Lidt syd for Brejning By ligger en Høj i et Markskjel mellem to Gårdes Marker. Der ligger en Mand begravet, som i sin Tid boede på Bramslykke og hed Sunnetyge Maglussen. Der skal være begravet et Ridetøj af Guld, altså en Guldsaddel og en Guldtrendse, i Højen ved ham. Ovenpå Højen var en Stendysse med Overligger, og imellem Stenene vogsede et gammelt...
Der var en Pige i Harre, hun havde lagt sig til at sove ved en Høj, der kaldes Breggeshøj, den er nu henkjørt, og hendes Fader havde allerede begyndt at tage nogle Knolde fra den. Den ligger langt ude i Heden vesten for Harre nede efter Vejles Bro og Sallingsund. Så faldt hun i Søvn. Den Gang hun vågnede, var hun helt tosset, og hun foregav, da hun kom...
Mens jeg tjente på Hovgård, kastede køerne deres kalve ind ad en kant, og vi hængte rævekroppe op og søgte dyrlæger, men alle råd var foigjæves. Ejeren hed Pedersen og havde været apoteker i Kjøbenhavn, men havde solgt apoteket dér og kjøbt Handbjærg-Hovgård. En aften var jeg iude i en smugkro på Hvam hede, og der sad en person, som var landløber og...
da.etk.DS_07_0_01733
Oppe i Tisfed ved en kjøbmand bavde de et barn, der havde engelsk sgge. Det restede et fjerdingår i syv år og kunde hverken gå eller stå. Så kommer der en kone der ind og vil tigge, som det da nok kan træffe. Barnepigen var ude med barnet i butikken, og det sad på disken. Så siger konen: »Det barn er nok ikke rask.« Nej, siger kjøbmanden, det havde...
Den Slemme holder bal med heksene på Bloksbjærg. Et sted var konen en troldheks, og det havde karlen hørt. Så vilde han have vished for det. Da de var færdige med deres aftensæde og skulde i seng, gik karlen dog ikke til sengs, men gjemte sig under bordet ude i kjøkkenet. Der var en åben skorsten, og da det nu blev midnat, så karlen hans madmoder komme...
På Ryssensten i Bøvling sad en gang i borgfængslet en forbryder, der må have forset sig meget, da der var fire karle, som holdt skiftevis vagt ved ham, og de skulde med deres eget liv og frihed indestå for ham. Men en nat lykkedes det ham dog at flygte, og han tog vejen ad Hamborg til. Karlen, der havde holdt vagt ved ham, men var falden i søvn, blev...
En præstedatter i Borre skulde have været hemmelig forlovet med kusken og bleven med barn ved ham. Da præsten opdagede dette forhold, tvang han kusken til at kjøre hende til Kjøbenhavn. De kom da så afsted, blev sat over med færgen fra Koster og kom et godt stykke ind på Sjælland. Så blev pigen imidlertid syg og skulde føde, og kusken vilde derfor kjøre...
På Palsgård i Bjerge herred var der en gang en forvalter, som var meget hengiven til kortspil. Han havde to medspillere, som var hans fortrolige, og når de kom sammen med fremmede, der let lod sig forlede til at spille med dem, var de altid sikre på at tabe deres penge. Nu døde disse skjælmer, og så skulde man dog tro, at deres uvæsen havde ende; men...
Der ligger en gård, som hedder Vonsmose mellem Grøddebøl og Nørre-Vilstrup ved Haderslev, og så ligger der sønden for Vonsmose en by, som hedder Kjestrup. I den var der en herregård, vi kaldte den altid blot æ herregård. Både volde og murbrokker vidner om, at gården har været befæstet. På den ene af de gårde var en ung pige, som var datter der, og på den...
Der var en præst, der havde den vane at gå op i kirken hver løverdag aften og holde prækenen, han skulde op med for menigheden næste dag. Det kunde hans kone ikke lide, og hun fik deres tjenestedreng til at svøbe et lageu om sig og gå op på kirkegården en aften, da præsten var i kirken; han tænkte, at han skulde blive så forskrækket for det formentlige...
Mester Lavst var præst for Åstrup og Starup sogne. Han var en grov klog mand, ti ban kunde både mane, vise igjen og gjøre mange ting, som andre ikke kunde. En gang, han kjørte til sogns, så han en hyrdedreng, som lå og legede ved en stor sten, der lå tæt ved vejen. Mester Lavst sagde til drengen: v>Vidste du, hvad der er under den sten, lige så godt...
Der var en mand, der havde på sin ejendom en høj, som lå tæt ved en vej, og på den kunde de tit se lys om aftenen, ja, de mærkede endog somtid noget sort gå og fusle omkring ved den. Så solgte manden en part af ejendommen, men beholdt selv et stykke, som den høj var på. Den ny mand får også at se cn nat, at der stod lys på højen, og han havde et par...
I den gamle kirkebog i Vestervig, begyndt 1652, findes omtalt flere byer, som nu ikke mere er til, og nogle af dem véd man slet ikke mere om, hvor de har stået. Foruden nuværende byer i Agger sogn: oster- og Vester-Agger, Sønderog Nørre-Alum samt Tyborøn, har der for 200 år siden været Nabe lidt sønden for Øster-Agger, også stavet Nåbe, Bolum eller...
Nær Skovsbo ved vejen står et krucifix, hvilket gjør et underligt indtryk på folk, der ikke har været i de katholske lande og set noget lignende. På Skovsbo boede en frøken Rønnovv, gift med Erik Hardenberg (?), altså ved lag 157080. Hun var tungsindig næsten indtil sindsforvirring. En dag gik hun ud at spasere ad vejen til kirken, blev træt og satte...
Et par mil vest for Horsens og ikke langt fra den gamle Ribevej, der nævnes således, fordi kong Valdemar red med den fra Skanderborg til dronning Dagmars dødsleje i Ribe, ligger Boring, der i gamle dage havde sin egen kirke. Den ejedes af herremanden på Rask, hr. Glambek, som var en ugudelig krop og hård mod sine undergivne samt rå i al sin færd. Han...
Den nuværende altertavle i st. Knuds kirke i Odense skal i følge sagnet være flyttet fra Gråbrødre kirke til sin nuværende plads. Dette skal være gået således til: Da kirken en gang var under ombygning, manglede man en smuk altertavle til den. I Gråbrødre kirke fandtes den gang den smukkeste i alle Odense kirker, og man besluttede derfor at flytte den...
I Norgård i Tolstrup boede en nisse, som skulde have sin mælkegrød. En karl, der tjente der, så en aften, månen skinnede blank, at nissen lyskede sin skjorte. Der gik en blåne for månen, og så sagde han: «Lys hbjt, du store mand, at jeg kan se at kneppe mine lus.» Da listede karlen sig til at slå ham over ryggen med en kjæp, og nissen bliver arrig, tager...
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
