Der var en Skat i Stjærnehøj i Ulfborg Hede der over ad Lystlund. Tre Mænd fra Lystlund besluttede sig til at kaste i den. Men så kom de til at se midt under Arbejdet, at deres Gårde brændte, og så rendte de derfra, hvad de kunde. Det var jo kun en Øjenforblændelse. En Karl fra Testrup Højskole.
En gårdmand i Hørdum havde en kjæmpehøj på sin mark, som han besluttede at sløjfe. Nogle arbejdere begyndte så en dag derpå. Men da de næste dag kom for at fortsætte arbejdet, var den jord, der var kjørt fra dagen før, nu atter kjort tilbage om natten. Der blev så ikke gjort meie ved højen, og den ligger usløjfet den dag i dag. Jens Kr. Krabbe.
I Dronninglund (eller Hundslund, hvilket navn endnu bevares i Hundslund marked, som holdes ved Hjallerup kro) uddøde alle beboerne i den sorte pestes tid. Da besluttede kongerne i landet at løsgive alle forbryderne. Disse folk holdt mest af skovegne og tog deres bolig i Dronninglund, deraf kommer det, atfolkene der er, som de er.(!) Nik. Chr.
Der fortælles, at en præst havde meget sølv skjult i Ovsted kirke, og folk forundrede sig tit over at se lys der oppe. En dag besluttede præstens karl at følge efter ham for at se, bvad præsten tog sig for der oppe. Da de var kommen ind i kirken, begyndte præsten at mane dem ned, som kunde være skjult i kirken, og karlen begyndte også at synke. Men da...
Kristian den Jjerde lå en nat over i Hammargård. Der drømte han, at han anlagde en by omkring Alø i Helgeåen. Byen skulde være en fæstning mod Svenskerne. Om morgenen stod drømtnen endnu tydeligt for ham, og han besluttede at opfylde den og anlagde Kristiansstad, der senere tog luven aldeles fra Wæ, som i sin tid var den største by i denne del af Skåne....
Ved gården Fegeklit på Mors ligger et stort bjærg, kaldet Rlitbjærg, og i det siges der, at en småkonge ved navn Fege, som en gang bavde boet der, ligger begravet tilligemed sit sværd, som er af guld. Sagnet siger, at en mand, som ejede gården, en gang tog sig for at grave stedet ud, og ban fandt godt nok sværdet, men da ban gik bjem med det, syntes ban,...
En gang kom Odin med sin hustru til det sted, hvor Odense nu ligger, og de syntes så godt om stedet, at de besluttede at bygge en by her. Da denne var færdig, skulde den have et navn, og de blev da enige om, at den skulde hedde, ligesom den sagde, der først vågnede om morgenen. Odins hustru vågnede først, og da skinnede solen så smukt over byen og ind i...
I Ilbjærg, en mil ost for Hjorring, boede der i gamle dage en drage, men da Hjorring efterhånden rejste sig, og der kom kirker i byen, så kunde dragen ikke mere bo i Ilbjærg for kirkeklokkerne. Den besluttede da at rejse, men inden den drog af sted, sagde den: eja, må jeg ikke i Ilbjærg være, så skal I mig aldrig af Sjørup sø drive.» Dermed floj den fra...
da.etk.DS_02_C_00136
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Har kirkeklokken en pibende klang, vil et menneske snart blive bgravet. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01555
Dersom det lyder for os, som nogen kaldte os ved navn, uden at dette er tilfældet, så betyder det, at vi snart dør. P. Jensen.
Når der uden nogen ydre anledning påkommer én en gysen, så siger vedkommende: Nu gik døden over min grav. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01526
Drømmer vi om vand. eller at \i skal erer vand, så betyder det modgang. P. jensen.
da.etk.JAT_03_0_01477
