Morten Skrædder fra Over-Isen var tækkemand, og han havde fået i sinde at ville få den skat, der efter gammelt sagn fandtes i Isenbjærg. Hyrdedrengene havde tit hørt bjærgmanden slå hans kiste i lås, og det fortalte de så længe for Multen, at han bestemte, det nu skulde være alvor. Han var på arbejde på gården Kjærskoved, og der var en 2, 3 voksne...
Mons Jæger var huslærer på Låland, var den Bojsen der som præst, der senere blev stiftsprovst i Ribe. Om ham sagde Jæger: Denne Bojsen vilde gjærne give sig ud for lidt mere, end han var. I anledning af et stykke, han skrev, *) og hvori han åbenbarede sig som Grundtvigianer, havde jeg en samtale med ham. Da han havde begyndt sit stykke således: På et af...
I en udflyttergård i Vestjylland boede en enke, hvis søn, datter og tjenestefolk en aften gik til dands i en kro el stykke derfra med det lofte til hende, at de nok skulde komme tidlig hjem. Sognefogden kom nu ind i kroen, da dandsen var begyndt, og sagde til de unge, at de nu skulde opføre sig ordentlig. Derefter gik han hjem og trak i en skindtrsje,...
Trinøboernes sædvanlige opsang, når de haler deres joller på land, er: Hiv o høj o hiv! Hiv o høj o hiv! osv. Deres sædvanlige bøn i stille vejr på soen er: Bare hun vilde blæse, selv om det skulde være til et tierebet sejl. Når de ror i en jolle, hvad de kun højst nødig griber til, har de en opsang, der bruges, når de bliver enige om at tage et...
Niels Møllers i Rendbæk havde det lidt uordentligt. Stuehus og lade var byggede i en vinkel, det kaldes et L-hus, og så havde den gamle so sin bås i vinkelen eller krogen oppe mellem husene. Den kravlede da op på torvene og op på loftet. Men der faldt den igjennem og ned i saltkarret og åd noget af en gris, de havde slagtet, og grisede det andet til. Så...
Om den gamle tids fattigdom i Nordskov, llindsholmen, fortælles, at hver mand havde ikke råd til at kjobe sig et par støvler, og så skillingede de sammen og kjøbte i fællesskab et par støvlet. Man satte dem ved smedjen, hvor den mand, der skulde af by, da kunde hente dem om morgenen, og når han kom hjem, sætte dem på deres plads igjen. Men da støvlerne...
Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
Vi gjorde hove til Modulet. Så var det i hostens tid, vi skulde kjøre korn hjem. Ingen måtte begynde at læsse, inden manden selv rakte sin stok i vejret med sin hat på. Stokken var en kikkert, og han stud på et dige for enden af agrene. Så skyndte de dem allesammen at læsse, for den, der kunde forst komme op til vejen ind til gården med læs, han var for...
Der var en kvinde fra Bramsløkke, der hed Kirsten Kokkenkam, og hende havde byfogden været for hård ved; hun havde vist tjent hos ham, og så havde han slået hende. Nok er det, hun flygtede og kom til Palles i Horrcby om natten. Så gjemte han hende oppe på loftet, og der sad hun i otte dage og kanske mere og spandt. Endelig tog han sagen an for hende og...
Da den ny salmebog skulde indføres i kirkerne, fik pastor Heegård i Nordby på Samsø så vel som andre præster ordre til at kundgjøre det fra prækestolen, og han sagde da: Næste søndag begynder vi altså at synge de nye salmer. Om løverdagen var der gadestævne, men der var præsten ikke med, og man vedlog der, hvad man vilde gjøre. Om søndagen altså var...
Pastor Tang, der var præst i Vellev, var en elskværdig mand. Han udrettede vel ikke meget som præst, da han kjedede folk i stedet for at opbygge dem; ti fik han forst begyndt at prædike, var det ham næsten umuligt at holde op igjen. Han blev ved i flere timer, og når man så troede, det var til ende, sagde han: Nu var der endnu en lille ting, jeg vilde...
Æ tjente Povl Lisby i Fjaltring. Han havde noget landhandel, og så skulde der have kommet noget tobak til ham lille-juledag, men det kom ikke. Så skulde æ over til Trans at låne et par karduser, men forinden skulde æ have skåret alle de hakkelse, vi skulde bruge i jul, og derfor blev det noget silde for mig. Det var noget klaset vejrlig, og æ kommer i en...
Et gammelt fattiglem fra Vorupøre var falden i en grøft og der omkommen. To unge mænd gik morgenen efter ud til havet for at fiske og fandt Per liggende i grøften. Nå, nu er han død, det svin, ja vi kommer vel til at mælde det til sognefogden, men det kan jo nåes, til vi kommer hjem igjen, han tager ingen skade af at ligge her i dag. Altså fik de ikke...
Der var en mand på Dueholm på Mors for et par hundrede år siden, han havde bygget sig en mægtig stor lade. Ingen håndværkere i Danmark forstod at hugge sådanne, for den skulde være i sådan nymodens stil. Så fik han en Nordmand her over til at hugge den, men det var ikke mesteren selv, det var en mestersvend, og han skulde sta fore det tillige med en hel...
Niels Østrup skulde tække på den store lade pa Lerkenfeldt, men så kunde han ikke gjøre det ordentlig. som generalen vilde have det. og han vilde da op på huset og i lag med ham. Men Niels Østrup springer op i ovret og sætter sig skrævs over mønningen, og der sidder han og synger det vers: >Skuld' jeg mig al tid råde, da nægted' jeg, at Gud var til,...
Nar hovfolkene var samlede for at hoste, havde hver sit mal (sit stykke), og de matte ikke begynde, før ladefogden stak hans hat i vejret på hans kjæp. Nar han gjorde det, så begyndte det hele, som det var en maskine, for de stod jo parat til hobe til at tage fat, og så blev de ved at slide, til faldet var hostet, kornet sat sammen og talt, og stubberne...
Jeg havde en Gang fået så ondt i min Lænd og gik ved en Stok og kunde ingen Ting bestille. En kan jo nok tænke, jeg var ved Doktoren flere Gange, men det hjalp ikke. En Dag jeg stod uden for Gården, da kommer der en gammel Kone, Maren Bulbjerg, fra Ajke her i Sognet hen til mig og siger: »Det er da grov, så dårlig De er gående.« »Ja.« »Det kunde...
Der var en Skibstømrer på Turø, der hed Niels Madsen, han havde en Datter, Kristine, der var på en 10, 12 År. Hun blev forgjort, så alting kom til at vende avet på hende. Når hun gik, så vendte Tæerne tilbage, og når hun læste, vendte det hvide ud af Øjnene, og når hun skulde tage på en Ske, så vendte Hænderne helt baglænds. Folk rådede ham da til, han...
Om det store Ben, der findes på Gården Korslund, fortælles et Sagn: En Dag, før Høsletten skulde begynde, gik Forkarlen ud i Kjæret for at se, om Græsset snart var modent til at slå. Han gik og ærgrede, sig over de mange Træstubbe og Sten, som der fandtes, fordi de naturligvis vilde vanskeliggj øre Slåningen. Da kom der en gammel styg Kj ælling til ham...
Der ligger en Kro i Sønderjylland, der hedder Klør-Es Kro. Her sad tre Mænd en Aften og svirede og handlede dygtig, og så kommer der en fjerde Mand ind og siger, om de skulde ikke have et Spil Kort. Jo, det kunde de jo godt, og så begyndte de at spille, men de tre de tabte bestandig. De keg noget til hverandre og vidste ikke, hvordan det kunde være, for...
