Der var en præst, han havde en af hans folk troet til at have taget en kobbel fra ham. Så sagde han til folkene, at dersom de ikke vilde gå til bekjendelse, så skulde han snart lære dem det og lade det se på den, der havde gjort det. Han tog da et søm og slog hen i luften, mens han læste i hans bog, og da gav soen, der gik ude i gården, et forfærdeligt...
da.etk.DS_06_0_01117
Gamle Iver i Kjær gik ud og vilde give hans øg en aften. Så hørte han én, der råbte og sagde: "Fem furer tilbage!" Han svarede: "Ja, i morgen". Anden dagen gjorde han dog ikke noget ved det. Den aften måtte han værsgod og ud ad marken, som var norderst / Rødding ved Hesthave mark, og kjøre ploven. Da han havde plovet fem furer tilbage, så var han fri....
Kristen Stamp og så Søren Ladefoged de gik en aften over broen, og da de var kommen over, var det, ligesom der kom noget og kjorte imod Hesthave port lige te det brasede. Kristen lur fortalt mig det mange gange. hans kirkes kone, rødding.
I Vester-Hærup ved en gård, hvor a har tjent, gik en ko med en kalv, og hun havde et yver, der slæbte på jorden. Der gik også en so med fem grise og en præst og en jomfru og en stor hund lige i et markskjel. Den hund var lige så lang som dether bord, og den gik der hver aften. Tæt ved var en bakke, hvor det gav det ene skrald efter det andet. Der rendte...
Da præsten kom af kirken, sagde folkene: "Hvad er det?" "Det er den sorte død." "Lad os gå ind igjen og bede den fra os." Det bar min fader fortalt. Hans Kirke, Rødding.
da.etk.DS_04_0_01684
Der sad en pige, Sofie, til huse ved min fader, og hun blev lokket, men karlen regnede hende ikke. En aften sad min fader og så en gårdmand fra Lundgård, der hed Jens Andersen, inde i hendes stue, og så tager barnet til at skrige, te det var forfærdeligt, men lidt efter tej det igjen. Da lyset blev tændt, var barnet dod, moderen havde holdt hånden for...
Der var en kirke et sted, som de ikke kunde bruge, for den var så fuld af tusser og frøer og firben, te det var forskrækkeligt. Så kom der en Nordmand til byen, og de er jo bekjendte for at være noget kloge. Så snakkede folkene med ham, om han kunde ikke rydde det af kirken, sådan at de kunde få den taget i brug igjen. Jo, det kunde han jo nok, men det...
En mand gik ovre på Mors og såede hans korn. Så hørte de en rost, te der råbte : «Tiden er kommen, men manden er ikke kommen,» og den kom fra en pyt eller et hul, de kaldte Vinds pyt. Så kyller manden sædeloben og flyver af sted hen til hullet, og der mistede han livet. Det hul var al tid blank, der var ingen bund at se og føle i det. Hans Kirk, Rodding.
Der var en gang en gammel pige, de kaldte An Ovster (Ovesdatter), hun satte sig oppe vesten for Sønderlem by, og der faldt hun i dumsen. Så var der én, der sagde: "Ånn, Ann, An' Ovster." Hun fortalte os det bag efter der nede i byen. "A tyt Fan uløk," sagde hun, "te det kund et vær ajer end di smo bitte nåwer mæ æ røø luer o." Hans Kirks kone, Rødding.
At morderne ej kunne bekjende, når de drikke af den dræbtes blod. Petr. Sept. De vulgi erroribns.
På en Gravsten, der findes på en Kirkegård imellem Kjærleminde og Nyborg, står følgende Indskrift: Det er så vidt en dårlig Mand, der går over Åen efter Vand, det fik Mads Mule og jeg at bekjende, <;,. vi tog hver en sjællandsk Kvinde. Vindinge H. Fiskehandler Christensen, Kolding. >
En aften vilde en lærer Pedersen i Alborg-egnen gå over et gangbræt, der førte over en å. Men i det samme fik han øje på en skikkelse ved den anden side af gangbrædtet, og de kom op på én tid. Skikkelsen skød sig forbi ham, og så sagde læreren godaften, men den anden svarede ikke og forsvandt langt henne. Dette møde fortalte han til folk, og de sagde da,...
På Bierstcd kirkegård gror der en grumme stor torn op, og den er kommen på følgende måde. Der var en mand, som havde begået en stor forbrydelse, og de kunde ikke få ham til at bekjende. Han udlod sig med, at hvis det ikke var sandt, han sagde, skulde der gro en torn op fra hans hjærte, og den kom også og står midt på kirkegården. kristen nielsen, mosehuse.
I Brosbøl kro sad en aften en mand og sov i kakkelovnskrogen. I drømme sagde han: Jeg skød en urfugl i Nærild dale, han havde tusende gylden under sin hale. Det sad nogle folk og hørte på, og så blev han fanget, og de hk ham til at bekjende, at han havde skudt en studepranger der i dalen og taget hans penge. Så fik han hans straf. Nærild dale er en dyb...
Den gamle Lars Saddelmager, der forst boede i Gislev og siden i Ryslinge, har fortalt mig, hvordan det gik til ved en begravelse i (Jislev, mens pastor Colding var der. Han var ko ns iitorialråd og en rot sær mand. Da en gammel mand, der hed Klavs Steffensen, blev begravet, holdt præsten sådan en ligtale over barn: Denne mand var af de stille og do...
Mads Lunde han boede henne ved Bundsbæk mølle. Så blev han beskyldt for at gjore 12-skillings sedler i Jens Harpots navn, og grev Spouneek i Kingkjobing vilde have ham arresteret, men kunde ikke komme af sted med at få ham til at bekjende. Han prøvede flere kunster med ham, men nej, Mads var klog nok. Så kom han alligevel i arrest, En morgen kommer...
Der var en enke, der havde to sønner, den ene kaldte hun den skrattede (o: den værkbrudte), og den anden kaldtes Lille-Niels. Han var en gang bleven svirende og kommen hjem og havde været ustyrlig. Så var de komne til at slås, og de andre havde da slået ham ihjel, og så puttede de ham i en klædekiste og surrede den til med reb. Den satte de så i laden,...
Hans i Hibbeltoft kom en aften om ved Skraldhede, og da var de ved at brænde i ovnen. Konen stod og tændte ilden, og der så han nu, at de havde puttet et menneske ind, og det gik han ud til Ringkjøbing og fortalte, og der blev sådant et forhor, te det var forfærdeligt om det. Jesper Skraldhede vilde ikke bekjende, og konen heller ikke, og det gik så...
Der var et forskrækkeligt stort tyvekomplot, der hængte sammen. De sagde, at det nåede fra Skagen og helt til Hamborg. Der var to i det, som kaldtes BitteFanden og Pernille. Hun havde gjort de forskrækkeligste misgjærninger. Et sted var de komne ind, og for at få folkene til at bekjende, hvor de havde gjemt deres penge manden var ikke hjemme så tog...
En mand vilde leje en dreng. Så træfter han én vester fra, og ham kunde han også nok få, men han vilde da bekjende, at han gjærne vilde kritte lidt om morgenen. Ja, det kunde ikke gjøre så meget, sagde manden, for det traf tit, at han blev sommergal, og så skulde de jævne det, som de bedst vidste og kunde. Den gang drengen nu var kommen i tjeneste, så...