I Firehusene tjente en dreng for fårehyrde. De sagde til ham, at når han så ulven komme der ude i heden, skulde han give sig til at råbe for at forskrække den. Nu døjede han jo en del med at holde fårene sammen og måtte rende meget omkring efter det, hvad han naturligvis var kjed af. Sa tænkte han, da han så ulven: Håhå, lad den kun tage et, så har a...
Grønbæk præstegårds skov blæste oni i en storm altsammen. Det blev solgt til Randers og Århus, og for pengene, der kom ind, byggede provst Hurtigkarl præstegården op. Lærer J. P. Åbo. Engesvang.
1759 blev kolonierne her anlagte. Hederne blev taget fra ejerne uden videre, og de fik ikke nogen erstatning. Firhusene o. s. v. har bort her til Engesvang. Da kommissionen var her, vilde beboerne ikke unde dem husly, da de var forbitrede på dem. Det skal de rigtig nok komme til at bøde for, sagde kommissions-medlemmerne, og så satte de skjellene tæt...
I den østre del af Skygge mark er der fra gammel tid næsten imellem hver ager en bred agerren fyldt med småsten, som er kastet til fra agrene. Det er store brede rene, men nu er stenene flere steder bortførte, og agerrenene brækkede op. Det er lige sådan pa Moselundgårds ejendom. J. p. Abo. Engesvang.
Den gamle pastor Åboe i Kragelund havde lige godt tro til de kloge folk. Lige så såre et kreatur blev sygt for ham, sendte han bud efter en klog kone, der boede omme i byen, og hun kunde læse over det og signe. En præst i Gjødvad var ikke sådan sindet, for en dag, han ikke var hjemme, og en ko blev syg, sendte folkene bud efter en klog kone, og koen kom...
En mand her i Kragelund havde en kone, som var en heks, og han sagde det selv. ».Ja, hun er jo slem ved mig, og når a så tager en kjæp, så smutter hun under æ bord og æ bænk og er bleven til en hare, og så kan a aldrig ramme hende.« Hun hed Lise, og ham kaldte vi altid æ gamle mand. Søren Jørgensen, Engesvang.
Da a en aften kjørte ad landevejen imellem Lille-Hjøllund og Kristianshede og kom til et sted, hvor der går en lille kirkevej fra Kolpensig tværs over landevejen, da bliver hestene sære og går i grøften for mig, og da a står af, er den ene kobbel aldeles væk. A tager ned til Kolpensig, hvor a havde en svoger, der boede, og bad ham se efter den næste...
En aften a kjørte fra Gammel-Herning by til Herningsholm, styrtede mine bæster lige ned på landevejen, og a brugte pisken, men kunde ikke få dem op. A kunde se under tommen noget, der trippede og virrede frem og tilbage fra én side til den anden for ved bæsterne, men det var uden hoved. Det var, ligesom det ikke vidste, hvad side det vilde til. Der var...
I Bøgelund gik en gjenganger og pløjede om natten. Han kom til en gammel kone, som var død og stået op igjen, og forlangte, at hun skulde sige det til familien. Men det vilde hun ikke, for det hun var bange for ubehageligheder, og at de ikke vilde tro det. Altså blev det dulgt hen til den tredje aften, men da blev hun truet så hårdt, at hun ikke turde...
Præsterne i Krageland og Gjødvad og Sejling skulde hen til Laven Hovgård og forsætte en herremand, der gik igjen. Præsten i Kragelund, Hr. Carlsen (?) hed han, var så fattig, at han kjørte med sivviflættet tomme og med stavtøj. Så vilde de andre præster, der var af en bedre egn, ikke godt følges med ham, og de vilde kjøre fra ham. Han sagde til karlen om...
Dronning Margrete havde krig med hendes broder den svenske konge, og næsten hele Danmark var indtaget. Så var hun inde i Karup kirke at bede og havde en lergryde og en jærngryde med sig. Hun sagde, at det var lige så umuligt, at hun kunde vinde, som at den lergryde kunde slå den jærngryde i stykker. Men den slog den alligevel i stykker, og så vandt hun...
Nogle siger, at Svend Grade blev slået ihjel i Kragelund skov af en bonde med en økse. Han var uudrendt og vilde skjule sig i skoven, og da er der en mand, som er ved at hugge træer om, han kjender kongen og siger: »Du er jo kongen«. Nej, han var ikke. Jo, det var nu bestemt, og så slog han ham ihjel. Søren Jørgensen, Engesvang.
Der er tre kirkeklokker sunkne i Gub sø, nemlig dem, der var bestemt til Balle, Kragelund og Bording kirker. Kun den ene blev reddet, nemlig den i Bording, den er så almindelig stor Og dygtig. søren jørgensen, engesvanc.
da.etk.DS_03_0_00526
En mand, som boede her ovre i Kragelund, men ellers var opfodt i Ikast, han var en gang kjørende hjem. På tilbagevejen kom han her forbi en tidlig morgen. «A kan fortælle jer nyt,» sagde han. «I nat er Bording molle brændt.* Det var vandmøllen, han mente, for den gang var vejrmollen der ikke. Han kunde jo let se det på vejen fra Bording kirke til...
da.etk.DS_02_J_00259
Nogle mænd vilde grave skatten op af Dagbjærg Dejs. Da de kom nær til den, stod hele byen i lys lue. Så smed de redskaberne for at redde, men da de kom hjem, var alt i orden. Næste aften skulde de så til at arbejde igjen. Da kom der en karet med seks heste for og holdt uden for højen og spurgte om vej, jeg husker ikke, hvorhen. De spurgte flere gange,...
Peder Skole, der boede i Bjærggård i Gjellerup, han snedkrede i præstegården. Så var det en aften, han gik hjem, da kom han i selskab tæt ved æ Busk. De var så små og så mange, og han kunde ikke komme fra dem, men de gjorde ham ingen onde. Så siger han : "Lad mig slippe ind til min kone, så skal a komme ud til jer igjen." Så var han fri og kom ind. Lidt...
Dtvarrehøj på vejen herfra til Kragehmd ligger nede lige under bakkerne og er opført af ene klegsand. Den gamle sognefoged, Anders Svendsen, fortalte, at han havde set tre jomfruer dandse oven på højen. Søren Jørgensen, Engesvang.
Der var en Skat i Stjærnehøj i Ulfborg Hede der over ad Lystlund. Tre Mænd fra Lystlund besluttede sig til at kaste i den. Men så kom de til at se midt under Arbejdet, at deres Gårde brændte, og så rendte de derfra, hvad de kunde. Det var jo kun en Øjenforblændelse. En Karl fra Testrup Højskole.
En gårdmand i Hørdum havde en kjæmpehøj på sin mark, som han besluttede at sløjfe. Nogle arbejdere begyndte så en dag derpå. Men da de næste dag kom for at fortsætte arbejdet, var den jord, der var kjørt fra dagen før, nu atter kjort tilbage om natten. Der blev så ikke gjort meie ved højen, og den ligger usløjfet den dag i dag. Jens Kr. Krabbe.
I Dronninglund (eller Hundslund, hvilket navn endnu bevares i Hundslund marked, som holdes ved Hjallerup kro) uddøde alle beboerne i den sorte pestes tid. Da besluttede kongerne i landet at løsgive alle forbryderne. Disse folk holdt mest af skovegne og tog deres bolig i Dronninglund, deraf kommer det, atfolkene der er, som de er.(!) Nik. Chr.
