Når man smører en vogn, skal man begynde med den højre side. ellers har man ingen lykke på den første tur med den vogn. Jørg H
Buldervognen i Værslev har mange iolk hørt. Den kommer enten fra Værslevgården og kjører til Tinggårdspladsen eller fra Tinggården og til Værslevgården. Nogle mener dog også at have hørt den ende eller begynde ved kirkegården. Det skal være en gammel inspektør fra Værslevgården, der har gjort uret i sin tid på tinge og hjemme. Når det er allermest stille...
Læser man sin lektie uden for huset, bliver man tungnem. Jørgen Prest.
Når man smører en vogn, skal man begynde ved højre side. for ellers vadter man. inden man kommer hjem igjen. T. Kristensen, Rønsl.
Den, der spiller kort, må ikke sidde under en bjælke, ellers bliver han utykkelig i spillet. J. B., P. Jensen.
Man må aldrig begynde på noget en mandag eller fredag eller en dag, der har billet syv i sig (den 7., 17.), ti så mislykkcB det, som man vil fuldføre. Mads Jepsen.
A måtte aldrig plove for degnen i Overlund en mandag, Moller hed han. Intet slags markarbejde holdt han af at få begyndt en mandag. A nej, det er ikke værd, sagde han, jegholder ikke af det. Vinkel.
Man niti intet vigtigt arbejde begynde en mandag, for det bliver der ingen lykke ved. A. Chr.. S.-T., T. Krist, R.
Kirken i Brande skulde have været bygget på Pedersborg Banke syd for Åen, men det blev revet ned om Natten, hvad der var bleven bygget op om Dagen. Så fik de Råd ved en klog Mand, han sagde, at de skulde koble to store Stude sammen, og så lade dem løbe fra det Sted, hvor Kirken var begyndt. Næste Morgen skulde de så lede efter, hvor de var. Da var de...
Den Gang No Kirke slulde brækkes ned, vilde ingen begynde. Så tog Herremanden og hans Folk selv fat, og han kjørte selv det første Læs væk. Men da han kom en halv Fjerdingvej derfra, så støvt begge Heste. Det var et Par store sorte Heste, og de kunde ellers nok magte Læsset. Jens Kristian Brink, Lem Bjærg Mark. No S., Hind H.
Når der skal læses over køer, så begyndes talen med denne snak: Jesus op ad bjærget red, ham fulgte de tolv apostler.
Sønden for Jerslev kirke på kirkegården var nogle bitte grønningsstuer, og der fortælles om dem, at de var fra den sorte pest, der var de døde bleven begravede. I så lang tid var aldrig noget lig kommet til at ligge der, og det er først i de sidste åringer, at folk er begyndt at kaste grave på den strækning. Ja, det er ikke 10 år siden de begyndte....
Der er en stor høj sydost for Frorup, som er bleven set at stå på fire gloende pæle. En mand var en gang ved at grave en skat ud af den, men fik da pludselig sin gård at se stå i lys lue. Han stræbte da blot at komme hjem, men der var alt ved det gamle. Han lovede for, at han aldrig skulde begynde at grave efter skatte tiere. V. Bennike.
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
