En Gang var der en svær Tørke i hele Landet. Den Gang var Balder Konge, og han red med sit Følge østerpå og kom til et Kjær, men også det var udtørret. Da skrabede hans Hest i Jorden, og hvor den skrabede, kom der Vand. Han befalede da, at de skulde grave en Brønd. Den blev også gravet og er der den Dag i Dag og kaldes Storbrønden. Den er sat med...
Gamle Hans Bojsen i Hejls, der i sin Tid var Graver der, har fortalt, at hans Moder som ung Pige hørte en gi. Kone sige, at der på Øster-Hælhøj syd for Hejls Kirke lå et lille Hus, der var ubeboet og alene brugtes af Damerne på Stavnsbjærg, når de gik til Kirke, for der at gå ind og spejle sig og sætte deres Hår. Gården ligger kun en 1000 Alen fra...
Den Bygmester, der byggede den store Lade ved Fovsletgård, han var så dygtig, at han kunde regne ud, hvor mange Nagler, der skulde til, den Gang han skulde til at hugge Laden. Den Gang, han så havde fået Naglerne lavede, var der en Jomfru, der put én for ham, og så vantedes den, da de skulde til at rejse Laden. Han tog så et Stykke Lærred, da de havde...
I 1831 tjente der en vestjysk Pige hos en Gårdmand i Hejls, der hed Hans Tuesen. Hun kunde se alting, og hun sagde, kort efter at hun var kommen der: »Der må vist være en stor By her nordøst for Kirken, for nu har a på kort Tid set 15 Lig komme med Vejen der nede fra.« Men der er nu ikke mere end nogle få Beboelser der ude i Trappendal, og dog kom det...
Nikolaj Dals Kone i Åstrup fortalte også, at nogle unge Folk havde været til Liegs en Aften, og da de så gik hjem, skulde de over et Vadested, hvor de ikke kunde komme over med tørre Fødder. 8* Da stod der et gammelt gråt Øg, og det satte de dem så op at ride på og blev ved at sætte sig op, til de var oppe at ride allesammen. Så gik den med dem ud i...
Lav a tjente i Åstorp i Taps Sogn, har a mange Gange set en Drage. Den havde et helt stort Guldstykke forved sig, og så var der en lang sort Stribbel bag efter den af Bredde som min Arm. Den fløj hen over en Toft, vi kaldte Nielses Gade, og den drog ned efter en Dal tén. A gik derover tidlig om Morgenen, før Sol kom, for a skulde jo ud i Marken for at...
Der var en Skat i Stjærnehøj i Ulfborg Hede der over ad Lystlund. Tre Mænd fra Lystlund besluttede sig til at kaste i den. Men så kom de til at se midt under Arbejdet, at deres Gårde brændte, og så rendte de derfra, hvad de kunde. Det var jo kun en Øjenforblændelse. En Karl fra Testrup Højskole.
En gårdmand i Hørdum havde en kjæmpehøj på sin mark, som han besluttede at sløjfe. Nogle arbejdere begyndte så en dag derpå. Men da de næste dag kom for at fortsætte arbejdet, var den jord, der var kjørt fra dagen før, nu atter kjort tilbage om natten. Der blev så ikke gjort meie ved højen, og den ligger usløjfet den dag i dag. Jens Kr. Krabbe.
I Dronninglund (eller Hundslund, hvilket navn endnu bevares i Hundslund marked, som holdes ved Hjallerup kro) uddøde alle beboerne i den sorte pestes tid. Da besluttede kongerne i landet at løsgive alle forbryderne. Disse folk holdt mest af skovegne og tog deres bolig i Dronninglund, deraf kommer det, atfolkene der er, som de er.(!) Nik. Chr.
