Der sad en pige, Sofie, til huse ved min fader, og hun blev lokket, men karlen regnede hende ikke. En aften sad min fader og så en gårdmand fra Lundgård, der hed Jens Andersen, inde i hendes stue, og så tager barnet til at skrige, te det var forfærdeligt, men lidt efter tej det igjen. Da lyset blev tændt, var barnet dod, moderen havde holdt hånden for...
Der var en kirke et sted, som de ikke kunde bruge, for den var så fuld af tusser og frøer og firben, te det var forskrækkeligt. Så kom der en Nordmand til byen, og de er jo bekjendte for at være noget kloge. Så snakkede folkene med ham, om han kunde ikke rydde det af kirken, sådan at de kunde få den taget i brug igjen. Jo, det kunde han jo nok, men det...
Den sidste ulv. der var i Salling, så min fader norden for Ejstrup smedje, en dag han var til smedje, og den satte nordvest, men så vidste han ikke, hvor den blev af. Den havde taget et fol fra Estvadgård, som gik ved sin moder. Den snap ved føllet og snurrede det lige om bag ved sig, så den havde gode kræfter. Elven fik det ikke helt med sig den første...
En bitte pige, der tjente den gamle Majlund, blev skyldt for at have stjålet en kam, og så opfordrede han hende til at bekjende det og truede hende med, at han ellers vilde hente Jens Skytte, for at han kunde slå hendes øje ud. Hun gik og græd over det og sagde: Han vil slå et søm i et hjul og slå mit øje ud; men a har ikke taget kammen. Det havde hun...
Den gale student var som en af natmandsfolkene. Han havde Cyprianus, og der var røde bogstaver i den. Hans Kirke, Rødding.
Jesper Nifinger kom ind til min nabokone her oppe lige osten præstegården og siger: Moer, har I ikke noget at give mig til min ojen i dag? Nej, a har ikke, hvad har a, a har sku ikke andet end en tår sure vælling. Så er det han siger: Mo'er, vedst I hvans, dem vilde a Fanen mæ allerhelst ha'. Så kunde hun ikke blive fri for ham. Dem kunde han jo...
Mads Kristian og Snøvle-Kristiane, der også kaldtes Hem Jomfru, var en gang her på egnen at tigge. Hun var af æ kjæltringslaww. De havde set, at både mine og Anders Kristians støvler hængte i gangen, og en tid efter kom han så, det var jo om aftenen, og vilde ind. Han kommer imod mig i gangen, idet a kommer med et lys i hånden og vil gå ind i storestuen....
Der var en Nordmand, der gik her omkring og tiggede i mange år. Så kommer han også til Nymølle, hvor der var ålekiste, og der forlangte han en ål, han vidste jo, de tog ål der. Det svarede de ikke ret noget til, men de gav ham da ingen. Så blev han fornærmet og sagde: I skal få nok at se, men I skal ingen få af dem. Så om andendagen, da de kom ud og...
Lavst Hurby var gift med Ane Horby i VesterLem. Han kunde blive så gal, te ban kunde støde hår af hans hoved. Så drilte de ham tit for at få ham til at rive hår af hovedet. Han skulde en gang gå til Skive med en gris, men da han kom til vejende, var den jo død, han havde stuntet den på vejen. Da var en isæl løwend, da a gik o æ lii, sagde han, få da...
Ane Horby var et grumme pænt og dygtigt kvindfolk, men hun var kjed af hendes mand og al verdens ting. En dag måtte hendes dreng blive hjemme og skulde ikke i skole. Det var hun glad ved. Hun bagte pandekager til ham og gav ham så meget godt. Hvordan kan det være, du er så god ved mig i dag? siger han. Ja, det vidste hun snart ikke. Så skulde han...
En gammel kone i Tise får held til at kalde to mænd for hegse, og så bliver hun da stævnet og skal bevisliggjøre, te de var det. Hun vidste nu aldrig, hvad hun skal gjøre, det var jo pinegalt. Så kommer hun ud til vor gamle herredsfoged Selmer og spørger ham, om han vidste ikke råd for det. og havde vel sagt også en lille foræring med til ham. Hun troede...
Det var før min tid, der var en gammel soldat her i Salling et sted, enten var det i Brøndum eller i Håsum det kommer mig nu for, det var i Håsum han skulde sådan indøve karlene i lidt militærvæsen. Så var det en gang, han manglede ildebrændsel, og da gik han og kneb af folks skottere at varme hans kakkel ved. De mærkede nu, at han nappede af dem. og...
Den enujede apotheker var en, der gik omkring med nogle krukker og dråber og sulgte til folk. Han og gamle Majlund sad og snakkede en middag, imens a var ved at kjæmme børnene deres hoveder, og de tænkte ikke, a gav agt pa, hvad de snakkede om. Kan a ikke kjøbe den bog af dig? sagde gamle Majlund. Nej, den vil a ikke af med, siger apothekeren. Jo,...
I Medelby, Kjær herred, Tønder amt, bruger bønderne til sammenkaldelse af grande et stykke jæru, omtr. 1 fod langt, som i den ene ende er firkantet, og i den anden og længere er snoet, og som gar fra mand til mand, nar grandet skal samles. Der hænger nogle ringe ved den, og den er mærket med årstallet 1702 og nogle latinske bogstaver. Jeg sa den i kroen...
Vi har haft en klog Kone her i Byen, hun boede lige her overfor. Det var en Kone på en 50 År og var gift og havde Børn. Det var mest ioxKjærtelsyge og Skjævhed, hun kurerede. De kom her i Læssevis til hende og mest ovre fra Jylland, for her omkring var der nu ingen, der brugte hende. Det med Kuren skulde nu altid foregå en Løverdag Aften, og så ved...
I Røddinggårds store Lade var der en Port ud mod Nord, der aldrig kunde lukkes op, for hver Gang det skete, skulde der ske en Ulykke i Gården. De lukkede den en Gang op efter mange Års Forløb for at prøve det, og den Dag brækkede en Karl sin Arm. Det er virkelig Tilfældet, at der altid skete et Uheld, når den Port åbnedes. Nu er Laden bygget om, men...
Ved Rasselbæk i Rødding går et hovedløst Svin.
da.etk.DSnr_05_0_00030
Efter Svenskekrigen i 165859 var der ikke mere end tre Par Ægtefolk tilbage i Hygum Sogn, alle de andre var enten slåede ihjel eller døde af smitsomme Sygdomme. En Sygdom, der kaldtes Sprinkler, rev uhyre mange væk, og det Sogn blev særlig hjemsøgt af Fjenderne. Urmager Markussen, Rødding. Hygum S., Haderslev Vester A.
Længere ud til Øst fra Rødding By ligger en Mose, som kaldes Højmose. Der skal have været en Skov, som blev kaldt Hywwskov. Dels lå den højt, og dels var der sådan ualmindelig høje Træer i den; men den er for over hundrede År siden fuldstændig forsvunden, idet Bønderne brugte den til Byggetømmer.
da.etk.DSnr_03_0_01258
På Røddinggårds Vestermark næsten umiddelbart ved Gården stod forhen et enligt Træ. Det stod næsten midt i den store Løkke. Der fortaltes, at når det blev hugget om, skulde Gården brænde. En Gang begyndte de at hugge i det, og strags begyndte det også at roge hjemme i Gården. Så holdt de op, og Gården frelstes. Træet stod så længe, indtil det rådnede...
