Svenskerne lå også og belejrede Stidsholm. De besluttede at sulte Folkene ud, og til sidst havde de ikke uden en eneste Ko, for de havde slagtet alle de andre. Men efterhånden som de slagtede dem og tog Huderne af, lagde de dem på den samme Ko, når de trak den til Vands, og på den Måde blev Svenskerne narrede. Da de nemlig mente, at der endnu var mange...
Der skal findes en Løngang fra Nørborg Kirke ned under Søen til Slottet, og den skal være benyttet af Svenskerne, da de i sin Tid belejrede Slottet. Nedgangen på Slottet til denne Løngang er ikke nu til at finde, men en Mand fortæller, at hans Faders Oldefader havde Omgang med. en af Embedsmændene på Slottet, og de var en Gang nede i Løngangen, men kunde...
I Stilling sø ligger en skat. De mener jo, det er guld og sølv fra Skanderborg slot, der er lagt ned der, en gang, den var belejret. De siger, at man kan se det i rigtig klart vejr fra land af. Det skal være sat på en vogn, og den har de så rulleret ned i søen fra banken. Andre siger, at det var en krigskasse. Ved at kolpe eller hugge knuder har de...
Der skal også have boet en konge ude på SønderHald, og der kom en fjende og belejrede ham og vilde sulte ham. På borgen havde de så mange kreaturer, og dem slagtede de af. Til sidst havde de kun en eneste ko. Den lagde de stadig en ny hud på, hver gang den kom ud til vand. Så en dag kom en fattig kone og vilde tigge, og hun kom også ind på slottet. De...
For mange år siden lå Engelskmændene og belejrede Kalvø og vilde sulte folkene ud. De lå der i syv uger, og til sidst havde slottets mandskab kun to hoveder at trække til vands med. De havde trukket huderne af de døde og lagde dem på de to levende og blev så ved at trække dem ud til vands fra morgen til aften. Da Engelskmændene så, at de havde så mange...
Støggen Hvide på Bidstrup han lå og var belejret af fjenderne. De vilde indtage gården, men kunde ikke. Han havde en løngang fra hans kjøkken og under engene ind under den bitte å over i Éssendrup krat. Men når de kom efter ham ved gården, forsvandt han og kunde komme i land i krattet og skvaldre ad dem. Lige sådan var det der. Han forsvandt og kom i...
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Når emmerne (flammerne?) i ovnen er blå, tror man, at der snart vil komme lig. j. L. K.
da.etk.JAT_03_0_01598
Når to på én gang tager i en dør, én fra hver side, skal man snart spørge lig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01589
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01582
Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
Man må tage sig i vare for, at man ikke st. Hans aften kl. seks kommer til at stå og stirre ned på jorden, ti hvis der så i det samme skulde sidde et firben og glo på én, måtte man dø inden næste st. Hans dag. M. Møller.
Når man uvilkårlig kommer til at gyse, falder deten student over dot sted, hvor man skal begraves. M. Møller.
Når man lyver nogen død, døer de ikke denne gang. M, Møller.
da.etk.JAT_03_0_01481
Når man i drømme horer regnen plaske på overdynen, skal der snart én do i huset. M. Møller.
Det er godt at drømme om ildsluer, men det bebuder noget ondt, hvis man i drømme kun ser røgen. M. Møller.
Det bebuder ikke noget godt, nar man drømmer, at man falder ned. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01404