Manden på Jungelgård og Præsten kom en Gang op at trættes om de Tise Trolde. Præsten sagde, at det var noget Snak om de Trolde. Manden på Jungetgård mente derimod, at de nok kunde gjore Kunster. Herremanden og Præsten indgik da et Væddemål: hvis Troldene kunde forhekse Præsten, så havde han tabt, eller omvendt. Herremanden sender da Bud efter en af...
Mads Grøntoft i Bedsted gik og pralede af, at han kunde lære Folk at hegse. En Nabomand, det var netop Gartner Ovesen, vilde ikke ret tro at det passede, og sagde at han vilde da nok lære det. Mads sagde så til ham, at de skulde op til Kirken St. Hans Aften, og så skulde de først gå ind på Kirkegården og tage tre Håndfulde Jord i deres Lommer, så kunde...
Frøken Jensen fra Bornholm fortalte mig, at hendes Fader var Søkapitain og næsten aldrig hjemme. Hun og hendes Moder boede alene i Huset, og hun var den Gang endnu kun en lille Pige og lå ved hendes Moder om Natten. Så en Nat i Måneskin, da Uret lige var færdigt med at slå 1, hørte de ligesom én slå med en Pisk tre Gange ned på Natbordet, der stod ved...
Tidligere har det været brug at berede et varsel leje på kirkehvælvingen hvert år, men nu bruges den skik ikke mere undtagen i Viby kirke. Der henlægger kirkeværgen Henning hver nytårsaften halm til varselet, og i denue halm findes der et leje, og strået slides fra nytår til nytår så småt som hakkelse. En væver, Niels fra Viby, har for et par år siden...
Når den venstre hånd klor inden i, da skal man tage imod penge . . . højre, da skal man give dem ud. Marie Poulseu, A. L., J. B.
da.etk.JAT_03_0_00458
En kniv må aldrig ligge med skærpen op ad, for det betyder ufred i huset. T. Kristensen, Rønsl. Marie Poulsen.
En kone i Øster-Assels fortæller, at hun mange gange har set hendes afdøde mand komme og sætte sig for bordenden. Endelig tager hun mod til sig og siger: "Søren, hvad går du efter?" Så sagde han, at det var noget pengsvæsen, han ikke havde fået gjort ret side på, og så, da hun sørgede for, at det blev rettet, så fik han ro. Hun sagde, at hun så ham lige...
da.etk.DS_05_0_00958
Når brudetoget i Vestjylland kommer til kirken, venter mændene ved den nordre stette, medens alt kvindfolket drager op til præstegården for at berede sig til den højtidelige kirkefærd, Når de er pyntede, kommer de i en bestemt orden parvis, med bruden alene i midten af toget, og så snart det bliver synligt fra mændenes stade, spiller spillemændene...
Præsten i Røgind havde været præst i Grønland. Han var ikke meget klog på landvæsenet. Han havde skrevet i hans bog, hvor mange køer han havde, og de var allesammen i tøjr. Når der så kom én løbende ind i gården, sagde han, at det var ikke hans, for den var ikke i tøjr, det stod i hans bog. De skulde have to får årlig til slagt i præstegården, men de...
En Skovarbejder ved Navn Lavst Iversen, der boede i V'esterLindet, har fortalt, at da han en sildig Aften i kjønt månelyst Vejr vilde gå hjem fra Gram til Vester Lindet, så mødte han oppe i Skoven en Drejer ved Navn Per, som havde hængt sig og nylig var bleven begravet. De havde boet i Hus sammen, og han kj endte ham lige så godt som hans egen Broder. Da...
I Padesø, der ligger i Hårslev Sogn, findes en temmelig stor, bundløs Mose. I gamle Dage stod her en Gård, som beboedes af en meget ugudelig Mand. En Dag sendte han Bud til Præsten i Hårslev og bad ham om at komme til ham for at berede hans gamle Moder til Døden. Præsten bød derfor sin Karl spænde for Vognen og kjørte strags derop; dog anede han Uråd og...
En Præst kjørte hen for at berette en gammel Kone, og hans Kusk var stum. Som de nu kjørte, overfaldtes de af et forfærdeligt Uvejr. I det samme kom en Rytter forbi, og ham ramte en Lynstråle, så han styrtede død ned af Hesten. Da gik der et Smil over Kuskens Ansigt. De kom så til den syge Kone, og Kusken fik Lov til at gå med ind. Præsten skriftede...
Herremanden Bagger på JuUJcov vandt ry som læge og var bekjendt for sine dristige kure. En dag kom en velklædt kavaller ind til ham og spurgte, om han kunde huske deres akkord. Han svarede, at han var beredt til at følge med, når han først måtte skrive til tre af hans bedste venner. Den tilladelse fik han, og så skrev han breve til tre af de nærmeste...
I Vedersø boede en præst, som havde to døtre. Disse blev en dag pludselig syge og døde begge. Præsten, som var en gudfrygtig mand, var bange for, at hans døtre ikke havde fået tid til at vende deres tanker til Vorherre og berede sig til døden. For at komme til vished herom tog han en sten, hvori der var en rund fordybning, og satte den op på kirkegården...
Præstens karl i Væsløs eller Arup kom ridende langs med stranden. Så kom der én ridende bag efter ham, og den siger til ham: "Det er en uheldig tid, du kommer ridende her ad stranden. Nej, det syntes han da ikke. "Jo, det er, du kommer skidt af sted med det." <Nej, vist ikke, nej, a farer i min husbonds forretning, a er en Kristen, og der er ingen,...
Når to knive ligger overkors, eller man skuer hænder, da spørges der snart lig. Marie Poulsen, P. K. M., Jørg. H.
Om Morten Grimskjæg har jeg hørt følgende fortælle af en kone. Han var grumme ondskabsfuld af sig, og derfor var han meget ilde lidt. En gang havde han fået en kalv at flå. Så fandt han på at flå den levende. Da skindet var trukket af, jog han den stakkels kalv ud i noget korn og stod ret og frydede sig. Han gik så ind til en mand og kaldte på ham, at...
I ældre tid brugte kræmmerne kramkister med hylder i, som de gik med på ryggen, og så lå deres varer på disse hylder. De gik med kjæppe med tykke knorter pa. Så var der en stor stærk tamp, de kaldte Kræmmer-Klavs. han havde været oppe i Ribe efter kram og var nu pa rejsen her op i Jylland. Da bliver han Jens Langkniv vaer et stykke for han kom til ham....
På Skovby Østermark i Nærheden af Sønderskov findes en Del Løkker, som kaldes Horn. Dette Navn stammer fra de Høje, der er på disse Marker. Bemældte Marker henlå som så mange andre i gamle Dage længe uskiftede, og nogle Bønder i Skovby ejede dem i Fællesskab. Da det tit var Skyld i Uenighed mellem Ejerne, besluttede de omsider at skifte Markerne, og...
Der var en Stuepige på Gården, de kaldte Marie Truels ellers var hendes Navn da Marie Knudsen , og det var hendes Bestilling at lukke Vinduerne op og i. Så en Aften, hun kom op i Altanstuen og stod oppe på en Trappe for at lukke de ovre Vinduer, da kommer hun til at se tilbage, og så ser hun et pragtfuldt Lig stå henne på Gulvet. Hun blev jo sær ved...
