75 datasets found
Danish Keywords: besætning Place of Narration: Gjern ved Silkeborg
Der var en ladefoged på Tvilumgård, der var så hård. Endelig blev hovbønderne i hostens tid enige om at slå kreds om ham og kvæle ham, og for at de kunde være fælles om det, blev aftalen, at hver hørtkarl skulde give ham et hak af høleen, og hver pige et krat af riven. Siden har det spøgt på det sted, og mange har været i forlegenhed der. Jens Kristensen...
da.etk.JAH_02_0_00171
Her var også kvægpest. I Krogen, en gård her i Gjern, blev der kun en nyfødt kalv tilbage. Fækulen var lidt længere sydvestlig. Jens Kovdal, Gjern.
da.etk.JAH_01_0_00256
Da pesten var her, måtte folk ikke komme over den ovre bæk fra den ene side af byen til den anden, også stod de og råbte over til hinanden. Derfor blev den også kaldt Råbesbcekken. Forken kaldtes den også Hjordebæklcen, da byhjorderne i fællesdriftens tid vandede deres bøveder ved en stor vanding i den. Jens Kovdal, Gjern.
da.etk.DS_04_0_01697
Der har været skov fra et stykke vesten for Gjern og ned til Gudenå, så man kunde gå i skyggen af træerne hele vejen. Det er fra Kukkensbakke. jens kovdal, cjern.
da.etk.DS_03_0_01975
Der var en mand, som trak sine kreaturer til den hellige kilde på Skanderup kirkegård, og så skred den sammen. jens kovdal, cjærn.
da.etk.DS_03_0_01148
Hesthave er fra Først af bygget fra Kås, for det der var kommet en lov om, at de ikke behøvede at kjøre så lang vej med deres tiender, de bønder fra Wojens (o: Oddense) og Otting, og så blev Jens Hårby og en pige og en dreng sat til at bestyre det. Der var 4 køer og 2 heste til besætning. Niels Ebbesen, Andrup.
da.etk.JAH_02_0_00093
Den gang fæsygen var her i det Ki. århundrede, var der en herre pa Frisenrold, hans kreaturer dode alle sammen. Sa siger han: “Ja, er Vorherre mand for at rydde dem ud, sa er jeg mand for at sætte dem ind igjen.” Han satte også besætning ind pany, men sa dode den, og nu var han færdig, han kunde ikke besætte gården tredje gang. Det hus, som a nu bor i,...
Min faster fortalte, at der var dem her i byen, der efter fæsygen ikke havde uden 1 ko, og det varede længe, inden de atter fik fuld besætning, for hestene skulde de jo forst have. I min barndom havde vi 8 køer her i garden, og det var mange dage, min moder lavede en sødmadksost til en specie. De var tingede hen til visse folk i Kanders. Anders...
På Jens Ovesens mark i Mondrup er en knold, der kaldes Lusknold. Det har været en høj, men en forhenværende fæster lod den udgrave for stenenes skyld, da der fandtes en stenstue i den. Under arbejdet blev manden helt overfyldt af lus, og alle de kreaturer, der kom i nærheden af højen, blev også lusede. Deraf har højen fået sit navn, og i længere tid var...
Peder Nielsen, almindelig kaldet Peder Hjulmand, er født den 26. juli 1812 i Forlev. Hans fader hed Niels Lavrsen, og moderen hed Ane Marie Basmiisdatter. Han kom til Mjesing at tjene og kjøbte senere jorden her i Tåstrup og byggede på den. Nu har han boet i huset i 58 år og selv plantet alle træerne i haven, fremelsket de store æbletræer af kjanner 0....
I Nordby rasede kvægpesten også meget slemt, og mange steder uddode besætningen fuldstændig. En enke blev forskånet. Hun gik ud i kostalden, strog sine koer over ryggen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. K. F.s kone.
Over Porten på Gården Korslund i Hellevad er hængt et gammelt Dyreben, og det er gjort af en gammel Ejer med det Pålæg til Efterkommerne, at det ikke måtte tages ned, for da skulde der komme Sygdom i Besætningen. Det er prøvet, og Sygdommen kom også. For Besten siger man, at det fra først af skal være hængt op, fordi en klog Mand gav Folkene det Båd for...
da.etk.DSnr_04_0_00401
Præstens køer i Glensirup var forheksede. De faldt om og døde, allerbedst som de stod. Folkene søgte alle mulige råd, men der var ikke noget, der kunde hjælpe. Så beder karlen præsten, om han må nu ikke have lov til at søge råd. Han går da til Lars i Gjetrup og får ham også over at se på kreaturerne. Så siger Lars, te der boede en kone i samme by, og når...
Der strandede et skib lige ud for Jerup, og der kom ingen levende i land, da kele besætningen blev dræbt. En vægtig kiste kom i land og gav anledning til den rigdom, der siden blev i Krageskov, en gård, som ligger lige osten for Jerup tæt ved havet. Siden var der altid meget spøgeri i den gård. En aften red præsten tæt forbi gården og blev lige med et...
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
Min fodegård har i mange slægtled været i min familie. En af mine forfædre havde en besætning af 7 skabede øg, og det blev ham da forbudt at kommo inden for Søgårds hovdige. Han var altså fri for at gjore hoveri. I vor gård har det vekslet med armod og rigdom. Min fader anså es for en rig mand og havde et stort solvskab med sølvtøj og sølvspænder. Der lå...
En morgen, mens jeg var dreng, skulde jeg gå ud til fårene, der stod lukket inde i et hus der ude i klitterne, jeg tjente den gang i Rosvig ved Hansted. Det var nu ellers godt vejr den dag, og vinden var nordost. Som jeg nu går op på en bakkke på vejen derud, da ser jeg et skib stå på grund. Det havde været tage om natten, og det var stødt på grund...
da.etk.JAT_05_0_00479
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
da.etk.JAT_01_0_01263
Læreren i en by ved Grenå havde stor øvelse i at hjælpe koerne under en vanskelig fødsel. En nat blev han hentet til en ko i nabolaget. Da alt var kommet i orden, siger manden: “Hvordan kan det dog være, at der så ofte er uheld over mig med min besætning?” — “Ja”, siger læreren, “grunden til alle dine uheld kan ses i grævningen bag ved hvert eneste...
da.etk.JAT_01_0_00994
Da de to engelske skibe strandede, vilde man ikke redde folkene, fordi det var fjender. Ligene kjørte de i læssevis hjem i gårdene og plyndrede dem der, for det kunde de ikke så godt gjøre nede ved stranden. Sådan gik det nu her ud for. Der kom 11 (8?) levende i land, og de toges til fange og førtes til Ringkjøbing, hvor de forvaredes i “det røde hus”...
da.etk.JAH_05_0_00755