31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: belejre Place of Narration: Ryslinge Fyen
Svenskerne lå også og belejrede Stidsholm. De besluttede at sulte Folkene ud, og til sidst havde de ikke uden en eneste Ko, for de havde slagtet alle de andre. Men efterhånden som de slagtede dem og tog Huderne af, lagde de dem på den samme Ko, når de trak den til Vands, og på den Måde blev Svenskerne narrede. Da de nemlig mente, at der endnu var mange...
da.etk.DSnr_04_0_00134
Der skal findes en Løngang fra Nørborg Kirke ned under Søen til Slottet, og den skal være benyttet af Svenskerne, da de i sin Tid belejrede Slottet. Nedgangen på Slottet til denne Løngang er ikke nu til at finde, men en Mand fortæller, at hans Faders Oldefader havde Omgang med. en af Embedsmændene på Slottet, og de var en Gang nede i Løngangen, men kunde...
da.etk.DSnr_03_0_00578
I Stilling sø ligger en skat. De mener jo, det er guld og sølv fra Skanderborg slot, der er lagt ned der, en gang, den var belejret. De siger, at man kan se det i rigtig klart vejr fra land af. Det skal være sat på en vogn, og den har de så rulleret ned i søen fra banken. Andre siger, at det var en krigskasse. Ved at kolpe eller hugge knuder har de...
da.etk.DS_03_0_02269
Der skal også have boet en konge ude på SønderHald, og der kom en fjende og belejrede ham og vilde sulte ham. På borgen havde de så mange kreaturer, og dem slagtede de af. Til sidst havde de kun en eneste ko. Den lagde de stadig en ny hud på, hver gang den kom ud til vand. Så en dag kom en fattig kone og vilde tigge, og hun kom også ind på slottet. De...
da.etk.DS_03_0_01431
For mange år siden lå Engelskmændene og belejrede Kalvø og vilde sulte folkene ud. De lå der i syv uger, og til sidst havde slottets mandskab kun to hoveder at trække til vands med. De havde trukket huderne af de døde og lagde dem på de to levende og blev så ved at trække dem ud til vands fra morgen til aften. Da Engelskmændene så, at de havde så mange...
da.etk.DS_03_0_01428
Støggen Hvide på Bidstrup han lå og var belejret af fjenderne. De vilde indtage gården, men kunde ikke. Han havde en løngang fra hans kjøkken og under engene ind under den bitte å over i Éssendrup krat. Men når de kom efter ham ved gården, forsvandt han og kunde komme i land i krattet og skvaldre ad dem. Lige sådan var det der. Han forsvandt og kom i...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: “Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på!” Bonden svarer; “Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
da.etk.JAT_05_0_00199
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
da.etk.JAT_04_0_00265
Jeg vil give dig min første gode gave, — Min skov stander herligen grøn. — jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, — Min skov stander lieiiigen grøn. — jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
da.etk.JAT_04_0_00192
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
da.etk.JAT_04_0_00096
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
da.etk.JAT_04_0_00095
Skyder muldvarpen sit skud under vinduerne på et hus, da døer nogen i det hus. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_01688
Når kålplanterne sættes, planter man én for hvert lem af familien. Bliver der en hvid imellem, skal den dø, inden året er omme, hvis plante det er. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_01661
Når ravnene flyver skrigende hen over et hus, da døer der nogen i det hus. L. Er.
da.etk.JAT_03_0_01639
Når det ene øje lukker sig op på et lig, vil det have én med sig af huset. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_01544
Helligtrekongers aften brændes kelligtrekongeiTys. Det består af et tregrenet tællelys, og tre personer bestemmer, hvilket af lysene der brænder for hver især. Den, hvis lys først brænder ud, døer først. Lars Fred.
For mindre end fyrre år siden var det endnu skik i Nordfycn, at når et lig blev jordet, fik det en korslagt saks samt en opslået salmebog, som lå oven på saksen, med sig i ligkisten. Lars Frederiksen. Lig i huset.
Drømmer man, at man spiser æbler eller pærer, eller man drømmer om vand, bliver man syg. i>.
da.etk.JAT_03_0_01466
Drømmer de, at en tyv er efter dem, bliver de forfulgte af onde mennesker. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_01459
Drømmer man om rode penge eller æg, det betyder fortræd. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_01451