På sletten norden for Dandsebjerg såes i måneklare nætter tre hvidklædte jomfruer dandse. Også disse skaffede den bekjendte mester Mads i Tranbjærg os fra halsen, idet han nedmanede dem et sted her syd for Brundby. a. ped.
En gartner på Rydliave var noget hellig. Der gik en præstesøn så tit der forbi, han vilde godt småtage noget, og han gik altid og så på en ny hjørnepæl i et gjærde, der nylig var sat, og gav den en ruski. Det havde gartneren lagt mærke til, og så en dag siger han til ham, hvordan det kunde være, at han havde øje med den. Ja, hver gang han gik forbi den,...
Den bekjendte frue Kirsten Munk hendes ligkiste siges at stå her i en kjælder under en anden prægtig begravelse, og det er dog ikke troligt, at hendes lig er blevet sat der, men må siden være flyttet derned. j. B.
Den bekjendte Hesselagersten er slynget did af en kjæmpe, der stod på Bregninge bakke på Torseng. Kjæmpen havde stenen i sit strømpebånd og vilde have knust Svinninge kirke med den, men under kastet brast båndet, og stenen nåede kun til Hesselager. Den er så stor, at en karet kan vende oppe på den. lærer h. hansen, hjallese.
Niels Rasmussen Hjerrild er født den 21. marts 1846 i Udstrup, Ut sogn ved Horsens. Faderen hed Rasmus Nielsen Hjerrild, og moderen Ane Marie Hansdatter. Bedstefaderen var den bekjendte Niels Hjerrild i Tyrsted, der havde 21 levende børn med 2 koner og deriblandt 12 søuner. Han var en mester til at fortælle, og fra ham og faderen har Niels R. Hjerrild...
Min gammelfader, Lavst Ballegård fra Sir, var så ussel bitte af vækst, Han handlede noget med heste, og så en dag kjøbte han et par heste af en mand på Lemvigs marked. Da den mand kom hen til nogle andre bekjendte, sagde han, at han nys havde solgt hans heste, men han troede ikke, han blev af med dem, for det var kun en dreng, han handlede med. De...
Ikast præst var i besøg hos præsten i Bording. Så blev det snefog, og han kunde ikke komme hjem. De vilde have ham til at blive natten over, men han vilde absolut af sted. Nej, De må ikke, sagde præstekonen, og hun gik hen og gjorde sengen i stand. Så måtte han lade sig besige og blev der, og da det blev sengetid, gik han ind i kammeret. Kort efter gik...
Linkento war æ skalegel, mæn Grohans å Fæelkaren di kast kjæp. Da G. og F. indgik ægteskab, var L. skalegel, som vel er ordet for degn, vidne, forlover eller noget lign. på rotvælsk. De tre navne er vel tillagt bekjendte omløbere. Nik. Christensen.
Der var en gang en pige, som fik et barn. Så gav hun svinene det; de åd det alt sammen så nær som den ene arm. Den fandt de, da der blev moget, og så hængte de den op til en bjælke, efter at de havde balsameret den. Pigen løb sin vej, men kom igjen om 5 år mod. Da hun så armen af hendes barn, dryppede der en blodsdråbe fra hver finger af barnets hånd. Så...
En Mand i Dover, der hed Kristen Andersen, blev slået ihjel på Yoster-Brobakke og slæbt ned i nogle gamle Pytter. Det skete i en gammel Hulvej, som var den eneste Forbindelse, Boddum den Gang havde med Omverdenen. Morderen var en, som hed David, og han blev ræd for et Par Folk, der i det samme kom i Øster-Brobakke, men de så ingen Ting til. Det gik så...
Der er en Gård, der hedder Brunsvang, der tjente en Mand for Bøgter, som de kaldte Hans Røgter. Den Gård brændte 3 Gange. De to første Gange stak Børnene Ild på med Svovlstikker, men den 3die Gang gjorde Hans det. Da han lå og var syg af Helsoten, da gik Præsten til ham, og så bekjendte han for ham, at han havde gjort det, og han bekjendte også, at han...
