Kippinge Præstegård har forhen ligget på en lille Holm vest for Kippinge Kirke, der endnu kaldes Præstholmen. En Dag, da de skulde til at bage i Præstegården, sagde Præsten til Pigen og Karlen: »Gå ned på Våbenhusloftet i Kirken og tag alle de Krykker og Stokke, som der ligger, og lad os få fyret i Ovnen med dem i Dag, det Skidt er jo ingen Nytte til...
Min Farfader Andreas Adsersen i Emmerlev har fortalt, at der langt tilbage i Tiden har gået det Sagn der, at en Rytter vilde komme og ride ned til Havet fra hans Gård af og vilde benytte en bestemt Fure i Toften ved Huset. Han kom tilbage igjen ad samme Fure. Det gik virkelig i Opfyldelse i 1848, idet der efter Krigen kom svenske Soldater til at ligge i...
da.etk.DSnr_02_J_00386
Ved Randrup ligger en bakke, som kaldes Herrens bakke. Ved og på den færdes gjenfærdet af en forhenværende besidder af gården, som er set der både dag og nat. Ligeledes er han set der at færdes i haven. I et kammer på gården spøger det, men kun én nat hvert år. Der er da en underlig puslen og sagte støj derinde hele natten. I et værelse skal der være...
På den plads, hvor nogle mener, at Struensees skafot skal have stået, er der nu bygget et stort sted, det ligger på hjørnet af Østerbrogade og Citadelsvej, og beboerne påstår ofte om natten at høre støjen og puslen rundt om. I begyndelsen kunde de ikke forklare sig grunden, men da fik man at vide, at husets grund var lagt på det sted, hvor Struensee var...
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
Da Vosborg var bleven bygget med sit store mægtige tårn, kom der en gartner og spurgte, om han kunde få tjeneste. Herren svarede nej. "Nu har jeg kostet så uhyre meget på bygningen, nu har jeg ikke råd til at holde gartner. Da sagde han, om han ikke måtte få lov til at så en sæd, der skulde holde sig, mens verden står. Det blev ham bevilget, og han såede...
Ved Klejtrup by ligger ruinerne af Brattingsborg, som tilhørte Niels Ebbesen. Denne borg blev en gang belejret. Fjenden, som belejrede den, lå lige overfor slottet ved den anden side af søen på en banke, som endnu efter sin brathed kaldes Bratsbjærg, dog uden at kunne betvinge den. Omsider havde de belejrede kun én ko tilbage, som en dag, den blev vandet...
På en mark i udkanten af Lyngå sogn er der en brønd, om hvilken fortælles, at mange mennesker har valfartet til den. Når nogen havde uheld på en eller anden måde, gik de straks til brønden og vaskede hånd eller fod, eller hvad det nu var. Var det et kreatur, som fejlede noget, så fik det vand fra brønden at drikke. Det var især st. Hans aften eller...
I en lille by i Fårevejle sogn har der været en lille herregård, og der boede en jomfru, som hed Rise, hvoraf byen har fået navn. Hun fattede en gang den beslutning at bygge en kirke ved herregården. Der blev da også begyndt, men det blev revet ned o. s. v. Det blev da bestemt, at stalddøren skulde spændes på den vrinske hest, og hvor han så tabte den,...
Samsingerne førte ligsten hjem fra Norge. Når de kom der op med korn, som Nordmændene trængte hårdt til, byttede de sig stenene til for korn og fik dem da noget billigere. Den sten, der ligger i gulvet i Onsbjærg kirkes våbenhus over Rasmus Pedersen og hans kone fra Stavns, er således kommen fra Norge og har måske været brugt før, da der er udhugget en...
Varde eller Jandrup å har i gamle dage i det mindste på strækningen ud for Jandrup kirke ikke været bredere, end at den var forsynet med en spang, eller som andre fortæller der lå en hestepande midt i løbet, på hvilken man kunde sætte foden og således trine fra bred til bred. Folkene fra Alslev gik da til Jandrup kirke, som også har et våbenhus på...
I dn gamle Ravndrup smeds gårde (gårdsplads) lå for mange år tilbage en meget stor sten, den var så stor som et lille hus i det, der sad ovenfor jorden, og så var der jo da også noget under jorden. I denne sten sad et aftryk af en meget stor hånd med alle dens fem fingre, der var trykket tydelig ind i stenen. Om denne sten fortælles, at den af en (altså...
I Spentmp har de også brugt at virke med nogle små firkantede plader, de kaldte brikker. De havde et hul i hvert hjørne, og der var tre ved siden af hinanden. Det stiltes an fra én dør til en anden inde i stuen. Der vævedes pranuiseler, strømpebånd o. s. v. Bi ikkerne drejedes om, og så puttedes skytten ind. Man brugte også at vrikke. Trådene spændtes...
Da grevskabet Skeel var gået under statskassen, blev det henlagt under Kalvø amt, og for at hjælpe de forarmede beboere, kunde der udleveres dem dels sædekorn, dels trækdyr. Det skete ikke sjælden, men det vilde så to mænd i Mastrup benytte sig af, skjøndt de ikke trængte så hårdt. Nu var de kjede af at gå til Kalvø, og så tog de hver en hest at ride på....
1 de Heste byer pa Samso bar det vist været almindeligt at have et stykke jord i byen til fælles afbenyttelse til at sa kaifro i. I Østerby er der et stykke jord midt i byen, som endnu kables kaibedet, skjøndt det ikke har været brugt dertil i mands minde. I Alstrup er der ligeledes et stykke jord. som strækker sig fra byen langs den gamle fædrift ned...
Stegmann, der var præst her i Ulfborg i begyndelsen af århundredet, var ikke nogen rar mand. Han var især slem til at pine penge ud af bønderne, når han kunde. Sine ligtaler kunde han aldrig få godt nok betalt, men folk skulde altid pruttes med ham, og pengene vilde han have. inden han talte. For det meste fik han det, han vilde have, da han ellers i...
Der blev en kræmmer slået ihjel henne ved Stenild. Han kom fra en anden by og vilde sætte tvært over heden. Det var samme dag, som et stort svært tyvekomplot blev kagpisket nede i Hobro, og der var mange mennesker nede at se på det. Det benyttede to sig af og slog så kræmmeren ihjel i heden og kylte ham derefter ned i mosen. Da han fornam, at han var...
Oppe ved Mejsling Skov, der forhen har gået helt ned til Byen, lå for en 50 År siden en meget stor Sten ved et Dige, som gik igjennem Skoven og kaldtes Mårskjellet. På den Sten var der Aftryk af en Hånd, og efter Sagnet skal en Trold fra Bræsi en have smidt den efter Starup Kirke, men havde ikke nået langt nok. I1 nder den Sten skal der have været en...
Den Gang Sonder-Omme Kirke skulde bygges, vilde Bygmesteren have den til at ligge på en Bakke i Nærheden af Byen Mobjærg, og der blev også begyndt på Arbejdet, men det, som blev bygget op om Dagen, faldt ned om Natten. Endelig kom de dog så vidt med Bygningen, at de havde Bjælkerne lagt og lidt af Taget oppe, men så faldt hele Kirken igjen ned. Man...
Bliver noget stjålet, og de ej anderledes kankornrnepå spor efter tyven, søger de gjærne én, der kan vise igjen, og hvo kan fortænke dem i, om deanvender ethvert middel for at få deres armod tilbage. For nærværende tid har en skjærsliber i Horsens den meste søgning, præsten i Horsens kunde trukket den til sig, hvis han vilde benyttet det rygte, han ved...