At beholde sin helbrede et ganske år. Dersom du vil beholde din sundhed uden al anstød et ganske år omkring, så tag tre spidse ruder og lige så mange betonier, stod dennem vel og drik dennem medgod vin engang bver dag, fra IVlaj måned begyndes og til enden, så skal du ikke få uoget anstod på din belbrede det år.
Der var eu mand i Stjær, de skyldte for, at han kunde hekse, og når de ikke kunde kjærne smør af deres køer, så var det forhekset. Så skulde de have bud over til Store-BUig efter én, de kaldte Per Smed, og han skulde da komme, når der næste gang skulde kjærnes. Da han kom, sagde han, at de skulde slå fløden i kjærnen, men ikke begynde, inden han havde...
Der boede en heks i Ronerød, som især stjal smørlykke. Hun havde en seddel med mange ulæselige ord, som hun, hver gang hun kjærnede, lagde under kjærnen med de ord: »Eu skefuld fra hver kone i sognet.« På den måde kunde hun sælge meget smør, men en gang blev hun syg og måtte derfor give datteren anvisning på, hvorledes hun skulde stille sig an med...
En gammel degn i Bjotderup havde for skik at gá op og ned ad kirkegulvet, mens han sang, ogsamtidig kunde han godt besørge et og andet ærende. En dag kommer han ud forenmand, standser i sangen og lader menigheden synge strofen til ende, mens han spørger: »Kan du hente mig et læs tørv?» Manden spørger: »Hvor?« men just i det samme skal degnen begynde på...
For nogle år tilbage boede der en præst i Haverslev, som hed Rafn, men de kalder ham altid hr. Rafn, hvilket er sært nok, da de andre præster ikke får dette hr. med i daglig tale. Man sagde også, at han var den næstbedste præst i Danmark. Han vilde have en ny vej anlagt til kirken, og den skulde gå gjennem nogle høje. Men ingen mennesker turde grave i...
Da Tranebjerg kirke skulde bygges, var det bestemmelsen, at den skulde ligge omtrent midt imellem den nuværende arbejdsgård og Permelille; men da der begyndtes . . . ført hen til stedet, hvor kirken nu ligger. Da dette havde gjentaget "ig flere gange, besluttede man at opgive at bygge, hvor der var begyndt, og gav sig i steden for til at opføre kirken,...
da.etk.DS_03_0_00858
I Hvirring sogns sydvestlige del ligger en by, som hedder Boring, og der har i ældre tid stået en kirke. Store tilhugne sten af grunden er endnu synlige. Men den forfaldt, og en ny kirke blev bygget i Hvirring. Der var da tale om at benytte materialet af den gamle kirke til den ny, men ingen turde ret begynde på arbejdet, før herren på Ritsk tog den...
Hornstrup og Hover kirker skal være af ældgammel oprindelse, så deres bygning endogså skal være begyndt i den tid, der var kjæmper til. De ligger hver på sin side af Grejsdalen, næsten lige overfor hinanden, og under bygningen smed kjæmperne hamrene, eftersom de skulde bruges, fra den ene kirke til den anden. e. t. k.
To mandvolme tyre skulde opstå i Ærtbølle hede og splitte jordeu ad, sådan at sandet skulde dæmpe Barsø sø og støve ind ad Farsø kirkevinduer. Den skulde da gå over Fredbjærg ejendom og hede. Men det har ikke gjort det endnu. Der skulde begynde en krig, og når der blev tre 8-taller i året, så skulde krigen have ende. Alt skulde så blive godt igjen. Niels...
I gamle dage var der en ellemose ved Stdgerup, Olleriip sogn, og man sagde, at der var eliefolk, og det hændte sig en gang, at en pige, der tjente i den gård, som oven nævnte ellemose tilhørte, var ude at malke og kom da til eliefolkene. Det skete da tit, at hun blev for sildig borte, hvorfor hendes madmoder vilde vide, hvordan det forholdt sig. Hun...
