Omme i Grimstrup sogn er en dal, hvor igjennem den gamle landevej fra Varde til Kolding går. Den kaldes Rinddal, og der går spogeri. Man må ej gå ved den venstre side af grøften, for så bliver man kastet i groften. En aften, nogle folk kom kjorende der igjennem, da så de nogle små svin, der løb ved siden af vejen. En aften gik nogle piger ad den vej, og...
I hver by havde man forhen en gammel hest, som hed byøget, det vår fælles for alle, og enhver havde lov til at bruge det. Når det så var blevet benyttet, blev det jaget hen på den fælles bymark, og der gik det, indtil sa en anden kom Og brugte det. J. Jensen, Refshalegard.
På Tirsbæk findes et Værelse, som ellers ikke benyttes. I det findes der en Stol, hvorpå der altid skal ligge en Pude. Hvis den Pude bliver fjernet, kan man høre et Barn græde der inde om Natten. A. Berntsen. Engum S., Hatting H.
Når man tager den gamle halm af sine træsko, må man E. T. Kristensen: Danske sagn 43. med det samme skille stråene fra hverandre, da det ellers af snavs folk kan benyttes til ens egen skade. N. Kr. Pedersen, Gr.
I kaneellirad Skovs tid var det en skam ikke at være skovtyv. Folk kom til ham og sagde: "A, hr. kancellirad, kan a ikke fa en bitte eg. mine huse er sá ringe." Jo, det kunde han godt. og så gik han i døren: "LangeJens. kom her og vis den mand en eg, ikke af de største og ikke af de mindste." Så fik han en pot brændevin med sig, og så fik han et træ...
En from Skipper var ved at forlise i Haderslev Fjord, men lovede, at hvis han kom i Land, vilde han bygge en Kirke. Han strandede på Næsset, og her byggede han så Starup Kirke af Frådsten. Opt. af Præst C. Berthelsen, Starup, 1922 til Æresbogen. Starup S., Haderslev Øster A. Benyttet poetisk i Modersmålets Julenummer 1921 af Præstens Frue.
Der går en sti lige fra Vestei-VedsteJ og ind til Ribe (lige uden for byen løber den dog nu i landevejen), og den kaldes Degneslien. Igammel tid blev der sendt en løbedegn eller kannik fra Ribe ud at synge i kirken ved tjenesten, og disse degne benyttede stien. Deraf navnet, lærer mortensen, v.-vedsted.
I J. A. II s. 51 nr. 132 omtales amtsstucn på Lerkenfeldt. Det skal være ammestuen, og således kaldes den dag i dag en middelstor stue i hovedfløjen mellem kjokkenet og herskabslejligheden. Den benyttes nu som spisestue for gartneren og pænere håndværksfolk, der ikke spiser i folkestuen og heller ikke med herskabet. Formodentlig har ammestuen også...
Pastor Kjer i Skjodstrup var så gjerrig. En gang lod han en familiebegravelse i kirken optage for at kunne benytte fjælene til loft i herberget i præstegården. Lærer Sørensen, Skader.
Tandslet Kirke skulde have været bygget ved Gården Elholm i en Mark, som endnu kaldes Kirkeblok, omtrent midt i Sognet. Men hvad der blev opført om Dagen, blev flyttet om Natten til det Sted, hvor den nu er. På den nordre Side sees Spor af en tilmuret Dør, der kaldes Junkerdøren, som de mange Junkere, der før skal have været i Sognet, benyttede. En Plads...
Der er et staldsted på Viskum, hvor ingen heste kan stå om natten. Det benyttes af en landmåler, der en gang har boet på Randrup og kommer ridende på en hovedløs hest, og landmålerkjæden rasler bag efter ham. En mand, Niels Larsen i Vinkel, kom i følge med dem en aften, han gik fra Odsgård og vilde til Vinkel, og da kom han forbi det. Han kunde se ham så...
Den hængte tik lige til den nyeste tid alt med i kisten, han havde haft hos sig, da han døde: klæder, træsko, penge, snoren, brændevinsflasken, om en sådan havde været til stede, samt en splint af det træ, han havde strikken gjort fast om. Jeg har set, at en gårdmand, da han ombyggede sin lade, udtog et spændtræ, som han vidste en karl havde benyttet til...
Da Gammel-kirke i Varde blev reven ned, fandtes en gammel begravelse, hvori en grevelig familie var bisat. Den var fra et slot på søndre side af Varde. Ligene lå der endnu med E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. III. 9. deres guldbånd og smykker. De kom så ned på den anden kirkegård, og begravelsen blev siden benyttet af en kjøbmand Hans Trold...
Når en kone går nøgen igjennem en følleham, da vil hun føde born uden smærte, men det første barn bliver da enten en mare eller en varulv. Fire piger fra Greve vilde benytte dette middel, og de tog en sådan ham og gik med den ud ved stranden, men da de var afklædte, kom nogle af byens karle bag på dem og jog dem nøgne tilbage til byen. Kristoffer Jensen.
En sondag var der brudevielse i Blovstrød, men det var jo efter tjenesten. Nu havde teksten til prækenen været: Ingen kan tjene to herrer, og så benyttede præsten også den tekst i brudevielsen og sagde flere gange: Hvem tjener du? Brudgommen svarede: Jeg tjener på Allerod teglværk. Lærer M. H. Bogb, Lillerød.
I Besser har de endnu (1886) es byerne, som holdes af en af byens husmænd, og som godtgjorelse derfor har han benyttelsen af et stykke jord uden for byen ved siden af skolelodden og af samme størrelse som denne (45 fcd. land). Hvis en af bymændene onsker at benytte ornen, må han selv hente den og bringe den tilbage. Samsn. Mikkel Sørensen.
Der lå en gang en dreng ved en høj, og så kom der en præst kjørende forbi. Drengen tyktes, at det var rart at være præst og sådan at blive kjørt omkring, og han havde da hørt, at svoren ting gik snarest for sig, og han gav sig da til at bande på, at han ikke vilde være præst. Siden har man benyttet det ordsprog, at det kan ikke nytte at tage en hyrde ved...
Der var en klog Mand i Plovstrup, der hed Per Hansen. Min ældste Søster var en Gang ude ved ham at få Råd for noget, og da fortalte han hende, hvordan deres Stald og deres Svinesti var indrettet og beliggende, endda han aldrig havde været der. Han sagde, at han kunde lave et Spejl, som en kunde se tolv Mil væk i, det havde han gjort i hans unge Dage, men...
Her i Roholte Sogn findes ved en Bæk, der løber over et Par Marker af Orup Byes Jorder, et rindende Vandhul, der kaldes Fru Maries Kilde, hvortil Sagnet knytter sig, at den bekj endte Fru Marte på Lindersvold daglig benyttede Vand derfra. Roholte S., Fakse H. Th. Johannessen, Orup v. Fakse.
Igjennem Dalen ved Elling går et lille Vandløb, som i gamle Dage har været meget større. Man ser endnu tydelig to Dæmninger, som har dannet en Vej over Dalen, hvilken Vej så har gået videre mod Nordvest. Gamle Folk fortæller, at her har været en meget benyttet Skovvej, som Folk fra den træfattige Vesteregn færdedes på fra Skovene her omkring Silkeborg og...
