Der var et par karle på Hersomgård, som det blev bestemt med, at nu skulde de giftes. Herren tykte, at de havde tjent der længe nok, og han havde et par piger og et par gårde udset til dem, men det var de ikke fornøjet med, og de blev enige om med hinanden at desertere en nat. For at komme hurtig af sted vilde de hver sætte dem på en hest af mandens. De...
Gårdspladsen til den gamle Hvolrisgàrd er her neden for min gård. Der er to fiskedamme, den ene kaldes Svenddam, den anden Gammelgårds dam. Den ene skal have ligget inde i gården, og den er nu næsten helt groet sammen. Den anden er dyb, og der skal stuehuset være sunken. På det sted, hvor der har været kjældere, er der endnu to grønne huller. Midt...
De bjælker, som ligger i vor kirke, skal være fældede i nogle bakker, som kaldes Nørskov. Der var spor af skov i min drengetid, da der sad svære rødder i jorden. Det er her vesten for byen. Der er lidt purl der endnu i de bakker, der kaldes Norskov kratbakker. morten welsen, bjærcegrav.
Der er en høj på vor ejendom, der kaldes Hestehøj, og der har også dumret der inde, men ingen har set bjærgfolk der. Der imod har de set et lys, der bar stået og brændt på den, og når de kom i nærheden, blev det henne. A har også selv set det lys og gået efter det. Det er ikke uden tre uger siden, vor søn kom hjem og sagde, at nu var der lys igjen....
da.etk.DS_01_0_01158
Vi har en høj nede i vort kjær, den kaldes Brohøj og ligger i nærheden af Løvelbro. Så var min moder en eftermiddag gået over til Løvelbro. og da hun skulde hjem, gik krokonen og et par af hendes døtre med hende på veje. Så siger den ene af tøserne til hendes moder, om hun ikke måtte rende over til de børn, der rendte og dandsede ovre på højen. "Nej, det...
Der var en Skat i Stjærnehøj i Ulfborg Hede der over ad Lystlund. Tre Mænd fra Lystlund besluttede sig til at kaste i den. Men så kom de til at se midt under Arbejdet, at deres Gårde brændte, og så rendte de derfra, hvad de kunde. Det var jo kun en Øjenforblændelse. En Karl fra Testrup Højskole.
En gårdmand i Hørdum havde en kjæmpehøj på sin mark, som han besluttede at sløjfe. Nogle arbejdere begyndte så en dag derpå. Men da de næste dag kom for at fortsætte arbejdet, var den jord, der var kjørt fra dagen før, nu atter kjort tilbage om natten. Der blev så ikke gjort meie ved højen, og den ligger usløjfet den dag i dag. Jens Kr. Krabbe.
Min fader har sagt, at det egetømmer, der er i den her gård, det er skovet i Havgårds bakker. Når de andre folk kjørte i skoven efter træ, så kjørte manden her ved nattetider over i de bakker og fældede egetræer og kjørte hjem og dannede til og byggede af. Han stjal dem naturligvis. Det skov hørte vel til Gammelgård (Hvoiris). Når de så snakkede med ham...
da.etk.DS_03_0_01989
I Dronninglund (eller Hundslund, hvilket navn endnu bevares i Hundslund marked, som holdes ved Hjallerup kro) uddøde alle beboerne i den sorte pestes tid. Da besluttede kongerne i landet at løsgive alle forbryderne. Disse folk holdt mest af skovegne og tog deres bolig i Dronninglund, deraf kommer det, atfolkene der er, som de er.(!) Nik. Chr.
Der fortælles, at en præst havde meget sølv skjult i Ovsted kirke, og folk forundrede sig tit over at se lys der oppe. En dag besluttede præstens karl at følge efter ham for at se, bvad præsten tog sig for der oppe. Da de var kommen ind i kirken, begyndte præsten at mane dem ned, som kunde være skjult i kirken, og karlen begyndte også at synke. Men da...
Kristian den Jjerde lå en nat over i Hammargård. Der drømte han, at han anlagde en by omkring Alø i Helgeåen. Byen skulde være en fæstning mod Svenskerne. Om morgenen stod drømtnen endnu tydeligt for ham, og han besluttede at opfylde den og anlagde Kristiansstad, der senere tog luven aldeles fra Wæ, som i sin tid var den største by i denne del af Skåne....
Ved gården Fegeklit på Mors ligger et stort bjærg, kaldet Rlitbjærg, og i det siges der, at en småkonge ved navn Fege, som en gang bavde boet der, ligger begravet tilligemed sit sværd, som er af guld. Sagnet siger, at en mand, som ejede gården, en gang tog sig for at grave stedet ud, og ban fandt godt nok sværdet, men da ban gik bjem med det, syntes ban,...
En gang kom Odin med sin hustru til det sted, hvor Odense nu ligger, og de syntes så godt om stedet, at de besluttede at bygge en by her. Da denne var færdig, skulde den have et navn, og de blev da enige om, at den skulde hedde, ligesom den sagde, der først vågnede om morgenen. Odins hustru vågnede først, og da skinnede solen så smukt over byen og ind i...
I Ilbjærg, en mil ost for Hjorring, boede der i gamle dage en drage, men da Hjorring efterhånden rejste sig, og der kom kirker i byen, så kunde dragen ikke mere bo i Ilbjærg for kirkeklokkerne. Den besluttede da at rejse, men inden den drog af sted, sagde den: eja, må jeg ikke i Ilbjærg være, så skal I mig aldrig af Sjørup sø drive.» Dermed floj den fra...
da.etk.DS_02_C_00136
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Denher gård lå først oppe ved byen, men så blev den flyt et stykke længere ud her til rester. På det sted havde folkene ondt ved at være for skarnsfolk. En gang kom der tre personer ind om uatten og spurgte efter vej til Vorbasse. Manden stod også op og fulgte med dem ud og var med her henne ved bankerne. Der fatter de ham, og så tumler de barn da så...
En mand var til kjøbstad for at sælge hans smør. Men så klagede de over, at det var ikke rent. Da han nu kom og fortalte konen det, besluttede hun næste gang at ælte det med fødderne, efter at hun havde vasket dem. Men så skred hun omkuld i det. Nu delte hun det i to dele og sagde: "Det er smør det, og det er skidt det." Jesper Jensen, Vinkel.
Hvor Overgård i Fårtoft på Mors nu ligger, skal en gang have været et slot, hvorpå der boede en meget ond greve, han var meget dårlig lidt af sine fæstebønder, og de besluttede i forening at dræbe ham. De fuldbyrdede også virkelig deres planer og dræbte ham i kostalden. Siden kunde han aldrig finde fred i sin grav, om aftenen var der altid megen støj i...
Min Fader boede i Grejs og hed Niels Sørensen. Så i 1848 blev han syg og faldt så forskrækkelig af, så han var næsten ikke til at kjende, og der var snart ikke Blod i ham, han svandt helt hen. Vi havde haft 10 Husarer i Indkvartering, før han blev syg, og de drog nord på, men kom siden tilbage, og da kunde de ikke noksom undre dem over, som han var...
Der fortælles, at det var så slemt med Spøgeri i Loftlund Gård, så man til sidst besluttede at flytte Gården hen på et andet Sted. Den blev så bygget nord for Loftlund Bakke, hvor den nu ligger. Der gik hovedløse Heste og Grise i Gammel-Loftlund. An Dorrit havde en Nat set sådan noget, da hun kom forbi den gamle Gårdsplads, og sank i Knæ og udbrød i sin...
