At morderne ej kunne bekjende, når de drikke af den dræbtes blod. Petr. Sept. De vulgi erroribns.
En bitte pige, der tjente den gamle Majlund, blev skyldt for at have stjålet en kam, og så opfordrede han hende til at bekjende det og truede hende med, at han ellers vilde hente Jens Skytte, for at han kunde slå hendes øje ud. Hun gik og græd over det og sagde: Han vil slå et søm i et hjul og slå mit øje ud; men a har ikke taget kammen. Det havde hun...
På en Gravsten, der findes på en Kirkegård imellem Kjærleminde og Nyborg, står følgende Indskrift: Det er så vidt en dårlig Mand, der går over Åen efter Vand, det fik Mads Mule og jeg at bekjende, <;,. vi tog hver en sjællandsk Kvinde. Vindinge H. Fiskehandler Christensen, Kolding. >
En aften vilde en lærer Pedersen i Alborg-egnen gå over et gangbræt, der førte over en å. Men i det samme fik han øje på en skikkelse ved den anden side af gangbrædtet, og de kom op på én tid. Skikkelsen skød sig forbi ham, og så sagde læreren godaften, men den anden svarede ikke og forsvandt langt henne. Dette møde fortalte han til folk, og de sagde da,...
På Bierstcd kirkegård gror der en grumme stor torn op, og den er kommen på følgende måde. Der var en mand, som havde begået en stor forbrydelse, og de kunde ikke få ham til at bekjende. Han udlod sig med, at hvis det ikke var sandt, han sagde, skulde der gro en torn op fra hans hjærte, og den kom også og står midt på kirkegården. kristen nielsen, mosehuse.
I Brosbøl kro sad en aften en mand og sov i kakkelovnskrogen. I drømme sagde han: Jeg skød en urfugl i Nærild dale, han havde tusende gylden under sin hale. Det sad nogle folk og hørte på, og så blev han fanget, og de hk ham til at bekjende, at han havde skudt en studepranger der i dalen og taget hans penge. Så fik han hans straf. Nærild dale er en dyb...
Den gamle Lars Saddelmager, der forst boede i Gislev og siden i Ryslinge, har fortalt mig, hvordan det gik til ved en begravelse i (Jislev, mens pastor Colding var der. Han var ko ns iitorialråd og en rot sær mand. Da en gammel mand, der hed Klavs Steffensen, blev begravet, holdt præsten sådan en ligtale over barn: Denne mand var af de stille og do...
Mads Lunde han boede henne ved Bundsbæk mølle. Så blev han beskyldt for at gjore 12-skillings sedler i Jens Harpots navn, og grev Spouneek i Kingkjobing vilde have ham arresteret, men kunde ikke komme af sted med at få ham til at bekjende. Han prøvede flere kunster med ham, men nej, Mads var klog nok. Så kom han alligevel i arrest, En morgen kommer...
Der var en enke, der havde to sønner, den ene kaldte hun den skrattede (o: den værkbrudte), og den anden kaldtes Lille-Niels. Han var en gang bleven svirende og kommen hjem og havde været ustyrlig. Så var de komne til at slås, og de andre havde da slået ham ihjel, og så puttede de ham i en klædekiste og surrede den til med reb. Den satte de så i laden,...
Hans i Hibbeltoft kom en aften om ved Skraldhede, og da var de ved at brænde i ovnen. Konen stod og tændte ilden, og der så han nu, at de havde puttet et menneske ind, og det gik han ud til Ringkjøbing og fortalte, og der blev sådant et forhor, te det var forfærdeligt om det. Jesper Skraldhede vilde ikke bekjende, og konen heller ikke, og det gik så...
Der var et forskrækkeligt stort tyvekomplot, der hængte sammen. De sagde, at det nåede fra Skagen og helt til Hamborg. Der var to i det, som kaldtes BitteFanden og Pernille. Hun havde gjort de forskrækkeligste misgjærninger. Et sted var de komne ind, og for at få folkene til at bekjende, hvor de havde gjemt deres penge manden var ikke hjemme så tog...
