31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: ben Place of Narration: Agerskov Sønderjylland
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
I Agerskov stod en følhoppe hildet ude på ageren, og da kom der en ulv om natten og vilde tage føllet. Men øget fik kilden om halsen på den og holdt den så fast til om morgenen. Da blev den slået ihjel af folkene, men den havde helt gnavet kjodet af koden på øget. Laurits Top, Agerskov.
da.etk.JAT_01_0_01328
Ved Agerskov kirke står et gammelt hyldetræ, og der er spået, at kongen af Danmark en gang vil komme og binde sin hest derved. Der fortælles, at tømmeret til kirken er vokset på Gammclskov mark lidt nord for byen. Det skulde man ikke tro, da der kun findes noget krat og småbuske. marie rosenblad, agerskov.
Når man har brede knæ, skal man blive god til at lave drenge.
da.etk.JAT_03_0_00493
Når en hest træder i det hul, man har gjort ved at dreje sig om på sin støvlehæl, brækker den benet. C. W. H. Mickdahl.
da.etk.JAT_01_0_01220
Bruden fra Højslev gik med en Lænke om Benet. Den gik ind i Bjærget, og det raslede, når hun gik. Hun snakkede flere Gange med Beboerne, og de spurgte om, hvordan hun havde det. Ja, hun havde det godt nok, men det var så kjedsomt der inde. N. P. Kristiansen, Hejlskov.
da.etk.DSnr_01_0_00637
Kristrup præst kommer igjennem Hammershøj (Kvorning?) Det er almindelig kjendt, at han sætter benet ud at pisse ved Jens Larsens kålgårdsdige. En aften råbte a ham an, men han slog et par forfærdelige øjne op imod mig. kvormrg.
da.etk.DS_05_0_00645
En gang var en kjælling gået op på Bavnhøj på Kjctrup mark tillige med nøgle børn. Da gav det et grumme dunder inde i højen, og børnene lob ned med en fart, men kjællingen var ikke videre let til bens, så hun trimlede ned. Nik. Chr.
da.etk.DS_01_0_00096
Den, der forste gang i et år ser storken stående, barn vil præstens dreng hyppig komme over i sommerens lob (a: han bliver doven). J. A. Jensen, Balle.
da.etk.JAT_03_0_01209
De går en dag og river nede i engen. Så kommer Allenip præst ud og ser til dem, og han holder snak med dem. T det samme kommer der én ridende ud fra Allerup. »Det er grov, som ban da rider stærkt«, siger præsten, »han kunde have godt af at komme af og gå en lidt.« I det samme så bliver hesten lam, og karlen står af og ser til benet og føler på det. Men...
da.etk.DS_06_0_01022
En kone gik en aften fra Spentrup til sit hjem i Jennum. Et stykke udenfor Spentrup - jeg véd ikke rigtig, hvor det var, men det var da et stykke udenfor byen - var der noget, der snappede i hendes ene ben, hun kunde ikke se noget, men det blev ved. at holde ved; hun kunde ikke løfte benet, men måtte slæbe det med sig hen ad jorden, lige til hun kom tæt...
da.etk.DS_05_0_00004
I Horne var en gang en præst, som gik så meget i kirken om natten. Han fik et lagen over sig og en lænke om benet. Da præsten kom ud fra kirken, kom karlen frem og begyndte at rasle med lænken. Men da karlen sank, sagde han: »Det er mig, faer.« Præsten kunde nu ikke holde op, og han sagde da: »Nu er det for sent, nu skal du her under.« H. Hansen,...
da.etk.DS_04_0_01135
Når én tager en hugorm og smider i en stor myrebo, kan den ikke lobe derfra. Myrerne stimler sammen om den og æder kjodet helt fra benet. Den rad kan bruges til én ting. Lars Nielsen.
da.etk.DS_02_E_00127
Sees storken forste gang flyvende, bliver man tungt gående det år; sees den gående, bliver man let til bens og kommer rask af sted, men sees den stående, kommer man ingen vegne. Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.
Min Fader, der boede i Sindbjærglund, og så Niels Hartvig Møller fra Sindbjærg de havde været i Kolding til Marked, og da de så kjørte hjem ad langt ud på Aftenen og kom til Blåkjær Skov, kom der en Person til dem, der forestillede at være så grumme ringe gangende, han kunde næsten ikke slæbe sig af Sted. Han forlangte da at komme op at kjøre, men de...
Jens Krænsen i LodsJwvad han kunde signe. Min fader, Jens Diget i Hvidmose, havde en ko, som var. bleven halt, og så skulde a over til Jens Krænsen med koen. Hau spørger mig så, om den havde fået skaden ude eller inde. Men det vidste a ikke. Så blev hun trukken ind i vognskjulet og skulde stå der med det halve ude og det halve inde. Han tager da ned til...
En mand fra Smed&trup kom til nogle mænd, og dem spørger han, om han kunde komme op at age med. Nej, de havde ingen plads. Så kjorte de lidt, da blev deres hest så lam, at den kunde ikke gå af stedet. Så nåede han dem. Hvorfor de kjorte ikke? Nej, deres hest var lam. Å, det betød vel ikke noget. Hau tog benet op og strøg glat hen over foden med sin...
Rige Sofie Gyldenløve på Gammel-Rovkjærgård kastede en ring i Ry å. Blev så fattig og dårlig til bens, at bun måtte trilles om fra dør til dør. Hun kastede ringen, da bun kjorte til kirke, og da bun kom tilbage, lå den på hendes tallerken. Nik. Chr.
Vi havde en stodderkonge i deher to sogne, der hed Niels Abelone (efter hans moder). Han gik med en morgenstjærne af eg, der var beslået på den tykke ende med pigge. En gang var han kommen efter én fra Billund og halede efter ham. Men den anden var også rask til bens og søgte efter at komme over ad Hejnsvig, for så var han uden grændsen. Han slap også...
da.etk.JAT_05_0_00288
Gamle Kristen Hansen havde altid været rask til bens, og da han blev for gammel til at arbejde, tjente han mangen en skilling ved at lobe ærender for folk til Århus og Skanderborg og andre steder. En gang han gik til Århus i et ærende, nåede han præsten i Addev, som kjorte til Århus, og Kristen bad om at få lov til at sætte sig op hos kusken. Præsten...
da.etk.JAT_05_0_00184