I Elverhoj ved Torpe boede forhen nogle skjonne hvidklædte jomfruer; man mener, det var ellefolk. Tit så man en stor mængde linned hænge ude på hojen til toning. En mand fra Boslunde lagde sig en nat til at sove på hojen. Da kom der to skjonne jomfruer og vilde overtale ham til at folge med ned og blive hos dem, men han vilde ikke. Alligevel havde de...
En aften i hoveritiden var en mand ude at hoste på Vester-Heerup mark, og det blev meget sent for ham. Da han endelig holdt op, så han eu hel mængde småpuslinger komme ud af Tophøj, der lå i nærheden, og løbe omkring på agrene. "Da skal a snart flytte jer ind igjeu," sagde han højt, rejste sin hole op på enden, strøg den og begyndte at gjore mine til,...
I Lintrup havde de en degn, der hed Lund. Han havde den skik, at når præsten var kommen på stolen, så faldt han i søvn, og når præsten var færdig med at præke, så vågnede Lund og kunde nu begynde at synge. Der i Lintrup sang de altid lige bag efter prækenen den salme: Hjælp, at din sunde lærdoms kraft. Men en dag gjorde præsten imod sædvane et ophold i...
Degnen i Guclbjærg havde en hjælpelærer, der hed Madsen. En anden lærer i sognet, der hed Thomsen, vilde gjærne føre sangen an i kirken og være den fornemste. Ved en barnedåb var slutningssalmen kun et enkelt vers, og Thomsen begyndte, men begyndte helt fejl. Han slog da til Madsen, at han skulde hjælpe ham. Efter tjenesten gik han op til præsten for at...
På Tyholm var en gammel karl, som var meget overtroisk, han var gårdmandens broder og hørte gården til. Han plejede at stå og tærske meget sildig om aftenen, og karl og dreng holdt jo ikke af det. Så enedes de om, at drengen skulde agere nisse, og han kom op på et korngulv og sad på lur. Da nu den gamle var ved at rive det sidste af det sidste udlæg, så...
En mand fra Magleby på Langeland var en nat gået til Skovsgård for at stjæle får. Han fik også fat i et godt stort et og trak afsted med det hjemefter. Men han var bleven vel silde på færde, og då han var kommen ud i Tryggelev, var det begyndt at dages. Af forsigtighed begyndte han nu at se sig omkring og opdagede da, at hele gårdens fåreflok var fulgt...
Per Skipper i Boost var bleven gift med en kone nede fra Eingkjobing-egn. Han var der flere gange at besøge familien, mens de var forlovede. Der kunde han så rende ned en dag, men da skulde han også rigtig sætte i rend sådan af og til omtrent et stykke som fra Koost til Honning. Hun hed Ane Marie Gret, og så havde de en daglejer, ved navn Sivert, ham...
I mange tider havde muldhvalpene haft så forfærdelig travlt med at skyde ind i Døve-Sørens stue, men nu havde det fået en forandring, for nu skød de ud ad, og det havde den betydning, at han skulde blive enkemand. Da min kone hører det, siger hun : Det er ikke godt nu for dig, Søren, du er bleven så gammel. A, det har ingen nød, høddu, svarede han,...
Peder Kjeldsen havde en stor næse, der havde poger ud til siderne, ligesom den vilde til at kjælve. Så gik han med en stor bred hat på, og når han kom iud et sted, var han noget plumsk til at begynde på. Han kom en gang her til præsten, men denne var ikke hjemme. Konen derimod kjendte ham efter beskrivelsen og bad ham inden for. Det var fint der. Så tog...
Væd Hyldebroen, en bro nær ved Brattingsborg på vejen til Krogsgård, har Samsingerne slået en ridefoged ihjel, fordi han behandlede dem hårdt, når de gjorde hoveri til hovedgården. En anden gang gjorde Pilemarkerne opror, fordi det blev dem nægtet at komme ind pa gården om morgenen, da de kom for at begynde deres arbejde. Ridefogden stod da i den nordre...
