordvolde, som går lige side i retning af sydvestnordost, og så en hel del spredte mindre jordhøje. Folk siger, at her har ligget en krigshær i lejr, men ingen véd noget at fortælle derom. En enkelt mand kalder stedet Frederik...
Der var udsendt en Preusser af den danske regjering og skulde undersøge, om der var sølv- eller kulminer her. Han gik her på statens bekostning et par år og grov sig ind i bakkerne. Hulen kaldes endnu den preussiske hule, men man véd ikke længere, hvor den er, da fjorden ved højvande går derop og har skyllet mundingen efter, og så er der også skredet...
Nogle få 100 alen nord for Terslose by på marken ligger et par meget store sten nær op til hinanden. Midt på den ene sten er der rundt om den en fordybning, i den anden er der fem huller, der ser ud, som om de kunde være fremkommet ved et tryk af fem kjæmpefingre. Om disse sten fortæller de gamle der på egnen: For mange år siden boede der en trold i...
Ved Vejringe på Falster er en høj med troldfolk. En mand, som boede ikke langt derfra, havde den ulykke, at alle hans koner blev røvede fra ham, og han havde endda haft syv. Han kom forbi højen en st. Hans aften og så til sin store skræk, at den ene række af de dandsende bestod af hans syv koner med en gammel trold i spidsen. Just som nu trolden løb til...
I Mols bakker tæt osten for Knebel ved Agrivejen findes en stendysse. En rund plads, omtr. 20 skridt i gjennemsnit, er omgiven af 22 store kampesten. Midt i pladsen er et gravkammer, bestående af 6 store sten med en vældig uhrformig overlagssten. Inde i gravkammeret kan vel stå en snes voksne mennesker oprejst. Der skal før have været en høj over stedet,...
Når en grav tilkastes, og man klapper den sidst med en skovl, skal en kvinde i laget forst do. En spade, så en mand. L. Fr., S. Hansen.
Når et barn græder under dets dåbshandling, vil det komme til at synge godt. Eller: i kirken, når det skal døbes. P. V. Jensen, Stige (også 875), J. B Lars Fred.
da.etk.JAT_03_0_00876
Når man skuer hænder, da spørger man fa^stefolk (bryllup). L. Fr., B, II. S. Utroskab og JriigtsommeligJied.
da.etk.JAT_03_0_00669
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
Man ma ikke brygge gjemmeøl i mede. for da gjærer det i tumlen. Gjemmeøl bngges i marts og henligger til slæt og host, inden det bliver drukket, og er da det såkaldte gaminel'd. Lars Frederiksen.
Når det regner på Syvsover dag (27. juni) skal det regne i syv uger der efter. A. II. Poulsen. 1.. Frederiksen.
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
I Gudbjærg var der en gang et par folk, som fc.stod den kunst at fordrive levende kålorme. De tog da deres altersklæder på og gik byen rundt i alle kålhaver og læste over ormene, så forsvandt de. Lars Frederiksen.
En frugtsommelig må ikke drikke af fad, for at barnet ikke skal blive bredmundet. Jørg. H. og Lars Fred.
da.etk.DS_04_0_02332
En frugtsommelig kvinde må ikke kige igjennem en dørsprække, så bliver barnet skeløjet. H. Hansen, Ørridslev, og Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02327
Norden for Ørsted ad Tørslev til står der et lys ige i et firskjel fra klokken 11 til 1. Det er landmåleren, Idet står efter. Manden i Skippergården kan sidde op i hans seng og se det ud af vinduet. Jens Gårdsted, Ørsted.
Der var i sin tid en gammel degn i Sal, der hed Tcrkildsen. Han skulde i førstningen have været meget dygtig og afholdt, men tilsidst blev han drikfældig og blev afsat for drik. Så gik han omkring til folk og tiggede brændevin, og han kunde sige: A, et fingerbol, blot et fingerbol, så hægen var han foldet. Han havde alle sine dage været meget...
Der boede sådan et par sære folk ved Vorvadsbro en halv mil syd for Mos so, altså lige ved (luden å. De kunde have en hest og et par køei Der var kun to stuer, og i den første stod hesten og begge køerne. Hesten havde en dragkiste til krybbe. Manden hed Søren Fris, og han påstod, at en lille hund en gang havde frelst hans liv, derfor holdt han så meget...
