Der boede to brødre i Vadgård i Roslev, den ene hed Thor, og den anden Pejer, og de var ualmindelig stærke. Der er fortalt, at en hest fra byen en gang i efterårstiden var gået i en skudtørvgrav, for gården ligger lige ved kjærsiden, og der samledes en mængde karle af byen, Roslev er jo en stor by, og stod og sled på den; men de kunde ikke få den op. Så...
Min gamlemo'r gik fra Roslevvåd til Astrup to dage om ugen at tærske og en dag i ugen at slæbe båndstager af Knude skov ved fjordsiden og hjem til gården. Bandstager er hesselkjæppe, der blev brugte til træbånd om karmon. De blev solgt til bødkerne i kjøbstæderne rundt omkring. Nar de bej (o: biede) for længe om morgenen, så stod ladefogden i porten og...
Fra kvægpesten fortalte de af, at der var ikke uden 1 ko i Ytrup i Bybjærg, og i Bbjærg der var 1 ko og 2 andenårs kvier, det var alt det hoveder, der var. I Rcerup var der ikke uden 3 hoveder. Alle de dode hoveder blev begravede i en sig, som kaldes Soves/g. Der er da en lavning endnu. Kristen Mortensen, Vejsmark.
Der var en Karl, der tjente på en stor Gård i Mærskegningerne. Den Mand ejede et Stykke Eng, og hvordanner det så var, hvert År, når den Eng skulde slås, blev det skidt med hans Karl, og han døde. Der var en Bjærgmand, som også slog Hø, og den Dag han slog, blev Karlen ødt. Noget før de skulde til at slå, gik denher nye Karl nede ved Havsiden, og da kom...
En Karl stod og tarsk. Så kom der en sort Høne og gik udenfor Lohullet hver Dag. Han drev nogle Kjærner ud til den en Gang imellem. Så snakkede han med Konen, om de restede ingen Høns om Aftenen. Nej, de savnede ingen. En Aften ved den Tid Hønsene flyver til Rane, sætter den vester på op ad Agrene til en Høj, der lå, og han blev ved at følge med sådan et...
Der var to søstre fra Sønder-Tise, den ene hun var lam, og den andeu kjorte hende hver søndag til Tise kirke på en hjulbør. Der var jo så meget kreaturer, der blev forheksede i Tise og anden steds, og folkene var så forskrækkede for dem. Der er så én, der får dem til, at de skal forhekse ejeren af Jungedgárd, han var jo ejer af Tise kirke. De fik ham...
Min gammelmoder var barnefødt i Roslev, hvor der var en kone, som kunde hekse. St. Hans aften skulde de jo samles ved Breum kilde, dér samledes heksene jo. En st. Hans morgen da kom der 7 brogede hunde bag efter hverandre op gjennera byen, og så sprang deres nabomand ind og ladede hans bøsse med en sølvknap, og skød så den bageste, te den slæbte benene...
På Grinderslev kloster har boet enVolmar Lykke. Han gjorde akkord pi at skulle have alt det ejendom, han kunde ride ind, deståend præsten prækede i æ Kloster kirke. Så red han vester ud og havde omreden al Ilbjærg hede og Jebjærg hede, dersom der havde ikke en mand fra Gamstrup redetud imod ham på hans springhest. Så kom det til slag imellem de to, og så...
Mens vi gik til hove, var der en jomfru på Astrup, der blev sindssvag og gik i en kjelde i borggården. Hun gik igjen og går endnu i haven der nede, især i to af gangene. Når frugten var moden, så gik der jo en vagt og paste på det, og de har set hende og skudt på hende og prøvet at skyde med en sølvknap, men det var det samme. Der var en gang én, der...
Mette Tovgård spøgte i det kammer på Astrup, som hun havde boet i, så det var ikke rådeligt at komme der om natten; man så hende fare ud og ind. En nat ankom præsten til kirkegården og kjørte så omkap med hende til et vandløb. Men hun kom først over, og når et gjenfærd kommer først over rindende vand, så kan præsten ikke mane det. Han prøvede det så...
På Astrup tjente en jomfru, der var selskabsdame der, og hun fik flere uægte børn. Dem gav hun mynderne at æde. Så gik hun igjen, og de fortalte af, te de kunde se hende o høje middag komme fra Astrup og til Kloster kirke, hvor hun var begravet, te sandet det hverrede rundt omkring hende. Se, det blev jo for galt, og så skulde hun manes. Det skulde...
Der var en præst i Junget, der hed Krogh, en mand i Tisse Torp, der hed Mogens, tjente ham for avlskarl. Så en aften sildedags ser Mogens, at præsten går ud af gården med en bog under hans arm, og så lister Mogens sig af bag efter ham sådan i frastand. Han sætter hen til en grob, det gjør præsten, der var imellem præstegårdens mark og så Junget mark, og...
Grinderslev degnekone havde en bitte rød prik så stor som et knappenålshoved ved hendes ene øje, da hun blev født. Da hun var 14 dage gi., var pletten så stor som et halvt stikkelsbær og så gloende rod. Så blev de rådt at tage til en død og stryge med hans lægefinger på den. Der var en gi. mand død i Tortim, og ham tog de til. Så vokste den ikke mere,...
I den gamle Kloster-lade, der brændte for to år siden, var der mange egeben, der var næsten huggede halvt over, og det mente de, Svenskerne bavde gjort. De havde hugget toppen af negene der inde med deres sabler, og buggene var i en dertil passende bøjde, så det kan være rimeligt nok. Kristen Mortensen, Vejsmark.
Der er en mose lidt her neden for, der hører både til Tise og Junget sogne, den kaldes Gase mose, og ude i den fortælles der, at der har ligget en borg, Havbjsrggård eller Ha^bjitrggård. Omkring mosen ligger to gårde, som kaldes Brokholm. Den borg var så rig, at der var guldstænger for vinduerne. På den ene side af mosen viser det sig også, at der har...
Torum kirke og Kloster kirke blev byggede på én tid. De bygmestre blev uklar, og ham ved Kloster kirke han vilde ride Torum kirke ned. Så en dag lagde han en sten i hans slynge og vilde slå tårnet ned med, og den faldt på kanten af Hinnerup j. Der har den ligget indtil for få år siden. Den sten var så svær, at fire karle havde ondt ved at læsse den på en...
For nogle år siden fulgtes nogle mænd i Rcerup ad til kjobsted, og om aftenen, de kjorer hjem og kommer forbi Kloster kirke, så holder ham, der kjørte, så tæt på udersiden af vejen, te der er én af de andre, der råber, om han vilde nu til at have dem vælt. Den gang han fik så kjørt så meget som et halvt bøsseskud, så holdt han ind på vejen igjen. Det var...
Mig og min broder vi lå i seng sammen i storstuen den gang var der jo ikke karlekammer, som der er nu. En nat vi lå og snakkede, så begynder det at save der inde, ligesom når de saver en fjæl over, og det lod fjælstumperne falde ned på jorden, som om det hele var virkeligt. Vi hørte det begge to. Det var ikke uden et fjerdingår efter, så døde der først...
Tyskerne skal komme og binde deres heste ved et træ ved Dommerby sø, og så skal de ikke komme længere. Og Brokholm sø skal blive til tor eng. Så skal enden snart komme. Kristen Mortensen, Vejsmark.