Der fortælles, at en præst havde meget sølv skjult i Ovsted kirke, og folk forundrede sig tit over at se lys der oppe. En dag besluttede præstens karl at følge efter ham for at se, bvad præsten tog sig for der oppe. Da de var kommen ind i kirken, begyndte præsten at mane dem ned, som kunde være skjult i kirken, og karlen begyndte også at synke. Men da...
Kristian den Jjerde lå en nat over i Hammargård. Der drømte han, at han anlagde en by omkring Alø i Helgeåen. Byen skulde være en fæstning mod Svenskerne. Om morgenen stod drømtnen endnu tydeligt for ham, og han besluttede at opfylde den og anlagde Kristiansstad, der senere tog luven aldeles fra Wæ, som i sin tid var den største by i denne del af Skåne....
Ved gården Fegeklit på Mors ligger et stort bjærg, kaldet Rlitbjærg, og i det siges der, at en småkonge ved navn Fege, som en gang bavde boet der, ligger begravet tilligemed sit sværd, som er af guld. Sagnet siger, at en mand, som ejede gården, en gang tog sig for at grave stedet ud, og ban fandt godt nok sværdet, men da ban gik bjem med det, syntes ban,...
En gang kom Odin med sin hustru til det sted, hvor Odense nu ligger, og de syntes så godt om stedet, at de besluttede at bygge en by her. Da denne var færdig, skulde den have et navn, og de blev da enige om, at den skulde hedde, ligesom den sagde, der først vågnede om morgenen. Odins hustru vågnede først, og da skinnede solen så smukt over byen og ind i...
I Ilbjærg, en mil ost for Hjorring, boede der i gamle dage en drage, men da Hjorring efterhånden rejste sig, og der kom kirker i byen, så kunde dragen ikke mere bo i Ilbjærg for kirkeklokkerne. Den besluttede da at rejse, men inden den drog af sted, sagde den: eja, må jeg ikke i Ilbjærg være, så skal I mig aldrig af Sjørup sø drive.» Dermed floj den fra...
da.etk.DS_02_C_00136
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Denher gård lå først oppe ved byen, men så blev den flyt et stykke længere ud her til rester. På det sted havde folkene ondt ved at være for skarnsfolk. En gang kom der tre personer ind om uatten og spurgte efter vej til Vorbasse. Manden stod også op og fulgte med dem ud og var med her henne ved bankerne. Der fatter de ham, og så tumler de barn da så...
En mand var til kjøbstad for at sælge hans smør. Men så klagede de over, at det var ikke rent. Da han nu kom og fortalte konen det, besluttede hun næste gang at ælte det med fødderne, efter at hun havde vasket dem. Men så skred hun omkuld i det. Nu delte hun det i to dele og sagde: "Det er smør det, og det er skidt det." Jesper Jensen, Vinkel.
Hvor Overgård i Fårtoft på Mors nu ligger, skal en gang have været et slot, hvorpå der boede en meget ond greve, han var meget dårlig lidt af sine fæstebønder, og de besluttede i forening at dræbe ham. De fuldbyrdede også virkelig deres planer og dræbte ham i kostalden. Siden kunde han aldrig finde fred i sin grav, om aftenen var der altid megen støj i...
Min Fader boede i Grejs og hed Niels Sørensen. Så i 1848 blev han syg og faldt så forskrækkelig af, så han var næsten ikke til at kjende, og der var snart ikke Blod i ham, han svandt helt hen. Vi havde haft 10 Husarer i Indkvartering, før han blev syg, og de drog nord på, men kom siden tilbage, og da kunde de ikke noksom undre dem over, som han var...
Der fortælles, at det var så slemt med Spøgeri i Loftlund Gård, så man til sidst besluttede at flytte Gården hen på et andet Sted. Den blev så bygget nord for Loftlund Bakke, hvor den nu ligger. Der gik hovedløse Heste og Grise i Gammel-Loftlund. An Dorrit havde en Nat set sådan noget, da hun kom forbi den gamle Gårdsplads, og sank i Knæ og udbrød i sin...
