Der var en gang nogle fiskere fra Ømborg, som havde hørt, at der var en kiste ude i Mos sø. De besluttede da at drage kisten op. En dag, da de var ude at drage våd, fik de fat i den. Ingen måtte tale, inden de fik den i båden. Men som de står og haler i kisten, får de en stor sort hane at se på enden af den. Den ene af mændene siger da: "Nu har jeg...
Sandflugten har været hård ved Lodbjærg by og ikke levnet andet end kirken og en gård, Svegård. Kirken har endog måttet flyttes, og man påviser ude i klitterne stedet, hvor den har ligget, og kan finde spor af kirkegården. Da pladsen til en ny kirke med kirkegård skulde udpeges, var man i tvivl om, hvor det heldigste sted var, og besluttede da en aften...
En mand i Haderup var bleven vred på præsten. Derfor søgte han at spille ham et puds. Han foregav, at hans gamle moder var syg, og hun havde forlangt at blive berettet af præsten. Det døde svin. Præsten så harmfuld, at han besluttede at ødelægge gården. Han bad kusken skynde sig af mandens ejendom, og da det var sket, vendte han sig om mod gården og bad,...
Da Tranebjerg kirke skulde bygges, var det bestemmelsen, at den skulde ligge omtrent midt imellem den nuværende arbejdsgård og Permelille; men da der begyndtes . . . ført hen til stedet, hvor kirken nu ligger. Da dette havde gjentaget "ig flere gange, besluttede man at opgive at bygge, hvor der var begyndt, og gav sig i steden for til at opføre kirken,...
da.etk.DS_03_0_00858
Jannerup kirke var i mange år så faldefærdig, at folk, der havde sot og syge, tit gav til den for at blive helbredte. En mand, hvis søn var blind, besluttede [dog] at ofre en fed stud og begav sig på vei med sønnen; men da de kom nær til stedet, siger drengen: "Fa'r, er det den kirke, vi skal til?" "A, kan du se, så vil vi marri trække vor stud hjem...
En af dværgenes anførere besluttede at lægge bro over Vilsund, så de kunde komme over til Ty. I den hensigt fyldte han sin ene bulvante med jord, men da han kom derned til fjorden, slap der hul på vanten, så han tabte det, men deraf blev de store sundøer, som når langt ind i fjorden og letter overfarten, men nu opgav han bestemmelsen, da han ikke havde...
En kjæmpe besluttede at lægge en dæmning fra Sjællands odde til Sejrø. Fyldte sin vante o. s. v. Kun lidt tilbage i tommeltotten. Smed det. Hvor jorden var taget, blev en stor hule, som kaldes Klintsø, den er en mil i omkreds. Jorden, der cløb ud, blev til en lang bankerække, der for en del kaldes Asbankerne, de strækker sig lige fra Klintsø til...
I gamle dage havde en jættekvinde taget bolig i Gorms høj i Jelling, og da hun på ingen måde kunde fordrage kirkeklokkeklangen, besluttede hun at ødelægge kirken. Hun gik så op på toppen af højen og tog den store runesten i sit forklæde for at slynge den over på kirken, men heldigvis gik forklædebåndet itu, så stenen nåede ikke sit mål. Den faldt ned tæt...
Den sydligste af Jællinghøjene, Gorms høj, kaldes endnu undertiden Hjoor-hyw af de gamle folk i byen, og disse fortæller, at den skal have fået dette navn på følgende måde: I gamle dage rejste højen sig tit på gloende pæle, og man så da store skatte inde i den. Folkene i byen kom så i tanker om, at det ikke kunde være så galt at få fat i disse skatte, og...
Eu gammel kone, Karen Madsdatter, har fortalt, at mens hun var et barn, skulde hun en aften gå fra et lille hus i Oster-Hærup, hvor hun boede, og ned til Sinding et ærende, og da kom hun forbi Sinding høje. Ved en af dem så hun, at der var en hel del smådrenge med rode luer på, som dandsede der uden for og rendte runden om højen. Så vilde hun gjærne hen...
