På sletten ved Immervad kro, hvor det bekjendte slag stod, vil man endnu stundum høre hestevrinsken, hærråb og tummel og endog i månelyse nætter se ryttere i fuld galop sætte ind på hverandre, især på hvide heste. a. l.
I det bekjendte frøkenkammer på Trøjborg lader sig stundum se en hvidklædt skikkelse oppe i vindueskarmen. En kone fra Brede fortæller: En morgen meget tidlig gik jeg fra Visby til slottet for at vaske, som jeg ofte gjorde. Klokken kunde vel være to, og der var mange stjærner oppe. Da jeg kom hen imod Tevandskilden, så jeg et hvidklædt kvindfolk stå der...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
Den bekjendte store sten i Tirslund skal være den, som Harald Blåtand lod kjøre efter Jælling til. Den siges at ligge på en uhyre stor jærndør nede i jorden. john hansen.
En kvinde på Langeland kastede en gang en sten efter Svindinge kirkespir, men hun nåede ikke så langt med den, den faldt på Hesselager mark, og stenen er den bekjendte Hesselagersten, Danmarks Største Sten. lars Frederiksen.
De havde også en mestertyv i Læborg, der hed Hans La^borg. Han var ret snild af sig men tog til sidst vist livet af sig selv. Man har det tyveord efter ham: Man bliver ikke straffet for hvad man gjør, men for hvad man bekjender. Hans Jokum Lauritsen, Vejen.
Nok er en gård til sognet, som kaldes Skovtrupgard, der for nogle år siden er bygget og endnu beboes af Marens Madsen Moller, der for nogle år siden vederfores den bekjendte store ulykke, at han ikke langt fra hans gård blev overfalden af ulyksalige mennesker, som nedslog ham af hesten og udrev begge hans øjne. Seest. Præsteiudb. til Bloch.
En pige, der tjente, kunde ikke lade være at stjæle. Så bekjendte hun det for sin madmoder, og hun fik hende sendt til doktor, der skar et stykke af hendes højre hånd indeni og satt« et andet stykke ind igjen. Siden stjal hun aldrig. Hendes moder havde stjålet, mens hun gik med hende. Lars Nielsen, Vinkel.
Der var en gårdmand i Sønder Omme, han havde en prioritet på sin gård af et par hundrede rigsdaler, og den skulde han have indfriet. Sa havde han en rigtig god hest, og den red han omkring med til venner og bekjendte og vilde sælge til dem, men der var ingen, der vilde kjobe den, og da han så ikke kunde skaffe pengene, gik han fra gården. Det var i den...
Når et Menneske er død, så vil han gå forbi alle de Huse, som han har Bekjendte i. En Aften, mens vi har boet i Billris, hørte både min Moder og jeg og et Par andre til noget ligesom komme helt rask gående hen til Indgangsdøren og så gå forbi. Min Fader var netop ikke hjemme den Aften, og vi troede først, at det var ham, der kom, og jeg sagde også: »Der...
da.etk.DSnr_02_H_00157
En kone ovre i Mors lå for døden. Hun kunde ikke ligge for myrer, de søgte hende hver eneste tagen. Så kom præsten til hende, og for ham bekjendte hun, te hun havde undlivet et barn og begravet det i en myretue. En gammel kone fra Mors, som ligger i vor kirkegård, har fortalt det. Dorte Ludvigsd., Vejby.
Min fader havde en gammel kone i kost og pleje, de kaldte Sidsel Langs. Hun havde været 18 år i tugthuset og var nu egentlig på sognet. Af og til stak hun af en 3 dage, for hun kunde jo ikke glemme hendes gamle liv, og rejste ud ad Århus-egnen, hvor det lod til, hun havde mange gamle bekjendte. Når hun kom igjen, talte hun meget om, hvordan de der ude...
Vi kan fordrive den bekjendte kimen eller ringen for ørerne ved tre gange efter hinanden at gjentage: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet. Når vi har sagt det tredje gang, er det hørt op. P. jenSen.
På sletten norden for Dandsebjerg såes i måneklare nætter tre hvidklædte jomfruer dandse. Også disse skaffede den bekjendte mester Mads i Tranbjærg os fra halsen, idet han nedmanede dem et sted her syd for Brundby. a. ped.
En gartner på Rydliave var noget hellig. Der gik en præstesøn så tit der forbi, han vilde godt småtage noget, og han gik altid og så på en ny hjørnepæl i et gjærde, der nylig var sat, og gav den en ruski. Det havde gartneren lagt mærke til, og så en dag siger han til ham, hvordan det kunde være, at han havde øje med den. Ja, hver gang han gik forbi den,...
Den bekjendte frue Kirsten Munk hendes ligkiste siges at stå her i en kjælder under en anden prægtig begravelse, og det er dog ikke troligt, at hendes lig er blevet sat der, men må siden være flyttet derned. j. B.
Den bekjendte Hesselagersten er slynget did af en kjæmpe, der stod på Bregninge bakke på Torseng. Kjæmpen havde stenen i sit strømpebånd og vilde have knust Svinninge kirke med den, men under kastet brast båndet, og stenen nåede kun til Hesselager. Den er så stor, at en karet kan vende oppe på den. lærer h. hansen, hjallese.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
