A kan huske, der var ikke skorstene på nogen beboelseslejlighed. Der var en hvælving over ildstedet, som var banket sammen af råt ler. for at luen ikke skulde slå op og gjore skade. Røgen gik så ud i stuen og alle steder, for der var ingen huller i hvælvingen, hvor den kunde trække op. Bagerovnen blev sat sådan op. Forst lagde de hedetorv sammen på arnen...
En mand mødte en anden mand, der drev med noglo gjæs. Så siger han: Hvor skal du hen med dine tyve gjæs? Jeg har ikke tyve gjæs, forend jeg får én gang så mange og en halv gang så mange og en gås og en gase og en halv gås til? Han havde syv. Johanne Sofie Petersen, Viborg vestermark.
Der var en hollandsk mølle, og på den var der otte hjørner, på hvert hjørne var der otte sække, på hver sæk der lå otte katte, og liver kat havde otte killinger. Når så mølleren kom derop, hvor mange fødder var der så? To. Johanne S. Petersen, Viborg vestermark.
Når et barn holdes over dåben, skal gudmoderen E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. III. 8 for sig selv gjentage alle præstens ord, da hun derved frier harnet for et tungt nemme. T. Kr., H. Petersen.
da.etk.JAT_03_0_00851
Når et barn skal i kirke for at døbes, er det godt at give det et blad af en eller anden gudelig bog, helst en salmebog, samt et pengestykke, på sig. Bruger man dette pengestykke til kjøbet af barnets forste bog, bliver det nemt til at lære. H Petersen.
da.etk.JAT_03_0_00835
Små børn må man ikke kysse, så længe de ikke kan tale. Ej heller må man lade småbørn få blodpølse, før de selv kan sige det ord, ti i begge tilfælde vil det vare længe, inden barnet ellers lærer at tale rent. H. Petersen
da.etk.JAT_03_0_00806
Når vuggen er tom, må man ikke lade den gå, ti så bliver barnet uroligt. H. Petersen.
da.etk.JAT_03_0_00776
Det forste par strømper, et barn får, må man ikke strikke nye fødder i, ti gjør man det, vil barnet en gang komme til at brække et ben. H Petersen.
Det barn, som har hvide pletter på neglene, vil lyve for sin moder. Så mange pletter der er, lige så mange løgne har det fortalt hende. 471 og 472. H. Petersen.
Jo 'bredere de hvide halvmåner er ved roden af barnets negle, desto rigere vil det blive.
En gang var a gået op til Horsdal at besøge en mand, og så fulgte han og hans karl mig ned over Vinkel hede. Da vi var midt vejs, gik vi hver til sit. Så vred a mig ned ad en dal, de kalder Almindsdal, og der har ord for at gå noget skrumleri. A vilde nu have gået langs kanten, men så betænkte a mig endda og gik fremad midt ad den. Så tykte a nok, der...
Der var vel det kvindemenneske, der aldrig havde haft pen i hånd. Der var dem, der ikke kunde lære at kjende klokken. De havde jo' som børn aldrig i deres dage set en klokke, og så kunde de ikke lære det, da de blev gamle. Kristen Smed, Viborg mark.
da.etk.JAH_06_0_00066
En fjerdingvej fra Viborg med Kirkebækvejen ad Romlund ligger Herremandshøj. Der skal en herremand være bleven slået ihjel nede på agrene, og så blev han begravet der i højen. Kristian Lem, Viborg Vesterniark.
da.etk.JAH_05_0_00446
Jens Langhår var fra Åsted i Salling. Kristian Lem. Viborg Vestermark.
da.etk.JAH_05_0_00414
Når nabomanden kunde stjæle sig ind på stafensmorgen og gjøre kohuset rent, uden at ejeren kom bag på ham, så måtte han bag efter gå ind og forlange hans brod og brændevin, og så måtte manden selv ikke få noget til frokost. Lige sådan var det med pigerne. Hvis en nabopige kunde liste sig til at få asken båret ud og få fejet, inden pigen kom op, skulde...
Om morgenen fik de ollebrød og spegesild her omkring. Om middagen var det mest kål, for om søndagen kogte de så mange kål, te de kunde få et måltid hver dag hele ugen igjennem. Når kjødet slap op, så spiste de sild til kålene. Om aftenen fik de melgrød og mest sur mælk til. Mælken skulde sættes op på hylden over kakkelovnen, for at den snart kunde blive...
Der var en skrædder i Viborg, han havde sådan et par gamle halvdøre til gadedør. Så havde en snedker og en maler i flere år talt med ham om, at han skulde koste sig en ny dør. Men det kunde jo ikke blive til noget. Så en aften et stød for jul, da han kom ud og vilde lukke hans døre, da var de blevne væk. Han satte af om til snedkeren, om han vilde komme...
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
Om ulvenes udryddelse her af landet har jeg hørt følgende: I en vinter, der var så stræng, at havene rundt om var tilfrosne, blev folk slemt plagede af de mange ulve. Da var der en mand, som tilbød at skaffe disse ud af landet, når man vilde betale ham en vis sum derfor. Efter at dette var lovet ham, blæste han i et horn, hvilket bragte ulvene til at...
Svinene opholdt sig tit i folks bryggers. De skulde gá og samle foden hen med husene. Folk sagde om dem, der ikke vilde det, at det var en skidt slags. Så satte de dem på skov om vinteren, når agern og bog faldt af, men de var ikke i skoven om sommeren. Det var uhyre, så gjærne som æ svin vilde have de agen, og de kerte dem også af dem. Der var sådan en...
