Da Grundene skulde graves ud til en Gård i Vejlo By, og Folkene var ved at lægge en af Grundstenene ned, sank den pludselig ned i Jorden og blev borte. De kunde da forstå, at der måtte være en Huling i Jorden, og de gav sig til at grave og fandt, at der førte en Løngang fra Kirken og hen under den nordlige Del af Byen og under Fjorden helt over til...
Holbøl Kirke er rimeligvis oprindelig indviet til den hellige Jomfru Maria. I Begyndelsen af det forrige Hundredår fandtes hendes Billede på adskillige Steder i Kirken. I øvrigt skal Kirken også have haft St. Jørgen til Skytspatron. Vist er det, at denne Helgen for en Del År siden endnu såes fremstillet til Hest i Kirken. Stykker af Billedet ligger nok...
da.etk.DSnr_03_0_00326
Da Tirsted Kirke 1890 blev restavreret, og Hvælvingerne i Skib og Kor blev nedbrudte, viste der sig Kalkmalerier, men de i Skibet var af yngre Oprindelse, Karrikaturer af Munke og Fremstilling af de 7 Dødssynder o. s. v. Billederne i Koret, der er meget gamle, har givet Anledning til Sagn om de i Rhodes Beskrivelse omtalte Bøvere i Tirsted Kirke (særlig...
I Ramme sogn ved Lemvig boede en mand, der hed Plovgård, han kunde vise igjen og øve flere sådanne sorte kunster. Eu gang var der i egnen en mand bleven slået ihjel, og der var en anden mand, der var mistænkt for at have begået mordet. Den myrdedes familie gik hen til Plovgård og bad ham sige, hvem morderen var; men da denne havde beregnet, at de vilde...
Der fortaltes mange historier om en smed på Lønborggàrrd, som hed Sander, i begyndelsen af århundredet. Han var en lille mand, men næsten lige så tyk,som han var lang, og umådelig stærk. Eu gang skulde har. fylde mog, men forvalteren skjældte ham ud. fordi han lagde for lidt på. Den næste gang havde han lagt så meget på, at hestene ikke kunde trække det...
Forhen stod våbenhusdøren altid åben, for at vejfarende folk kunde gå der ind og forrette en bøn. De udhvilede sig også på ligbåren, som altid henstod der, og spiste deres medbragte meldmad. I begyndelsen af dette århundrede blev denne skik afskaffet, og døren lukket. Grunden dertil var nærmesten mængde indbrud og røverier i kirkerne omkring Kongeåen og...
Niels Linde på Kjærgårdsholm havde først været bissekræmmer og rejste omkring med kram. En gang han var oppe ved Vesterhavet, kom han ind til konen i en gård og vilde handle med hende. Så spurgte han, om han kunde ikke kjøbe det andetrug, der stod ude i gården. Jo, det kunde han godt, og de kom til handel om det. Men truget var af guld og kommet i land...
I Ryslinge levede i det 17de århundrede en mand ved navn Niels Fentsen. Han ejede en gåid (som i begyndelsen af dette århundrede tilhørte min farfader) og var en meget tapper og dygtig mand. Det viste han også, da Svenskerne var her i landet 165860; ti da skal han en gang have stået i sin port og med en flintbøsse have nedskudt tre svenske soldater....
Om Nordby kirkes opførelse fortæller sagnet følgende: I ældre tid ejedes Nordbylandet af tre fruer, og disse var: Fogen på Foldsted, Glenten på Glekstrup og Sønden på Sæby. Da der ingen kirke fandtes på landet, begyndte disse tre fruer på opførelsen af en sådan, og bønderne kjørte tømmer og sten til stedet. I begyndelsen vilde arbejdet dog ikke rigtig...
Lidt uden for Lyndelse ligger en mose, som kaldes Sortelung, nu er der en del huse og teglværker der ude, og noget af jorden er allerede pløjeland. Men i gamle dage var det anderledes, da var der en stor skov, hvori der levede en hoben orme og alle slags giftigt kryb, som gik og fortærede kvæget på markerne om natten. Til sidst blev det så grovt, at...
Ved vejen mellem kirkebyen Førslev (også kaldet Øde-Førslev) og Eskildstrup molle er Manglehøj. Den er meget langstrakt i øst-vestlig retning, og der er en hel del spidse, temmelig store kampesten rejste rundt om dens fod - ja, nu er der ikke så mange, som der var for en del år tilbage, men de få, der er, får vel lov at stå, da den horer til de fredede...
da.etk.DS_01_0_00941
Anno 1769 sidst i augustii måned lod sig på himmelen til syne over vores horizont een comet stierne, som havde en temmelig lang riis, kommende fra nordost og rettede sin gang efter syvstjæinen liige i sydvest; den kom igjen tilbage og blev her set in October næst efter. 1770 den 26. martii var stærk vinter med frost og snee, mand kiorte samme tiid over...
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
Her kan ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjøre salt s,f tang. Det sker da således: Tangen, som af vandet opskylles, skal udstrøes ganske tynd, og så snait det er tør, skal det brændes til aske, dog agtes herved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves, hvad gjort er. Sides kjores asken hjem og kommes på...
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
Det fortælles som aldeles sikkert, at fæsterne under Sk......holms gods endrju i dette århundredes begyndelse hellere tog en dragt prygl end betalte afgifter til ham. Det skal have været en undtagelse, at nogen betalte. En af de reglementerede kontordage mødte restanterne på skriverstuen for at bede om henstand. Den gamle herremand havde podogra, så han...
Biskop Tage Midler var en grundærlig kristen, stræng imod andre, dog mest imod sig selv. Han skal en gang, da han opholdt sig i Stege, om natten have hudflættet sig selv. Han var en mørk, tung natur, og mange forstod ham ikke. Han troede at gjore ret. da han opdrog sine børn med den største strenghed, men det førte til, at flere af dem skejede ud. En...
Pastor Rafn på Gram i Slesvig, der døde omtrent 1870, sagde nytårsdag på prækestolen: Efter sædvane bringer jeg herved menigheden en tak på egne og hr. Orths (degnens) vegne for det rigelige offer, som blev ydet mig. Dem, som har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg. Dem derimod, som ikke har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg ikke, for dem er...
Da vi i begyndelsen af århundredet lå i krig med England, blev det befalet, at bønderne skulde stå strandvagt langs landets kyster for at passe på, at Englænderne ikke gjorde landgang. Det huede bønderne mange steder ikke, for de syntes, det var narreri at stå der og kukkelure efter Engelskmændene, som slet ikke kom og kom de, så mente bønderne heller...
