Som Børn skulde vi vare os for Pus-Ulden og Pus-Linden. Han vilde tage det Klæder, der hængte ude om Natten, og han vilde også tage Børnene, når de rendte ude om Aftenen. Han vilde tage Tøjet, selv om der var Drenge i det. 1906. Hans Overgård, Gullestrup. Om de såkaldte Æver har jeg meddelt en Del i mine tidligere Sagnsamlinger.
Mads Tyklunds Moder kom en Aften i Mørkningen ind i Sengkammeret, og da så hun, der sad en Kvinde ved Siden af Vuggen og var ved at give hendes Barn Patte. Hun blev ræd og spurgte om, hvem det var, og vilde da vide Besked om hele Sagen. Så fik hun den Besked, at det var en Bjærgmandskone, der havde i Sinde at give Barnet nogle flere Kræfter. Han blev...
En Gang i Halvtredserne var a til Julegilde i Kibæk Mølle. Lav Gildet var allerbedst, hørte vi, at en Soldat var kommen hjem fra Kiel, hvor han lå i Garnison, og han skulde jo derop igjen efter Ferien. Nu vilde vi gjærne se en Soldat, og der bliver så et Par Drenge sendt op og skulde hente ham, og a var den ene af dem. Vi traf ham godt nok, men vi skulde...
Mange har hørt Bjærgfolkene slå deres Kister i Låse i Sædehøj i den nordøstlige Del af Assing. Thomas Pedersen, Gullestrup.
Jens Bærteisen, der boede i Hvedde i Assing, han kj endte Redelighed på alle de Bjærgfolk, der boede i alle de Høje, som er i Fjelstervang, og dem er der mange af. En Aften så han, te Bjærgmanden hans Barn var ude på Siden af Højen det var en Høj ude på Marken, hvor han var fra. I Førstningen troede han ikke, det var et Barn, men noget andet noget, men...
Forhen, når præsten ved begravelser læste i hatten efter at have kastet jord på lig, troede folk, at han manede de døde ned, så de ikke kunde gå igjen. mikkel sørensen, adslev.
da.etk.DS_05_0_02156
Folk kunde høre om nætterne, at der var én, der snorkede i begravelsen i Resen kirke. Det var en Stjærnhjelm, der havde boet på Kabbel. peder kristensen, fabjærg.
da.etk.DS_05_0_00835
A'ed begravelser på Læsø trådte do fleste af folget hen til liget, så på ham og sagde: Man kan nok se, det er ham. Det var måske af frygt for dødninger og forveksling med dem. Lærer Pedersen, Vbrså.
da.etk.JAT_04_0_00229
På Fur havde de den skik, at enker havde et skjørt over hovedet ved begravelsen, når de var forlovede igjen, ellers ikke. Vesterbølle.
da.etk.JAH_04_0_00280
Ved begravelser i Kvong holder ligfølget stille ved dammen vest for præstegården og beder deres fadervor. Lunde.
da.etk.JAH_04_0_00259
Sorgekoner er de koner, der følger med liget til kirken. Det er ikke de samme, der pynter ligene og lægger dem i kiste dagen før begravelsen. Når en husmand blev begravet, var der kun én vogn, og mændene gik til kirken. Rask mølle.
da.etk.JAH_04_0_00250
Kistegilde holdes almindelig dagen før begravelsen. Kun koner indbydes, og de opvartes med kaffe og brød. På landet holdes klædegilde den dag liget iklædes. Lærer Larsen, Marstal.
da.etk.JAH_04_0_00249
Da min oldemoders mand lå lig, havde de så mange ængstelser for, hvad der vilde ske. Natten før begravelsen hørte hun nogen komme og sætte en dunk på bordet og sige : "Her er brændevin til begravelsen." Næste morgen stod der jo intet, men der var en rund fordybning i bordet. anton lose, askov.
da.etk.DS_05_0_01614
Ved et barsel i Malling vilde gildefolkene ind at se begravelsen i kirken, og en snedker skruede låget fra på den gamle minister Guldenkrones kiste (han havde været minister i Wien). A var med, og vi så da, at han lå der med tæerne sammenbundne. Kirstine Jespersdatter, Hvilsted.
da.etk.JAT_06_0_00311
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Min Fader har fortalt mig, at det sidste Lig, der er nedsat i Begravelsen under Tårnet i Brande Kirke, er et Barnelig, der kom fra Hastrup, Årstallet, da det skete, kjendte han ikke. Brande S., Norvang H. Kl. Pedersen, Brande.
da.etk.DSnr_03_0_00240
Siges i denne sogn skulle have stået osten ved kirken et slag på en slet plan imellem landsens indbyggere af Kurlænder, som ville indtaget landet, og er på den sted bleven dræbte og nedlagde i jorden. Steden kaldes Sylte, hvor slagtningen stod, men Mandhjø der, som begravelsen Stod. Ibsker. Præsteindb. til Ole Worm.
da.etk.DS_04_0_00257
Min bedstefader var fra Fitting. Han blev svag og lå i sengen i elleve år. Så vilde han gjærne om og se til hans born, og han blev også kjørt over til os, men der døde han. Begravelsen skulde dog være i Fitting, og liget blev kjørt der over. Mig og min broder vi lå ovre i ostrehuset en dags tid for han døde, og hørte i daggryet en vogn komme kjørende ind...
da.etk.DS_02_H_00360
Der var en mand, de kaldte krevle Niels Holmgård, han boede alleryderst i Helligsø, men gik ellers i kirke i Udby, for det han havde meget nærmere dertil. Vi boede den gang i kirkegården i Holligso og så ham altså aldrig der. Men så døde ban og skulde begraves, og nu skulde han da til Helligsø. Der var jo folk indbuden til begravelsen, og de vilde godt...
Den gamle Mariane Feldsing i Herborg hun lå for døden. Så kommer præsten hen at se til hende, men efter at han havde talt lidt til hende så afbryder hun ham og siger: Ja, det kan være godt nok alt det han siger, hr. pastor, men hvad skal det blive til? a ligger nu her, og æ mog står der ude og er ikke spredt. Da hun så var dod, var der nogle af de...
