En karl kom til en gårdmand og vilde fæste sig. De blev godt euige om lønnen, men da føjede karlen til. "Jeg ma gjøre dig opmærksom på en fejl, jeg har. Jeg er ikke i stand til om æ morgen at springe lige ud af æ seng, jeg skal altid sidde et bitte korn i rukkebaj1) forst." "Så mænd," sagde manden, "enhver har sine fejl, og da du er så oprigtig mod...
Der var en gang elleve præster, som havde udlært i den sorte skole, men nu gjaldt det for dem alle at slippe bort, ti læremesteren beholder altid den sidste. Dog én af dem, en klog kones søn, vidste råd. Alle elleve tog hinanden ved hånden i kreds, og så begyndte de at dandse som besatte og hvirvlede ud af den vide helvedesport, så at ingen blev den...
"Xo ær æ så gammel som ti skov' omhuggen å opgroi, men aller har æ se en fruu i et æggeskal bruu." o. s. v. Den kloge kone vilde have puttet skiftingen i den glohede ovn, men konen i sengen bad for det. Så kom bjærgkonen: "Her har du noget til svob til dit barn," sagde hun og gik. Men svobet bestod af et væv af purt guld, besat med ædle stene. a. L.
Jeg har kjendt en kæmpestor mand i Haderslev-egnen, om hvem alle i byen forsikrede, at han jeg tror en gang om ugen var nødsaget til at klæde sig fra hoved til fod i kvindeklæder, som han også til det brug havde liggende i et afsides værelse. Han låsede døren, tog fjolen op og gned på den, og imens dandsede han som en besat, så han ofte slog hovedet...
Filsbælc mølle tillige med våningshus brændte tre år i rad og altid på midsommersuat. Da den fjerde st. Hansaften nærmede sig, flyttede møllerfolkene alt deres tøj ud i den tro, at dette uheld atter måtte ramme dem, og den stakkels kone gik grædende og slæbte på de store byldter, da en gammel mand kom ind for at bede om en almisse, flan spurgte, og hun...
Når ens stovter eller sko knirker, er de ikke betalte. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00293
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
Gården her hedder Hækken, og det navn fik den, da Osterrigerue var her 1629. Byen var indesluttet af fjenderne, og de havde helt besat den. Så skulde de om dagen ud på marken til exercits, og da der var et led lige her udenfor gården, skulde de gjennem det. Meu leddet kaldte de Hækken, og så sagde de, at de skulde ud der, som kækken var. Så fik gården...
da.etk.DS_04_0_00294
Preben Gyldenstjerne og bans frue Mette Hardenberg levede 1588. Run blev besat af ondt, men ved Guds kraft og nåde befriet og blev siden meget from og gudfrygtig. P. G. til Vosborg, M. H. til Skovsbo. Th. Bireherod.
Udi Elvested kirke fandtes før ao 1588 en bog, som kaldtes El-bog, hvilken brugtes til at læse over besatte mennesker med. Men da M. Jakob Madsen bisp didkom, var den alt tilforn bortkommen, såsom en sognepræst i Nyborg, hr. Niels, kjøbte den af kirkeværgerne. Th. Bircherod.
Der kom Bud fra Frørup, hvor Pastor Richter også var Præst, te der var en Mand der henne, som var så dårlig, og de troede da, han var besat af den Onde, om han ikke vilde komme derhen. Han siger så til hans Karl Jens Kristensen, te han skal spænde for og kjøre ham til Frørup. Da de så kom derop til Stedet, var der jo en gruelig Skrigen på Manden, og han...
Et Sted i Uldum lå Manden og Konen i Sengen og hørte, at begge Dørene ind til Sovekammeret gik op, og så kom både et stort og et lille Kvindfolk bærende med noget ligesom noget Ligtøj ind til dem. Den ene gik baglænds, og den anden forlænds og bar noget, ligesom for ikke at krølle det. Så siger Konen: »Det bliver en af os to, lille Fåer,« for de havde...
Der er et hjørne lige vest for Tåning, som kaldes Abildgårdstoft. Der har de tre søndre gårde i Tåning ligget, de kaldtes Abildgårde. De blev flyttede derfra og ind til byen, da taterne var komne herind og havde besat Jylland, for at forsvare hinanden imod overfald. Det var altså, forend bønderne blev for svage. Ude i Abildgårdstoft har de fundet...
Jeg har sagt på andre steder, at den kuriose men mørke gravskrift, som findes i Stubberup på Hindsholm, og den de fleste mener at være over marsk Stig Andersen, som døde 1293, men den andre haver bevist at være over biskop Ruolphus i Fyen, som døde 1141, den blev jo funden i jorden, da den dog havde været og endnu er besat med ædelstene.
Arup har to gårde. Manden i den sonders te gård kunde ikke forstå, hvordan det kunde være, at maden aldrig kunde slå til. Så talte han med hans nabo om det, for han gik i såden armod, at der var ikke råd til. "Det skal have gode veje," siger naboen, "der har du den hat, den kan du sætte på, når du kommer hjem, og I skal til at spise." Sagen var, at...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
