157 datasets found
Danish Keywords: bekjende Place of Narration: Gudum Lemvig
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: “Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø”. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
I Nørre- Snede ligger Hampen by, der består af tre gårde: Vestergård, Meldgård og Østergård. De var i gamle dage før udskiftningen trillinggarde, så stuehusene var sammenbyggede i én længe, udhusene gik ud derfra, og laden lå på den fjerde side. De havde en stor fælles gårdsplads, for så vidt ikke et stakit eller gjærde gjorde skjel. Den ene vestre gård...
Der var en mand og en kone, som der er så mange, og den kone fik lyst til en anden karl. Nu vidste hun ikke, hvordan hun skulde blive hendes mand ledig og få ham kradset af vejen. Endelig finder hun på at give ham stødt rottekrud på en pandekage, og bildte ham ind, at det var hvidt sukker. Han spiste den med god appetit, og enden på det blev, at han dode...
da.etk.JAH_05_0_00449
Der boede en mand der ovre osten for Volsted, de kaldte Simon, og han havde en søster, der var gift med Bitte-Fanden. Han boede i Stenild og gik og gjorde klokker rene. Så får Simon besøg en nat af tre folk, og de kom ikke for det bedste, for sagen var, at Simon havde en sølvkande og måske nogle penge også. De binder mand og kone og to drenge, og så tog...
da.etk.JAH_05_0_00365
Der var nogle røvere her nede i Dronninglund, de havde deres røverkule ude i Dronninglund hede. Folk kaldte dem Rytterdals tyve. De stjal mange steder, men man kunde aldrig opdage, hvor de havde deres tilhold. Så kom de ind et sted, hvor mand og kone var ene hjemme. Dc havde hængt for vinduerne og var ikke så meget dristige. Så hørte de, at der gik nogen...
I Ørding By på Mors lå to Gårde, man kaldte Tvillinggårdene, og i de to Gårde boede et Par Brødre, den ene hed Jens Hansko, og den anden Klemme Hansko. Hos ham kom en Karl til at tjene, som hed Hans. Den første Nat, han var der, lå han oppe i Gjæstekammeret, men klagede om Morgenen til Manden over, at der var kommen noget og havde forstyrret ham i...
da.etk.DSnr_06_0_00196
Justitsråd Hans Nobels Søn på Sandholt, der hed Frits, var en vældig Rytter og Jæger. En Frostvej rsdag var han på Jagt på Lyndelse Mark og forfulgte en Hare, som søgte Tilflugt på Kirkegården og sprang ind i Begravelsen under Kirken. Han fulgte efter og fangede den der nede, hvorpå han dræbte den ved et Slag mod en af Ligkisterne. Han bandt den så til...
Her nede i Tørring blev der for flere År siden stjålet en hel Del både Får og Gjæs og alting. Men aldrig det kunde blive opdaget, hvem der var Tyven. Så er der en Gård, der hedder Lykkesgård, der havde de en So, der var given på, og så skulde den slagtes. Men nu er det en gammel Skik her på Egnen, te den skulde ud at løbe Dagen før — den Skik kan a huske...
Søren Ravndrup var gift med en, der hed Mette, og så havde hun to Kjærester nemlig Ville og Jens Pejter, og de hjalp hende med at slå Søren ihjel. A tjente den Gang i Nabogården og ved derfor god Besked om det. Søren lå begravet i Jordens Skjød i 8 Dage. og så blev han gravet op igjen. Jens Pejter, der havde været med til at slå ham ihjel, var bleven...
da.etk.DSnr_04_0_01005
Skomager Clausen, der blev henrettet 1839, kom hertil som Svend, og da hans Mester døde, giftede han sig med Enken. Hun ejede et lille Hus oppe på Blegbanken, som nu er kjøbt af Kommunen og så revet ned. Konen var meget ældre end han og ret vanskelig at omgåes. De kom dårlig til Rette og blev da enige om at skilles ad. De gik så til Provst Lerche...
Til Åsted sognekald hører et forhør, holdt 1573 over et fruentimmer, som bekjendte at have solgt sig til den onde Ånd for at have øvet hekseri. Forhøret er optaget af fem mænd, som e'fter navnene at domme har været bønder på gården Eget, som den tid var beboet af familien Orning, efter et epitaphium i Skjærum kirke over denne familie. For disse fem mænd...
I Veflinge på Fyen levede for en del år siden en mand ved navn Lars Bent Hahn (formodentlig Lars Bent Hansen), og ham kaldte de Lars Troldmand, for han var bekjendt som en stor heksemester. Der fortælles om ham, at han havde forskrevet sig til Fanden, og til bekræftelse herpå var han tre torsdage i rad gået op til Veflinge kirke og havde vanhelliget...
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
da.etk.DS_04_0_00283
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
da.etk.DS_06_0_00858
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
da.etk.JAT_06_0_00136
Provst Stjernholm i Roslev og Rybjærg var meget rig og ejede også den Gård, der lå vesten for Præstegården. Som Præst var han vist af den rigtige rationalistiske Skole, og som Menneske en satirisk, ja spydig Personlighed, der drev Gjæk med Sognemændene på grovkornet Måde, når der gaves Lejlighed. Dog må han nok have besiddet nogen Dygtighed, thi Folk så...
da.etk.DSnr_04_0_00459
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...