Gamle Kristiane fra F"yen fortæller, at der på Sandholt tjente en pige, som en aften gik på en vej, der førte til gården hun havde været et ærende nede i Sandholt mølle, og der mødte hun en gjenganger, som de kaldte Hans Forrider. I levende live havde han tjent på gården og været meget yndet af herskabet, men han havde begået en stor forbrydelse, hvorfor...
I Lund i Skåne var der altid sjov og spektakler i kirken, og stolene de lå og var vælt. Præsten han kunde ikke komme ind på, hvordan det kunde være, og vilde gjærne have det opdaget. Men han turde ikke selv være i kirken og opdage det. Så var der en fattig skomager i byen, ham byder han en stor betaling for at gå der op og være der en nat. Ja, det vilde...
En nat var vi ude med sandvåd her norden for Vorde tæt ind mod Låstrup kirke i den bugt, der hører til Sønder-Borup, og vi gik jo og vadede begge to med vadet. Da hører a, der er noget, der rører sig indenfor os. "De fisker der inde", siger a til min kammerat. Vi var begyndt at tage våddet op på båden til os, da der kom én slæbende med et dødt menneske...
En gammel kone har fortalt, at huu fik det med trykken for brystet noget efter at huu var bleven gift, og så holdt folk det med hende, at hun skulde tage over til den kloge kone på Himmerland. Hun tog da af sted, og konen gav hende en recept til at kjøbe efter på apotheket i Løgstør, hvad hun også gjorde. Dernæst gav den kloge koue hende eu strimmel...
Det er gammel tale, at folkene her skal nedstamme fra Hollænderne. Talen er også anderledes end længere vest på. Vi siger : Mawd-in, stu-in, hurød in, kål-in, kat-in. (Dette er da hankjøn). Fremdeles: Hæjst-en, klåk-en, gry-en, .^æng-en. (Dette er da hunkjøn). Fremdeles: Bårør-ed, låm-ed, glas-ed. (Dette er da intetkjøn). Der siges: I mawd, i huwd, i...
Pastor Granlund i Darum vidste jo sådan mange dele mere end almindelig. Han stod en dag i kirken og prækede, og så slog han ned i stolen og sagde: »Stå!« Da folk kom af kirke, stod en gammel kone skrævs over en rende med hendes forklæde fuldt af klyne. Præsten gik hen til hende og sagde: om hun nu vilde være så god at bære klynene tilbage og aldrig...
Om en fru Ida på Langesø fortælles, at hun spøgede så slemt, da hun var død. Hun kjørte om natten fra Vigerslev kirkegård, hvor hun var begravet, og hjem til Langesø med fire sorte heste, og gloende tunger hæugte dem ud af halsen. Hun skulde igjennem Rue, men her boede en mand i sprøjtehuset, og han holdt ikke af den spøgen og kjørsel forbi sit hus ved...
Boslunde kirke mellem Korsør og Skjelskør er temmelig høj og sees milevidt omkring. Men efter den første plan skulde den endda have været mere til syne; den skulde nemlig bygges på en høj banke tæt ved byen. I banken boede der imidlertid nogle trolde, og de vilde ikke have en kirke på deres hus. Bygmesteren begyndte at bygge på banken, men hvad han førte...
Der er nu tre, fire Kragskovgårde, men oprindelig har de været i ét og en hel herregård. I gammel tid var der kun cn stor gård i den nordlige del af Elling, og det var Kragskov, men i den sydlige del var Ellinggård og Lerbæk. Disse tre herremænd trættedes om, hvor Elling kirke skulde bygges. Ved Tolskov var et gammelt hedensk offersted, og så vilde...
Der var en mand, som havde et stykke eng til halvt med en bjærgmand. Men alle de karle, han havde, de kom af med deres liv den dag, de slog den eng, for det bjærgmanden gik foraf og gik for stærkt. Den gang det blev bekjendt, så kunde manden ikke vel få nogle karle, der var ingen for at komme dertil at tjene alene for den eng sin skyld. Så lovede han en...
Syd for Nyyårcl i Bur sogn ligger eu lille høj, som beboerne blev enige om at udgrave for at finde den skat, der lå gjemt i den. De samledes fra hele sognet. Da de havde gravet en tid, kom der en lille mand kjorende med et forfærdelig stort hølæs forspændt med to haner. Da ban kom forbi højen, slog den ene af hanerne bag ud, så stumperne af hammelstokken...
Det har givet hvert skunger og rabalder i Mogelhøj her på min ejendom, så det er ligesom a kunde gå op på kirkeloftet og lade eu otte-alens fjæl falde ned på det, men hvad det er, véd a ikke, a tror nu, der er bjærgfolk i den, så kan de andre tro, hvad de vil. En gang lige ved solnedgang, a sad ved den vestre side af højen, så a et bitte kvindfolk komme...
Olond ejedes for en snes år siden af en hr. G. Tæt vesten for våningshuset ligger en meget stor høj omgivet af en grav, og den ene bide af højen er bevokset med kratskov. I samme skal være en guldrok, hvorfor gården skal gjenopbygges, når den en gang brænder. G. fik i sinde at anlægge en molle på højen og begyndte med at lade den jævne oven på. Den...
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Jens Hansen fra Højest på Agerskov mark var møllebygger af profession og sådan en morsom mand. Han vilde en dag ud til Tonder, og så kom han ind i et værtshus imellem Tonder og Kloster, der kaldes Damhus. Der sad et par advokater inde, og de vilde narres med ham, for Jens Hansen kunde nok stille sig an, som han var stjampe, og det gjorde han altså nu. De...
Pastor Smith i Vilsted var så meget en ussel præst. Han var der, mens jeg var på seminariet i Randum. Han kom altid syngende eller nynnende ind i kirken, og så udmærkede han sig ved sin glemsomhed. Dor var en tid vakance i degneembedet, og så skulde et par af seminaristerne skiftes til at gå derover og forrette det i den tid. Da jeg og en kammerat var...
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. Det er noget for vor avlskarl, siger manden. Hvorfor ikke for andenkarlen? siger konen....
Pastor Clausen i Vorde var undertiden fuld, når han kom på prækestolen. En dag kom han ned til sognefogdens i Kjølsen. Manden var ikke hjemme, og konen bød ham en snaps. Han skjænkede den selv og stak den ved sig, gik så op og ned ad gulvet og sagde: Præsten kan pinnede ikke gå på ét ben, han vil pinnede have to, og så skjænkede han sig nok en. Han kom...
En præst i Sønderup, Qvotrup, havde den besynderlige mening, at ban kjendte dyrenes sprog. En gammel nu afdød degn fortalte, at han oftere, når han kom i forstuen, hørte præsten gjø højt inde i stuen. Når han så kom derind, fandt han ham liggende med benene oppe på bordet, gjøede for ham og sagde: Jeg vil sige Dem, Møller, jeg forstår dyrenes sprog....
Den ældste degn, a véd af i Svejstrup, han hed Niels Ring. Han var først tjener hos herren på Vengegård, og han satte ham ind i embedet. Han var så hård, te da han en gang straffede en tøs. forkede han klæderne op om hende og satte hende med den bare ende op på den gloende kakkelovn en tid, så kjødet var halvt forbrændt, da hun kom ned igjen. Men så blev...