Min Moder var fra Sigen her tæt ved, og hun vilde en Aften gå et Stykke Vej fra Hjemmet hen at besøge nogle Bekjendte. Så vågnede der et Lys op her på Marken østenfor, og det blev større og større. Hun gik på Vejen og havde Lyset på højre Hånd. Det skred lige så stille ved Siden af hende et langt Stykke, og hun var ikke videre glad ved det. Da hun så...
Et Par Folk havde flere Børn, både Drenge og Piger. Alle Pigerne var velskabte i alle Måder, men alle Drengene var døvstumme. Forældrene var herover meget fortvivlede, og omsider gik Manden til Præsten og bekjendte for ham, at han troede, det var en Straf fra Gud, fordi han som Dreng havde skåret Tungen af alle de små Fugleunger, han havde fundet. Mikkel...
På Fanø lever endnu eu mand, hvis barn blev forgjort, så de forgjæves alle steder søgte lægehjælp til det. Da tog faderen sig for at rejse til den bekjendte kloge kone ved Logstor, og bun gav ham lægemidler, der hjalp, samt lod ham med det samme se, hvem der havde voldt barnets fortræd, i en spand vand. Det var da hans egen soster, og just på den tid,...
I det bekjendte frøkenkammer på Trøjborg lader sig stundum se en hvidklædt skikkelse oppe i vindueskarmen. En kone fra Brede fortæller: En morgen meget tidlig gik jeg fra Visby til slottet for at vaske, som jeg ofte gjorde. Klokken kunde vel være to, og der var mange stjærner oppe. Da jeg kom hen imod Tevandskilden, så jeg et hvidklædt kvindfolk stå der...
En aften sildig kom en mand ridende forbi Føvling kirkegård, og derfra lød da en rost: "Døden er kommen, men tiden er ikke kommen." Da manden fortalte det, og rygtet kom ud imellem folk, blev sagen undersøgt, og det viste sig da, at røsten kom fra en grav, hvori en gammel aftægtskone nylig var bleven jordet. Derved blev mistanken om en forgiftelse...
Den fra borneremsen bekjendte ridder Ranke har levet her på egnen. Stedet Blanke, hvor Rankes høj lå, vises endnu, ligesom hans navn er stedfæstet i Rankeled, Rankeløkke, Rankelund. Rimet begynder således: Rider ridder Ranke til Båring by og Blanke, at møde hinden for sin hånd eller: at møde trolden ud for bånd. Der var uenighed om, hvilket der var...
Nederst i Ry kirke står opstillet to ligsten, der før har ligget i Øm klosterkirke. Den nordligste er over en biskop Svend fra Århus, om hvem man fortæller, at da han en gang var i havsnød, lovede han, at hvis han måtte komme levende i land, vilde han anlægge et kloster til Guds ære, og dette skal være oprindelsen til det bekjendte Øm kloster, der i...
Bekjender Niels Eriksøn, som er i Hjortholm til huse, en af de allerældste mænd udi Sierslev sogn, at hans salige fader haver omtalt for hannem om den store sten, liggendes på Sjellesø på Hovgård mark, Næsbyhom, at en jomfru, som var bleven vred på sin fæstemand på Møbjærg, liggendes udi Lembstrø sogn, skulle der have taget en sten og kaste efter hannem...
En af Filitrin Deuntzers bekjendte sad en gang ene hjemme og vogtede sit herskabs barn i tusmørket. Da blev der pludselig så fyldt med mennesker inde i stuen, at det ikke var hende muligt at komme frem, hvorfor hun i dødelig angest måtte blive siddende og afvente sit herskabs hjemkomst, men da disse kom og fik tændt lys, så de ingen. Kort efter døde et...
