I Brosbøl kro sad en aften en mand og sov i kakkelovnskrogen. I drømme sagde han: Jeg skød en urfugl i Nærild dale, han havde tusende gylden under sin hale. Det sad nogle folk og hørte på, og så blev han fanget, og de hk ham til at bekjende, at han havde skudt en studepranger der i dalen og taget hans penge. Så fik han hans straf. Nærild dale er en dyb...
Den gamle Lars Saddelmager, der forst boede i Gislev og siden i Ryslinge, har fortalt mig, hvordan det gik til ved en begravelse i (Jislev, mens pastor Colding var der. Han var ko ns iitorialråd og en rot sær mand. Da en gammel mand, der hed Klavs Steffensen, blev begravet, holdt præsten sådan en ligtale over barn: Denne mand var af de stille og do...
Mads Lunde han boede henne ved Bundsbæk mølle. Så blev han beskyldt for at gjore 12-skillings sedler i Jens Harpots navn, og grev Spouneek i Kingkjobing vilde have ham arresteret, men kunde ikke komme af sted med at få ham til at bekjende. Han prøvede flere kunster med ham, men nej, Mads var klog nok. Så kom han alligevel i arrest, En morgen kommer...
Der var en enke, der havde to sønner, den ene kaldte hun den skrattede (o: den værkbrudte), og den anden kaldtes Lille-Niels. Han var en gang bleven svirende og kommen hjem og havde været ustyrlig. Så var de komne til at slås, og de andre havde da slået ham ihjel, og så puttede de ham i en klædekiste og surrede den til med reb. Den satte de så i laden,...
Hans i Hibbeltoft kom en aften om ved Skraldhede, og da var de ved at brænde i ovnen. Konen stod og tændte ilden, og der så han nu, at de havde puttet et menneske ind, og det gik han ud til Ringkjøbing og fortalte, og der blev sådant et forhor, te det var forfærdeligt om det. Jesper Skraldhede vilde ikke bekjende, og konen heller ikke, og det gik så...
Der var et forskrækkeligt stort tyvekomplot, der hængte sammen. De sagde, at det nåede fra Skagen og helt til Hamborg. Der var to i det, som kaldtes BitteFanden og Pernille. Hun havde gjort de forskrækkeligste misgjærninger. Et sted var de komne ind, og for at få folkene til at bekjende, hvor de havde gjemt deres penge manden var ikke hjemme så tog...
En mand vilde leje en dreng. Så træfter han én vester fra, og ham kunde han også nok få, men han vilde da bekjende, at han gjærne vilde kritte lidt om morgenen. Ja, det kunde ikke gjøre så meget, sagde manden, for det traf tit, at han blev sommergal, og så skulde de jævne det, som de bedst vidste og kunde. Den gang drengen nu var kommen i tjeneste, så...
Lærer Nielsens Kone døde om Vinteren. Han havde slået Øjet ud på hende for nogle Penge, hun havde tilvendt sig, men hun vilde ikke bekjende og påstod, at hun var uskyldig. Han var tit i Færd med hende, og så vilde han endelig vide, hvem der havde taget dem, og gjorde hans Kunster. Kort efter giftede han sig anden Gang. Da Græsset kom op, sagde Præsten...
En Mand kom en Aften og bad om Hus ved Kollingkonen, hun boede her norden for Hjallerup og østen for Møllen i en Gård, der kaldes Kolling. Han får også Hus og kommer til at ligge i Laden i et Vognsæt. Så vågner han om Natten ved, at der bliver sagt tre Gange: »Sæj ed, sæj ed, sæj ed.« Han spørger så efter, hvor han skal sige det. Så siger det igjen, at...
I Røverstuerne på Borris Hede skal en Gang have opholdt sig 12 Røvere. De kom en Gang ned til Hvollig og plyndrede. En Karl slap fra dem, og han tog et Par Skøjter på og løb på Engen langs Åen om til Lundenæs, hvor der lå en Del af Kristian den Andens Folk. Dem fik han med sig hjem, og så fangede de alle Røverne. Men de kunde ikke få dem til at bekjende,...
