I pestens tid var alle folk døde ud ber så nær som to gamle kjællinger, de overlevede den. Så stak den ene bendes hoved ud af døren og sagde: »Nu er det minehvei krumme.« Da er der éu til, der stikker sit hoved ud og siger: »Nej, vi får at bytte, a vil også have noget af det.« Mads Christensen Bundgård, Søndbjærg.
Fru Ingeborg kom i træde med bendes teglbrænder, og derfor bagte han hende en kage, som aldrig .skulde forgå. Der er rester af bagningen til endnu. Oster Hornum
For et halvt hundrede år siden kom der i Bræsfrwp-egnen et dødfødt barn til verden. Det havde på hovedet en udvækst, der lignede en stor forloren hårfletuing af den slags, som moderen og bendes søster plejede at gå med. Folk troede nu, at det var en himlens straf for moderens stolthed og udmajning, at barnet således fødtes vanskabt. C. L. Rasmussen.
Du har vel nok hørt sige af én, de kaldte GralKragen i Pi'tbij; han var sådan ligesom lidt -.et. I hm -a en middagsstund en ellekjælling, der sad på en kor-vej med et barn pa skjødet, men det var ikke bendes eget; del var >;t, hun havde stjålet, og Kragen kjendte bårne! og vidste, bvia det var, og han tog det fra hende igjen og har tiet bjero. Karen...
Min moder var silde om aftenen sådan ved midnatstid nede ved en kjøbmand og bente noget til bendes forældre. Da bun gik derned, tyk te hun bestemt, hun kunde se lys i kirken gjennem vinduerne. Hun blev jo bange, og da hun kom tilbage, kunde hun endnu se lyset. Læreren havde vel et eller andet ærende i kirken, mente moderen, da huu fortalte hende det, og...
I min første ungdom blev en seddel funden i en stervbo og læst i skifteretten. Den døde besvor ormene at ikke æde af bendes kjød, forend efter en vis tid, som jeg for forargelses skyld vil ikke nævne. j. b.
Der var eu gammel én her i Svejstrit}), de kaldte Heksen. Hun skulde nu altid hilse forst, når en mødte hende. Men så en dag, a kommer hen ad vejen og ser hende et stykke foran mig, tænker a: »Nu skal a endda hilse forst.« Så siger a i skikkelig god tid: »God dag, Maren 1« Hun ser op og siger: »I god dag, Jørgen Jakobsen.« »Er det et godt mode, Maren?«...
En pige sad en aften og spandt. Så skulde hun gå op på loftet og hente blår ned til sig selv og de andre kvindfolk. Men da hun kom op, fik hun fat i hårtoppen på et menneske, og hun kunde godt mærke, at det var et menneske, men hun sagde ganske rolig: »Nå, det er nok af de fine blår, vor mo'er sagde, at jeg skulde have af de grove.« Dermed slap hun håret...
Eu kone i Dronninglund havde en datter, som blev borte, mens hun var barn. En nat, som konen lå i bendes seng, kom der én til hendes vindue og sagde, at hun skulde stå op, for det var ham, der havde hendes datter, og hun var i barnsnod. "Miu datter hun er jo bleven borte for mange år siden, o. s. v." - "Nu er huu min kone og skal have en kristen kone til...
Mikkels kone i Fyrkilde gjorde ost i en træskobunde, ovret var tagen af, og hun brugte, når gjæslingerno var krøbne ud af skallen, og det var gået heldigt, at tage de skaller, der var nogenlunde store, til smørbrikker. Et år, stalden var falden ned, tog Mikkel hestene og trak ind i vesterstuen, bandt dem der, trak en dragkisteskuffe ud og lod dem stå og...
Grevinden på Bvattingsborg var med bendes dtttre kjort en lysttur op til Nordby i hostens tid, og de spaserede da omkring og så på arbejdet. Nu er det sådan, at de har host der >'ii tre uger før end på fastlandet, og der kom da lit .lyder derover og tog bøsttjeneste og kunde endda komme tilbage til hjemmet og der også tage bøsttjeneste. Så ser en...
Når en ko kommer over et sted på en eng, hvor kalven af et våd er blevet vendt, så kan den ikke fode kalven. Der var en kone her omme ved siden af, hun kom ud til vor degn, der var nede sonden for vor kålgård at fiske karudser i dammen der med sit garn, og sagde til ham, om han vilde forføje sig derfra for hendes koers skyld, hun vandede jo bendes koer...
Der var en klog mand, der boede i Hvarregård tæt ved Hune kirke, de kaldte bam Povl Boes. Så var der en kone i Blokhus, de kaldte bende Johanne Marie Bro. Hun boede på søndre side af vejen i et bus, som gjæstgiv6ren ejer nu. På uordre side boede Povl Hoven, der var gift anden gang ogbavde fået en kone, der kunde en bitte korn seppeletikunster. Så blev...
Der var en kjælling i Rebbild, de kaldte Åjen (o: Anden) fra Rebbild.« Eu kone i Rebbild var ved at brygge, de skulde have én ting gilde, og så gik der en broget kat og skubbede sig op ad hende. Da tog hun en slant hed vvot og slog på bagenden af den. Dagen etter sendte Anden bud efter hende og vilde tale med hende. Da hun kom, lå Anden i sengen, tog...
En pige ker oppe i byen var bleven frugtsommelig, og så for at skjule bendes skam gik hun ud i deres fårehus og fødte der barnet, kvalte det og gravede det ned i noget tang. Men det blev opdaget, og så kom hun i arrest og sad der en torn. Arresten kaldtet det røde has og var ovre i Brundby. Så fik hun frihed til at komme ud, til hendes dom faldt. Sagen...
Lang-Ellen på Birkholm var der intet udkomme med. Hun døde, men hver gang bendes ligbærere kom ud på broen, stod hun oppe i vinduerne og grinte dem ud. En ren præst skulde der til for at mane hende. Den tredje fik endelig bugt med beude. Hun sank jo længere jo dybere, og til sidst rammedes en egepæl ned over hendes hoved. Hun skal eu gang igjen komme op...
Hun så kun tre fruentimmer, den ene hendes moder, den anden bendes mormoder, som begge var døde for lang tid siden, og den tredje en ukjendt. De to første puffede og stodte til hende, hvor hun sad, så hun kunde tydelig mærke, hun var i vejen, skjondt hun sagde til den første: «Nej, jeg er ikke, går du ikke, så æder jeg dig.» «Nej, du gjor vel...
Pastor Birch i Viften var rar og godmodig, hvorimod riiurd i Gjern var ondsindet. Om vinteren ommede han sig ved at komme i kirken, og så skulde degnen læse prækenen. Når folk kom til ham og vilde have én begravet, sagde han: A, lille venner. I kommer så mænd til at sætte den op i våbenhuset, til det hliver lidt mildere i vejret, jeg kan ikke tåle at...
I en gård mellem Hobro og Ranilers, der kaldes Bilidt, var det ikke renligt. En dag fik de vandgrød til enden og sur mælk at dyppe dem i. Så siger karlen: Der kryber sku en stor lus i mælken. Nej, nu har a sku aldrig kjendt magen, siger konen. Ja, da kan a sku let vise dig barn, for der går han, og så tog han én på bendes arm. Der var meget...
Sjøring slot har ligget ude i søen lige ned for Jannerup. Det kaldes endnu æ Borg. Der boede rovere og gamle vikinger. De bavde en gang været ovre på Mors på røveri og bavde der rovet en pige, en velhavende mands datter, som var forlovet med en fattig karl. Han vilde bave fat på hende igjen, tiggede færgemanden til at færge sig over Vilsund og fulgte så...