Ved kartegilder blev karlene budt med om aftenen af hver sin gode ven, som sørgede for at få dem med, og så blev de tilhobe, både karle og piger, beværtede med æblekager. En gang havde vi bagt en hel grydefuld af æblekager og sat dem ude i skorstenen. Et par karle, som ikke var blevne budt, og derover var blevne fornærmede, besluttede at hævne sig. De...
Enevolds kone i Fårup var ikke bekjendt for stor renligbed. En dag da de havde to skræddere siddende på bordet, kom tilfældigvis en fremmed ind. Så gav hun sig til at skjænke kaffe til dem og satte tre kopfulde på bordet, da hun vilde have én med. Derefter gik hun ind i overstestuen for at hente fløde i en træspiseske. Da hun kom tilbage, havde hun...
En mand var meget syg. Hans slægtninge, der mente, det var på det yderste, lod præsten hente, og han kommer og formanede den syge til at dø med hengivenhed. Men til alt hvad han sagde, svarede Jeppe blot: Nej, a gier mæ et. Præsten søgte at bekæmpe hans trods, men forgjæves. Endelig gik han, og endnu i døren hørte han Jeppe stønne: Nej, a gier mæ et....
Der var en enke, der havde to sønner, den ene kaldte hun den skrattede (o: den værkbrudte), og den anden kaldtes Lille-Niels. Han var en gang bleven svirende og kommen hjem og havde været ustyrlig. Så var de komne til at slås, og de andre havde da slået ham ihjel, og så puttede de ham i en klædekiste og surrede den til med reb. Den satte de så i laden,...
En tyv havde hørt, at de skulde slagte i en naboby, og besluttede at stjæle grisen. Nu vidste han, at de plejede at lægge den slagtede gris op på et bord i storstuen, hvor den lå natten over for at blive rigtig kold. Da tyven kom om natten for at hente sin fangst, kigede han ind gjennem vinduet, og da det var månelyst, kunde han se noget hvidt henne på...
Der boede en mand i Vester-Lem, der bed Kristen Røgter, han var fæstebonde til Bustrup. Da han nu blev gammel og kunde ikke arbejde længere, kom der en anden en til at skulle have gården. Så havde han en datter, det var hans eneste barn, men hun var sådan en uanselig en og tilmed noget lam. Der var så også en ungkarl, som hed Thomas, han var sådan en...
Assessoren på Kds var en mand, som alting skulde gå for, sådan var han sindet. Han kom en gang ridende over isen fra Tyland og kom så for den høje stejle bakke, der kaldes HuebaÀ-(Hovedbakke), men helmisset kunde ikke komme derop, og det gik baglænds over, så han kom underneden, og der fik kan et knæk, som han aldrig forvandt. Han var også slem til at...
I Hedensted boede en Gårdmand, der hed Niels Jessen, og han havde snart en Snes Kreaturer, men de blev syge allesammen. De stod og brølte i Nødset, og Folkene havde snart ikke noget ud af dem. Så hentede de en klog Mand, der hed Klavs Knudsen, han var fra Vejle. Han sagde, at der var en, der havde gjort ondt her, men inden tre Dage var omme, skulde han...
Der var en Mand fra Askebæk, han afstod Huset til en Svigersøn, der hed Per Kejl. Den gamle havde mange Penge, men den unge var småt ved det, og så var han jo forlegen med den gamle Mand. Han vilde heller ikke lægge sig til a1 dø og gik der i mange År, så den unge til sidst besluttede sig til at slå ham ihjel. Natten efter kjørte han så Liget op til...
Ejeren af Sølyst ved Klampenborg kunde ikke forstå, hvorfor hans Lejere altid flyttede, da Huset var godt nok, og alt var godt indrettet. Han gik da til den sidste Lejer, som lige havde sagt op, og spørger ham, hvordan det kunde være. Han svarede: »Jo, jeg kan ikke være der, for det spøger i Huset. I det Værelse, der vender ud imod Sundet, viser der sig...