I Pastor Jahns Tid var der en Mandsperson, der stod åbenbar Skrifte i Vesterbølle Kirke. Han sagde så, da han lå og knælede i Kordøren med Ansigtet vendt mod Menigheden: A hår åldtier hat Kwånner å Pigger så kjæær, dææfår mo a no sej hæær. Men da Pastor Jahn hørte disse ugudelige og ryggesløse Ord, brølede han en Fordømmelsesdom ud over Synderen, og de...
Der er to Gårde i Hygum Sogn, der kaldes Holm. Den ene ejes nu af en Tysker, og de brændte begge to nu i Maj Måned i År. Der var mange, der troede, at Tyskeren havde sat Ilden på, men den kom op i den anden Gård, hvor man fandt en af hans Lamper, så det bestyrkede jo Mistanken. Men han vilde ikke bekjende og blev endelig frikjendt. Nu senere har flere...
På Fjellebro levede en gammmel enkefrue, som havde haft murmester til at istandsætte kirken, men både mureren og hans svende var slemme til at plyndre ligene. Den ene mursvend døde og gik igjen. En kammerpige var gode venner med Hans Forrider. Han var gået til en gård tæt ved, og pigen havde lovet at gå i møde med ham om aftenen. Så kom hun til en bro,...
En pige fra Værum blev stjålen en nat af de rovere, der opholdt sig i Lundbjærg skov. Huu kunde ikke se lejlighed til at komme derfra og var der i 6 år. Så var hun bleven lokket og havde født en dreng der inde. Han krøb op i et træ og så Ørum. . . . . et fad gryn. . . . fangede dem. De vilde ikke bekjende, hvor de havde deres penge. En gammel mand...
Det var en guldsmed, der en aften skulde til TirsbæJc med herskabets sølvtøj, som ban bavde pudset af. Da ban kom til Bredballe hule, da kom der en mand ud fra skoven og forlangte, at guldsmeden skulde aflevere sin pose. »Å, ja I men vil du så ikke hugge min hånd af med din økse, for så kan de da se, at jeg er bleven overfalden på vejen. Men du må hugge...
En gammel soldat ovre fra Jylland,de kaldte Jens Favsing (Fuksen), lå på Kyholm og blev kjendt med en pige, som boede i Alstrup og hed Sara. De skal nok have ranet noget sammen, og så vilde hun give ham an, derfor slog han hende ihjel. Hun skulde have været ud på arbejde anden dagen, og så kom tjenestepigen i gården hen for at se efter og fandt hendes...
Jens Hårby på Hestliave stod sig svært godt med gårdboen. Det var skik at sætte sødgrød med dygtig smor i ud til ham juleaften. Men nu var der noget kunster i Jens Hårby, og han stopper da smorret ned til bunden af fadet. Ud ad aftenen kommer gårdboen hen til grøden, og han bliver vred, går op i nødset og slår den bedste ko ihjel. Derefter går han...
Der var et godt tyvekomplot nord for Århus. Det var navnlig to brødre: rust-Hans og Pust-Marins, og de levede ikke af andet end at stjæle. Men de stjal aldrig fra omegnens folk eller fra fattige folk. Maris Mestertyv var ude fra Hææst nord for Trige, og han kjorte omkring og stjal, En gang stjal han nogle ænder i Brandstrup, og dermed bar han sig sådan...
En gårdmandsenke lod sin søn gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter kende, men hun vilde være manden, så længe hun levede. Da hun nu tillige var stræng og ga'., havde svigerdatteren det kun simpelt i alle måder. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at holde ud, og at hun vilde gå op på loftet...
Jens Hvas, der har boet nede i Tange hule og var så meget gruelig til at bande, tjente en gang gamle Skinderholm for dreng. Så tog han en klokke, og da mistanken faldt på ham, sagde Skinderholm: Kom med den, dreng, du har jo taget den! Nej, han havde ikke, han havde ingen klokke stjålet. Da må du helst bekjende, og så skal det blive derved, men ellers...