En mand vilde leje en dreng. Så træfter han én vester fra, og ham kunde han også nok få, men han vilde da bekjende, at han gjærne vilde kritte lidt om morgenen. Ja, det kunde ikke gjøre så meget, sagde manden, for det traf tit, at han blev sommergal, og så skulde de jævne det, som de bedst vidste og kunde. Den gang drengen nu var kommen i tjeneste, så...
Lærer Nielsens Kone døde om Vinteren. Han havde slået Øjet ud på hende for nogle Penge, hun havde tilvendt sig, men hun vilde ikke bekjende og påstod, at hun var uskyldig. Han var tit i Færd med hende, og så vilde han endelig vide, hvem der havde taget dem, og gjorde hans Kunster. Kort efter giftede han sig anden Gang. Da Græsset kom op, sagde Præsten...
En Mand kom en Aften og bad om Hus ved Kollingkonen, hun boede her norden for Hjallerup og østen for Møllen i en Gård, der kaldes Kolling. Han får også Hus og kommer til at ligge i Laden i et Vognsæt. Så vågner han om Natten ved, at der bliver sagt tre Gange: »Sæj ed, sæj ed, sæj ed.« Han spørger så efter, hvor han skal sige det. Så siger det igjen, at...
I Røverstuerne på Borris Hede skal en Gang have opholdt sig 12 Røvere. De kom en Gang ned til Hvollig og plyndrede. En Karl slap fra dem, og han tog et Par Skøjter på og løb på Engen langs Åen om til Lundenæs, hvor der lå en Del af Kristian den Andens Folk. Dem fik han med sig hjem, og så fangede de alle Røverne. Men de kunde ikke få dem til at bekjende,...
I Pastor Jahns Tid var der en Mandsperson, der stod åbenbar Skrifte i Vesterbølle Kirke. Han sagde så, da han lå og knælede i Kordøren med Ansigtet vendt mod Menigheden: A hår åldtier hat Kwånner å Pigger så kjæær, dææfår mo a no sej hæær. Men da Pastor Jahn hørte disse ugudelige og ryggesløse Ord, brølede han en Fordømmelsesdom ud over Synderen, og de...
Der er to Gårde i Hygum Sogn, der kaldes Holm. Den ene ejes nu af en Tysker, og de brændte begge to nu i Maj Måned i År. Der var mange, der troede, at Tyskeren havde sat Ilden på, men den kom op i den anden Gård, hvor man fandt en af hans Lamper, så det bestyrkede jo Mistanken. Men han vilde ikke bekjende og blev endelig frikjendt. Nu senere har flere...
På Fjellebro levede en gammmel enkefrue, som havde haft murmester til at istandsætte kirken, men både mureren og hans svende var slemme til at plyndre ligene. Den ene mursvend døde og gik igjen. En kammerpige var gode venner med Hans Forrider. Han var gået til en gård tæt ved, og pigen havde lovet at gå i møde med ham om aftenen. Så kom hun til en bro,...
En pige fra Værum blev stjålen en nat af de rovere, der opholdt sig i Lundbjærg skov. Huu kunde ikke se lejlighed til at komme derfra og var der i 6 år. Så var hun bleven lokket og havde født en dreng der inde. Han krøb op i et træ og så Ørum. . . . . et fad gryn. . . . fangede dem. De vilde ikke bekjende, hvor de havde deres penge. En gammel mand...
Det var en guldsmed, der en aften skulde til TirsbæJc med herskabets sølvtøj, som ban bavde pudset af. Da ban kom til Bredballe hule, da kom der en mand ud fra skoven og forlangte, at guldsmeden skulde aflevere sin pose. »Å, ja I men vil du så ikke hugge min hånd af med din økse, for så kan de da se, at jeg er bleven overfalden på vejen. Men du må hugge...
