Min Fader har fortalt mig, at det sidste Lig, der er nedsat i Begravelsen under Tårnet i Brande Kirke, er et Barnelig, der kom fra Hastrup, Årstallet, da det skete, kjendte han ikke. Brande S., Norvang H. Kl. Pedersen, Brande.
da.etk.DSnr_03_0_00240
Siges i denne sogn skulle have stået osten ved kirken et slag på en slet plan imellem landsens indbyggere af Kurlænder, som ville indtaget landet, og er på den sted bleven dræbte og nedlagde i jorden. Steden kaldes Sylte, hvor slagtningen stod, men Mandhjø der, som begravelsen Stod. Ibsker. Præsteindb. til Ole Worm.
da.etk.DS_04_0_00257
Min bedstefader var fra Fitting. Han blev svag og lå i sengen i elleve år. Så vilde han gjærne om og se til hans born, og han blev også kjørt over til os, men der døde han. Begravelsen skulde dog være i Fitting, og liget blev kjørt der over. Mig og min broder vi lå ovre i ostrehuset en dags tid for han døde, og hørte i daggryet en vogn komme kjørende ind...
da.etk.DS_02_H_00360
Der var en mand, de kaldte krevle Niels Holmgård, han boede alleryderst i Helligsø, men gik ellers i kirke i Udby, for det han havde meget nærmere dertil. Vi boede den gang i kirkegården i Holligso og så ham altså aldrig der. Men så døde ban og skulde begraves, og nu skulde han da til Helligsø. Der var jo folk indbuden til begravelsen, og de vilde godt...
Den gamle Mariane Feldsing i Herborg hun lå for døden. Så kommer præsten hen at se til hende, men efter at han havde talt lidt til hende så afbryder hun ham og siger: Ja, det kan være godt nok alt det han siger, hr. pastor, men hvad skal det blive til? a ligger nu her, og æ mog står der ude og er ikke spredt. Da hun så var dod, var der nogle af de...
Hos Jens Nielsens på bakken i Grydsted lå mand og søn meget syge, og der var ingen udsigt til, at de skulde komme op mere. Konen gik og ventede efter, at de skulde do, og en dag sagde hun højt og tydelig til døtrene derude i kjokkenet, så det kunde hores ind til de syge: Dersom én af dem nu ikke snart skynder sig og doer, så bliver grisen for fed. Den...
Ligstrå skulde brændes. Lysene, der stod og brændte for liget ved begravelsen, skulde gjemmes, for de var lægende for sår. J. M. Tind.
Hvem der har sorg over afdøde slægtninge, må i sorgetiden ikke rejse sig op i kirken, mens epistelen eller evangeliet bliver læst eller under velsignelsen. Viborg amt. Tb. L. Begravelsen.
da.etk.JAT_03_0_01489
Her var det skik, at kvindfolkene (ikke mandfolkene) skulde sætte sig ned på deres knæben på det bare gulv eller på tremmerne, hver gang præsten messede, et stød efter begravelsen (6 uger). Sådan gik det, efter at min fader var begravet. Nu bliver de blot siddende ned. Søndagen efter begravelsen skal familien til kirke og se til graven. Kristiane...
Efter begravelsen om søndagen sidder de efterladte forinden i stolene og bliver altid siddende ned, når de andre står op, og det gjør de gjærne et helt fjerdingår. De skal til kirken at SØrge. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_04_0_00284
Til begravelse havde den nærmeste slægt flor om hovedet i min hjemegn, og et langt flor, der hængte ned forpå ligesom et slør. De skulde i kirke at sørge to, tre søndage efter begravelsen og havde cla også langt flor. De blev altid siddende ned under velsignelsen, og de var naturligvis sørgeklædte, når de kom i kirken, i længere tid efter. Den skik at...
da.etk.JAH_04_0_00282
Ved begravelser kjørte kun én vogn, nemlig den, der havde liget. Hele Nørre-Lydimi hørte til ét lag både til bryllup og begravelse. Det hele var med til henfolge, men slægtninge og nabolaget fulgte hjem med til onden. Når liget kom til kirkestetten, begyndte klokken forst at ringe. Kristiane Larsdatter, Bærup.
En Kone i Stenderup hængte sig selv og blev kjørt bort for at puttes over Diget. Det foregik jo om Natten, men inden de var komne tilbage, da var hun også kommen igjen, sådan tydede de det, for Hundene i Byen havde halset den hele Aften. Det var forhen Troen, at den døde kom tilbage tredje Nat efter Begravelsen. Det er blevet fortalt mig af en Kogekone...
Imens Hr. Hans Wissing var Præst i Højen, havde de en Degn der, som ikke var særlig god til at synge i Kirken, og så var der to Mænd i Byen, som vilde tage Stemmen fra ham, når de var i Kirken, og de var nu begge flinke Kirkegjængere. Den ene kaldte de Krag'-Bertel, men hans Navn var nok egentlig Bertel Krag, og den anden var Ole Smed. Så gik det sådan,...
I Begravelsen under Hjerm Kirke er der mange Lig sat ned, men mange af Kisterne er i Stykker, og det ser helt uhyggeligt ud der nede. Der var et Lig, som var sådan, at når en klemte på sin (Ligets) store Tå, så kunde han rejse sig op i Kisten. Jeg var en Gang der nede og vilde se ham af Nysgjerrighed naturligvis, men så blev jeg bange og turde ikke se,...
da.etk.DSnr_03_0_00339
Biskop Kochs Bedstefader var Præst i Døstrup i Sønderjylland. Der havde de to Klokker i Kirken, en stor og en lille. Med den store blev der ringet ved Begravelser, når det var en mere formående Mand, der blev jordet, men med den lille, når det var Bern og fattige Folk. Det kunde Præsten ikke lide, men det var nu en Gang Skik, og han kunde ikke ændre...
En Mand fra Højrup skulde hente Jordemoderen i Arnum. Da han kom ned imellem Byerne, da mødte der ham en Ligskare. Men han kom ikke til Side betids nok, og så kom han til at ride på Stjerten for Ligvognen og måtte så med til Kirken og overvære hele Begravelsen. Pastor Joh. Zerlang, Gram.
da.etk.DSnr_02_H_00432
I Kastbjærg kirkes begravelse står en ligkiste med en gammel herremands lig, som låget ikke kan blive på; hvor tit det så end er blevet lagt på den, bar den døde al tid slået det af sig igjen. Adgangen til begravelsen er nu spærret, så jeg har ikke selv set det, men ældre folk bar sagt det, og at det skulde være Jakob Høg til Trudsholm. Hvem den mand fra...
Da Gammel-kirke i Varde blev reven ned, fandtes en gammel begravelse, hvori en grevelig familie var bisat. Den var fra et slot på søndre side af Varde. Ligene lå der endnu med E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. III. 9. deres guldbånd og smykker. De kom så ned på den anden kirkegård, og begravelsen blev siden benyttet af en kjøbmand Hans Trold...
En karl fra Tolstrup døde i 0, og så kom hans søster over til os for at få noget rug til begravelsen. Det skulde være gammel rug, for det nye, de havde, var for ringe. Vi sagde jo, at hun kunde godt få det, vi havde. Det havde både mig og min moder hørt varsel for. Om aftenen for havde a så tydelig hørt det feje oppe på loftet, og så var det mig selv,...
