136 datasets found
Danish Keywords: behøve Place of Narration: Fredbjærg
Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
da.etk.DSnr_01_0_00917
Fanden gik til Vorherre og spurgte ham, om han måtte ikke skabe en Jomfru. Vorherre sagde jo. Men da hun nu var skabt, og han kom med den og vilde have den præsenteret, var den i den Lignelse som deher Store Skruptusser. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
da.etk.DSnr_02_G_00001
Hesthave er fra Først af bygget fra Kås, for det der var kommet en lov om, at de ikke behøvede at kjøre så lang vej med deres tiender, de bønder fra Wojens (o: Oddense) og Otting, og så blev Jens Hårby og en pige og en dreng sat til at bestyre det. Der var 4 køer og 2 heste til besætning. Niels Ebbesen, Andrup.
da.etk.JAH_02_0_00093
At gjøre en hest halt. Når man har dens spor på vejen, tager man et hesteskosøm og driver i et af sømsporene i Fanden navn, så bliver hesten halt. For at gjøre det om igjen behøver man blot at gå hen og tage sømmet op (i Guds navn ?) L. N. Bertelsen.
da.etk.DS_06_0_01020
Man behøver ikke at være bange for noget om natten, hvis det er hvidt. Kun de gjenstande, der er røde eller sorte, kommer fra helvede af og er farlige at komme nær. j. m.
da.etk.DS_05_0_02158
Har man kolden, behøver man bare at gå ben og foræde sig i grød, så skal kolden nok svinde bort. Mada Jepsen.
da.etk.DS_04_0_01955
Gårdmand Per Hansen fra Trunderup og en mand til kjørte en gang nede i landet lige om natten klokken 12. De ser da en lille grå mand, omtrent som en nisse, komme gående midt ad vejen, og de talte da om, at ham behøvede de da ikke at kjøre af vejen for, de havde da ret til at følge sporet, mente de, men lige i det samme blev den ene hest flyttet over...
da.etk.DS_02_B_00154
Kan gjæssene ikke få gjæslinger, behøver manden Idot at gå tidlig ud på en anden mands loft og tage en håndfuld kom (byg) og give dem. Eller, når han kjorer eller går forbi <'ii kornstak, at tage nogle aks og give dem. Jørg. il.
da.etk.JAT_01_0_01172
Slanter-Lavst kjørte en Dag til Århus. De havde 5 Agsler i Vognen, og det kunde nok behøves. Da de på Hjemvejen kom til Bjerring Bro, kunde de ikke komme længere. Så sagde han til Karlen om at tage det ene Hjul af og sætte det på den Agsel, der vendte bag ud. Nu måtte den Slemme gå om og bære den tomme Agsel til Blegind. Han havde nemlig forud stået...
da.etk.DSnr_04_0_00594
Den mand, hvis fader var kusk hos præsten, fortalte også, at hans fader kunde binde snoge med ord, sådan at de ingen steder kunde komme. Men det vilde han ikke lære nogen af hans børn. Han havde så tit vist andre folk, at det lod sig gjøre. Men at løse dem igjen, det vilde han lære dem. De behøvede blot at sige Amen, så var de løste, men lige i det samme...
da.etk.DS_06_0_00968
På Gravholt i Ulsted sogn var der to porte på laden, men da de kun behøvede den ene, klinede de den anden til. Men hvorledes det nu knnde være, så styrtede væggen al tid ind igjen, og de nødtes da til atter at sætte porten op. nik. chr.
da.etk.DS_05_0_00560
En dag grov jeg efter oldsager i eu stor høj lidt nord for Fannerup i Nørre-herred. Så kom den gamle smed hen til mig og fortalte, at hans oldefader også havde gravet i den. Noget nede stødte han på en stor tønde, og på den lå en stor sort hund. Han drog nu hans trøje af og lagde hunden derpå, og tog nu så mange af pengene, som han behøvede til at bygge...
Der kom en bjærgmandskone springende med hendes dejede hænder ud af Bavnhøj her på Årestrup mark og med en skade, der var i stykker, til en mand, der gik og pløjede der. Han gjorde den også i stand med et søm, han tog af sin plovås, og fik nu et stykke skoldkage, da hun havde bagt, med øl til. Han gjorde kors over det og læste hans Herrens bøn, inden han...
da.etk.DS_01_0_00402
En kone i Serritslev i Vendsyssel kom ind til nogle børn, som var ene hjemme. Hun spurgte dem om, hvilken af deres høns der var den bedste til at lægge æg. De gik nemlig inde i stuen og lagde deres æg i hovedenden af sengen. Så fik hun det at vide. Siden vilde hønen nok op i reden, men der kom intet æg. Så opdagede husmoderen dette. »Hvad er der ved det...
En kone fra Vestervig har fortalt om hendes moder, at en dag hun stod og kjærnede, da kom der en fattig tiggerske ind og spurgte, om hun skulde lære hende at kjærne smør. "Nej", siger den gamle, "det behøver a ikke, for det kan a." — "Ja, forstå mig nu ret," siger tiggeren, "det gjælder om at få meget smør af lidt fløde." — "Ja", siger konen igen, "æ...
En mand fra Fillerup vai nede ved den kloge kone i Vindhlæs, og vilde have råd for hans kone, der var syg. Da han skulde nu til at snakke med hende om det, sagde hun: »Hende behøver du hverken at søge til kloge mænd eller kloge koner med, hende kan du missel godt 6elv kurere, når du vil holde dig fra de andre kjællinger i byen.« J. B. og M. H....
Det gik heller ikke rigtig til på høstænget, ti det slog aldrig fejl for gamle Jorgen, rogteren på Oavtio, at når han havde fået kastet så meget hø ned, som kvæget behøvede til én gang, var det ham aldeles umuligt at få mere ned, men lige så rask han kastede det hen mod hullet, kom det tilbage igjen, og når han vilde tvinge høet ned, kom det flyvende...
Pigerne havde det strængt i de tider. A var kun seksten år og skulde både moge under øg og hoveder, røgte og malke og give kalvene. Den store pige skulde moge ud af svinehuset, og a skulde trille det ud. Vi skulde også læsse og sprede mog, og det var altid kvindfolkene, der skulde passe brændingen. Kuren Marie Jensdatter, Ravnkilde.
da.etk.JAT_03_0_00941
Kyndelmisse nat bærer man en ville bo ud i garden. Kyndelmisse dag ad aften ser man efter; er det blæst bort, kan man røgte lige sa meget, man vil. og behøver ikke at spare på foderet; ligger det der endnu, skal man samle det nøje op og det ind, og må så derefter ikke bruge mere bo hver gang, end man kan gnide af gulvet med sin ryg. 597 0g 598 P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00597
Et sted i Vesteregnen havde de fået en ny præst. Han vilde hen at besøge skolen en dag, men der var ikke en sjæl til stede. Han går så ind i stuen, hvor der sad en pige og syede. Præsten spørger: „Hvor er læreren?1' — „Det véd a ikke, er han ikke i skolen?'' — „Nej". — „Ja, så er de alle sammen ude at grave kartofler op," svarede hun. „Kommer han ikke...
da.etk.JAH_06_0_00597