En broder til manden i Koldkjær gård var ugift og levede som et tåbeligt menneske i mange år. Han var bleven det, efter at han var kommen hjem fra en rejse til Norge. Han havde været der ovre for at inddrive en del penge, de havde til godefor korn i de tider gik jo mange småskuder fra kysten hertil Norge men han skal have inddrevet pengeue på en hård...
Fra Hundstrup af fortælles om en præst, der blev hugget midt over af en høle udepåeugen ved Hundstrup kirke. Præsten og karlen var komne i strid med hinanden. Den sidste satte sig straks på eu hest Og rømte. Lærer Bliksted, Hillerslev.
I en gård nede i Frøstrup, Tømmerby sogn, har de et gammelt skab, der er muret ind i væggen. Man kan endnu se mærker i skabet af, at låsen er bleven brudt op, og der siges, at det har Svenskerne gjort for at finde penge og kostbarbeder. Skabet er blevet muret ind i det våningshus, der er blevet bygget siden den tid. Lærer Bliksted, Hillerslev.
Da Svenskerne kom til Tømmerby i Han herred, flyede alle folk fra byen ud i et kjær vesten ude fra byen, der kaldtes Tømmerby kjær. Men i Meld-MøUe, der både er vejr- og vandmølle var en karl, som var så modig, og han sagde, at han vilde blive der, han var ikke bange for Svenskerne. Da han mærkede, at de nærmede sig gården, blev han lige godt ræd og...
På toppen af Skarreklit skal stå et sølvfad fuldt af guldpenge. Man siger, at der har været prøvet på at tage det, men dette har altid ført til ulykke, og nu står skatten i fred. En meget gjerrig mand hørte om skatten og besluttede at tage den. Han fik lavet stiger og andre nødvendige redskaber og gjorde sig så rede til at komme derud selve st.-Hans nat,...
Forhen, når præsten ved begravelser læste i hatten efter at have kastet jord på lig, troede folk, at han manede de døde ned, så de ikke kunde gå igjen. mikkel sørensen, adslev.
da.etk.DS_05_0_02156
Folk kunde høre om nætterne, at der var én, der snorkede i begravelsen i Resen kirke. Det var en Stjærnhjelm, der havde boet på Kabbel. peder kristensen, fabjærg.
da.etk.DS_05_0_00835
A'ed begravelser på Læsø trådte do fleste af folget hen til liget, så på ham og sagde: Man kan nok se, det er ham. Det var måske af frygt for dødninger og forveksling med dem. Lærer Pedersen, Vbrså.
da.etk.JAT_04_0_00229
På Fur havde de den skik, at enker havde et skjørt over hovedet ved begravelsen, når de var forlovede igjen, ellers ikke. Vesterbølle.
da.etk.JAH_04_0_00280
Ved begravelser i Kvong holder ligfølget stille ved dammen vest for præstegården og beder deres fadervor. Lunde.
da.etk.JAH_04_0_00259
Sorgekoner er de koner, der følger med liget til kirken. Det er ikke de samme, der pynter ligene og lægger dem i kiste dagen før begravelsen. Når en husmand blev begravet, var der kun én vogn, og mændene gik til kirken. Rask mølle.
da.etk.JAH_04_0_00250
Kistegilde holdes almindelig dagen før begravelsen. Kun koner indbydes, og de opvartes med kaffe og brød. På landet holdes klædegilde den dag liget iklædes. Lærer Larsen, Marstal.
da.etk.JAH_04_0_00249
Da min oldemoders mand lå lig, havde de så mange ængstelser for, hvad der vilde ske. Natten før begravelsen hørte hun nogen komme og sætte en dunk på bordet og sige : "Her er brændevin til begravelsen." Næste morgen stod der jo intet, men der var en rund fordybning i bordet. anton lose, askov.
da.etk.DS_05_0_01614
Ved et barsel i Malling vilde gildefolkene ind at se begravelsen i kirken, og en snedker skruede låget fra på den gamle minister Guldenkrones kiste (han havde været minister i Wien). A var med, og vi så da, at han lå der med tæerne sammenbundne. Kirstine Jespersdatter, Hvilsted.
da.etk.JAT_06_0_00311
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Min Fader har fortalt mig, at det sidste Lig, der er nedsat i Begravelsen under Tårnet i Brande Kirke, er et Barnelig, der kom fra Hastrup, Årstallet, da det skete, kjendte han ikke. Brande S., Norvang H. Kl. Pedersen, Brande.
da.etk.DSnr_03_0_00240
Siges i denne sogn skulle have stået osten ved kirken et slag på en slet plan imellem landsens indbyggere af Kurlænder, som ville indtaget landet, og er på den sted bleven dræbte og nedlagde i jorden. Steden kaldes Sylte, hvor slagtningen stod, men Mandhjø der, som begravelsen Stod. Ibsker. Præsteindb. til Ole Worm.
da.etk.DS_04_0_00257
Min bedstefader var fra Fitting. Han blev svag og lå i sengen i elleve år. Så vilde han gjærne om og se til hans born, og han blev også kjørt over til os, men der døde han. Begravelsen skulde dog være i Fitting, og liget blev kjørt der over. Mig og min broder vi lå ovre i ostrehuset en dags tid for han døde, og hørte i daggryet en vogn komme kjørende ind...
da.etk.DS_02_H_00360
Der var en mand, de kaldte krevle Niels Holmgård, han boede alleryderst i Helligsø, men gik ellers i kirke i Udby, for det han havde meget nærmere dertil. Vi boede den gang i kirkegården i Holligso og så ham altså aldrig der. Men så døde ban og skulde begraves, og nu skulde han da til Helligsø. Der var jo folk indbuden til begravelsen, og de vilde godt...
Den gamle Mariane Feldsing i Herborg hun lå for døden. Så kommer præsten hen at se til hende, men efter at han havde talt lidt til hende så afbryder hun ham og siger: Ja, det kan være godt nok alt det han siger, hr. pastor, men hvad skal det blive til? a ligger nu her, og æ mog står der ude og er ikke spredt. Da hun så var dod, var der nogle af de...
