Pigen, der vilde møde sin kjæreste i Sandholt. Da hun gik over åen, så hun én stå og læne sig til rækværket og troede, at det var kjæresten. "Er det dig?" Hun gjentager de samme ord, men får intet svar, hvorpå hun med en del eder svor på, at hun nok kjendte ham, han skulde kun give sig til kjende. Så vendte han sig om og slog kappen til side.....Da hun...
Ry møllerkone hængte sig inde i kakkelstuen - de gi. havde ikke anden storstue. Hun var ved at stryge tøj, da hun gjorde det. Pastor Wenzel kunde gå hjemme i sin stue og mærke det, og så sagde han til hans døtre: "Der kommer snart bud fra Ry mølle." Han blev buden til begravelsen, og lykkelige var de, at de havde ham med. Bæsterne havde ondt ved at slæbe...
Det var i 1848, da strandede der et skib ude ved vestkysten, og en ung piges lig kom drivende i land og blev begravet på kirkegården. Kort efter kom en kund svømmende i land med en æske, og den blev sat ned i graven i et hjørne. En tre dage efter begravelsen kom en tysk løjtnant ridende langs med kysten. Han havde hørt, at der var strandet et skib, og da...
1729 er den halve del af byen lagt i aske ved en ulykkelig ildsvåde, men igjen godt opbygt. Oprindelsen til denne byes fundation og navn er funden af et gammelt manuskript at være den. På det sted, som Homå er bygt, skal have stået en mægtig strid, kaldet kjæmpestriden, hvor der med slyngesten blev slaget meget folk ihjel. De overblevne have til et...
Det var om julen, vi var en 4, 5 unge folk, der havde været henne i besogelse, og så kom vi gående langs med havstranden, for der var lettest at gå, og det var en lang vej. Så siger den ene af karlene, da vi havde gået en tid : c Lad os nu gå fra stranden, for lidt længere henne står et tremastet skib, og det er der megen fart fra op i bakkerne, det...
En dreng, der tjente i en gård nede i Honidnip, lå i herbergkammeret, som skik var, sammen med mandens son, der var karl der. Så var drengen oppe og gik til doren for at p. . .., og da var gården helt fuld af vogne og folk, og ligkisten stod på en vogn med to små røde bæster for. Drengen foer jo ind og i seng til karlen og havde uær tråjen ham ned. «Hvad...
Der har en gang på Boller levet en grev Otto, som var berygtet for sin hårdhed imod sine undergivne, og længe efter hans død gik det sagn, at han ikke kunde finde fred i graven, men red om natten på jagt på sin sorte hest og med sine jagthunde. Alle folk var bange for at møde ham. En aften sidder der fire unge karle i en gård i Ut, og da kommer grev Ott...
I et hus i Hårslev boede en udlænding ved navn Gregorius eller Georgius. Denne udlænding havde 2 døtre, som efter hans død henlevede i samling ugifte i samme hus, som tilhørte en skrædder, og blev gamle piger. De var små af vækst og noget underlige i væsen, og når de omtaltes, kaldtes de i almindelighed Gurres-kvinderne. Disse to søstre døde næsten på én...
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
Ved begravelser har de her fået følgende traktement. Først kjød med peberrodssovs til. Så kom suppen med suppekjød i. Derefter kom forskjellige slags stege, især aude- og oksesteg. Så forskjellige kager, deriblandt mandelkæs, der spistes med skeer. Det var en slags budding med a?g og hakkede mandler i og med vin på. Så kom der bergfisk med sniørsovs til....
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
Lige i begyndelsen af dette århundrede, da Mikkel Kjeldsen ejede Lerkenfeldt, da var der nogle bønder pa godset, som mente, at han forlangte alt for meget af dem, og de gjorde opstand og nægtede at udfore deres arbejde. Det førte til en proces, og nu viste det sig, at Mikkel havde misbrugt dem svært, og sagerne gik ham imod. Men så med et var det,...
Kraggården i Mesinge var en Tvillinggård, og nu er den ene af dem brækket af. I den Gård var der Spøgeri, og Madammen turde ikke gå ud i Bryggerset om Aftenen uden Lys. Der var sagt, at en gammel Kone, som før havde boet i Gården og hed Johanne Krags og blev begravet inde i Kirken under Kirkegulvet, hun gik igjen. Der stod Vand nede i Begravelsen, hvor...
Tre Kræmmere kom nør fra og vilde sønderpå og kjøbe Kram, for de havde udsolgt. Så kommer de til en Gård i Alslev, hvor de var vant at ligge. Men der var Konen lige død og lå Lig, og Begravelsen skulde være Dagen efter, så der kunde de ikke blive. De dræjer så til Toftnæs, der lå tæt ind til på Alslev Mark, hvor de først var, og der kommer de til at...
Kræ Toft var født i Torsted og var helt fra Barn af anlagt som Mestertyv. Han kom i Komplot med én, der hed Kræ Græm, og så stjal de rundt omkring. Der var aldrig Råd til at få fat på dem, og Herredsfogden kunde ikke have med dem at gjøre. Politiet vidste godt, hvor de vilde stjæle, men når det kom til Stede, så kunde Tyvene se det og stjal ikke. Sådan...
Det var en Godsejer Schrøder, der ejede Kokkedal. Men det kneb svært for ham med Penge. Så kom han i Tanker om at slå sig sammen med en Pjaltkræmmer, der gik omkring og handlede, de kaldte ham Søren Franskmand, og de besluttede så ved Nattetid at gå op i Torslev Kirke og ned i Begravelsen, hvor der stod mange Ligkister med Ligene af de gamle Ejere af...
Byfoged Borch sendte Ansøgning ind om at nedbryde Lem Kirketårn og foregav deri, at det var så brøstfældigt, at det ikke kunde gjøres i Stand. Men det var nu ikke sandt, det trængte blot til Reparation. Det Tårn var meget højt, og ovenpå var et Spir med et hult Rum i så stort som en Skjæppe. I dette hule Rum fandtes, da Spiret blev brudt ned, en hel Del...
Ingstrup præstes kone bad kusken, om han ikke vilde gjøre hende en tjeneste, når hun forlangte det. "Ja, det vil a godt, om a kan." Jo, det kunde han godt. Hun havde ligget syg længe, og så døde hun kort efter og blev begravet som andre lig. Men kusken glemte, hvad han havde lovet hende. Der går nogle dage, da kommer han i tanker om det, og så går han...
Rr. Ham Nielsen i Skorup tjente lensmanden hr. Frands Bille på Silkeborg. 1 hans tid blev præstegården bygt. Af et gi. skrevet tingsvidne sees i henseende til Tudbækjorden (de'- var overladt hans formand til brug), at en munk, født i Vejerslev, som besov et fruentimmer, måtte give dette stykke jord i bøde til klosteret. Der fortælles af de gamle, at en...
Hos en gårdmand i Bostrup ved Norre-Snede var der en dag fremmede, og da de var alvorlige folk, havde de taget salmebøger og sad nu og talte om gudelige ting, mens tjenestepigen gik ude i kjøkkenet og passede sin gjerning. Pludselig hører hun en vogn kjøre ind i gården, så én og nok én cg så fremdeles. Det undrede hende, at ikke hendes husbond og...
