Svenskerne lå også og belejrede Stidsholm. De besluttede at sulte Folkene ud, og til sidst havde de ikke uden en eneste Ko, for de havde slagtet alle de andre. Men efterhånden som de slagtede dem og tog Huderne af, lagde de dem på den samme Ko, når de trak den til Vands, og på den Måde blev Svenskerne narrede. Da de nemlig mente, at der endnu var mange...
Der skal findes en Løngang fra Nørborg Kirke ned under Søen til Slottet, og den skal være benyttet af Svenskerne, da de i sin Tid belejrede Slottet. Nedgangen på Slottet til denne Løngang er ikke nu til at finde, men en Mand fortæller, at hans Faders Oldefader havde Omgang med. en af Embedsmændene på Slottet, og de var en Gang nede i Løngangen, men kunde...
I Stilling sø ligger en skat. De mener jo, det er guld og sølv fra Skanderborg slot, der er lagt ned der, en gang, den var belejret. De siger, at man kan se det i rigtig klart vejr fra land af. Det skal være sat på en vogn, og den har de så rulleret ned i søen fra banken. Andre siger, at det var en krigskasse. Ved at kolpe eller hugge knuder har de...
Der skal også have boet en konge ude på SønderHald, og der kom en fjende og belejrede ham og vilde sulte ham. På borgen havde de så mange kreaturer, og dem slagtede de af. Til sidst havde de kun en eneste ko. Den lagde de stadig en ny hud på, hver gang den kom ud til vand. Så en dag kom en fattig kone og vilde tigge, og hun kom også ind på slottet. De...
For mange år siden lå Engelskmændene og belejrede Kalvø og vilde sulte folkene ud. De lå der i syv uger, og til sidst havde slottets mandskab kun to hoveder at trække til vands med. De havde trukket huderne af de døde og lagde dem på de to levende og blev så ved at trække dem ud til vands fra morgen til aften. Da Engelskmændene så, at de havde så mange...
Støggen Hvide på Bidstrup han lå og var belejret af fjenderne. De vilde indtage gården, men kunde ikke. Han havde en løngang fra hans kjøkken og under engene ind under den bitte å over i Éssendrup krat. Men når de kom efter ham ved gården, forsvandt han og kunde komme i land i krattet og skvaldre ad dem. Lige sådan var det der. Han forsvandt og kom i...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
Når man brænder flave (fladtorv), og der i gloden sees et hul, skal man snart spørge lig. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01594
Når der ringes fer en død, og klokken lyder meget klart, da skal der snart dø nogen igjen. Klokken går så liget, siges da. A. L.
At drømme om æg eller småpenge betyder fortræd. Derimod er det godt at drømme om store solv- eller gnldpønge, heste, kvæg og andre store dvr. Det tvder rigdom og lvkke. A. L
